- Fransk
- 21.-23. juni
- 567 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
- Originaltitel: Loving Frank
Selvom det er fiktion, er romanen samtidig en biografi af det skandaleramte par Mamah Borthwick (gift Cheney) og den berømte amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright. Historien er fortalt med Mamah som fortæller; til tider som indledning af kapitler som uddrag af hendes dagbog og efterfølgende som handling.
Det frustrerende ved at læse denne slags bøger langt væk fra civilisationen er trangen til at tjekke fakta! Jeg var afskåret fra internettet - faktisk også fra ganske almindelig elektricitet det meste af tiden; og jeg kendte ikke på forhånd historien om disse to mennesker. Efterfølgende har jeg fundet bekræftelse af hele historien på blandt andet Wikipedia, og det må siges at have været en barsk forelskelse!
I 1903 hyrer ægteparret Cheney den berømte arkitekt til at bygge deres nye hus; Frank er allerede kendt i byen som lidt af en skørtejæger på trods af sit ægteskab gennem mange år med hustruen Catherine - og deres seks børn. Mamah er prototypen på den tids kvinder i den mere velstående samfundsklasse. Hun opdrager periferisk sine børn, sætter blomster i vaser og går til velgørenhedsarrangmenter - ikke noget intellektuelt tilfredsstillende liv; men det forventede man næppe at hun skulle forlange.
Da hun møder Frank er det også mødet med en mand, hvor det slår gnister... fysisk, psykisk, intellektuelt! Hun forsøger at holde ham på afstand; de indleder en affære; de skilles, da Catherine opdager det og nægter en skilsmisse - og endelig indser de, at de må være sammen. En totalt uhørt handling i det puritanske USA's bedre borgerskab, og da Frank er en kendt person havner de med det samme på tabloidavisernes forsider. Især er det kvinden, der bliver hængt som moralsk uværdig - og at hendes mand nægter hende at se sine børn er kun forventet.
Mamah og Frank tilbringer derfor en del tid i Europa, men Frank længes hjem. Mamah følger ham ikke med det samme - i valget af Frank var der også valget om et nyt liv, og hun bruger blandt andet tid på at lære svensk, så hun kan oversætte værkerne af datidens hotte navn indenfor feminisme - Ellen Key! Bogen omhandler derfor også til en vis grad kvindernes kamp for stemmeret og feminismens spæde begyndelse i USA og Berlin, hvor Mamah lever en tid.
Men hun vender også tilbage til USA og til Frank; skandalen er ikke blevet mindre med tiden - igen blusser hadeskriveriet op, og man kan kun konkludere, at meget få par i dag ville have kunnet holde til en lignende hetz. Udover at se sit navn slået op på løbesedlerne og leve med ydmygelsen og den manglende sociale accept, så giver Mamah stort set afkald på sine børn. Da hun endelig forliges med sin mand og opnår sin skilsmisse, er børnene stort set fremmede for hende. I dag virker situationen jo grotesk; de er også næsten ved at forlade hinanden, da Mamah opdager, at Frank er dybt forgældet og egentlig lider af kunstnerens megalomani - men kærligheden sejrer igen og igen.
I 1911 var Mamah og Frank flyttet ind i hans nybyggede hus, Taliesin, og det er også her deres historie ender. I 1914 er Frank som så ofte væk, da en sort tjener i et raserianfald sætter ild til huset, som han på forhånd har aflåst alle steder. Mamah, som spiste sammen med sine to børn på besøg, bliver dræbt med en økse sammen med børnene og fire andre, da hun forsøger at flygte. For mange var det opfyldelsen af Guds vilje for at leve i synd - det var også nedbrændingen af Franks værk, som han genopbyggede inden det igen brændte i 1925.
Det kan selvfølgelig være svært at adskille fakta fra fiktion i den slags doku-fiktioner; men deres livshistorie er meget fængende såvel i deres individuelle som fælles passioner. Jeg er sikker på, at den faktuelt er meget korrekt - men selvfølgelig er dialog, tanker og følelser en forestilling. Men det var en levende bog, som også lærte mig en del om filosofien bag Lloyd Wright arkitektur.
No comments:
Post a Comment