Notes from a Small Island - Bill Bryson

 

• Engelsk
• 15.-20. december
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I forbindelse med min sygdom, operation og hele denne vanvittige situation fik jeg mange dejlige opmuntrende gaver fra kolleger og venner. Der var rigtig meget chokolade - men heldigvis fik jeg også nogle bøger. Denne fra en engelsk kollega med hvem, jeg altid har mange underholdende samtaler om netop kulturforskelle og hvordan det påvirker vores person.

Bill Bryson er en kendt rejseforfatter; han er amerikaner af fødsel, men flyttede til England i 1970'erne - først bare for at se det, så fandt han et job - og endelig mødte han sin kone der.

I 1995 ville de flytte tilbage til USA, men inden ville Bill på en afskedsturné i England - og det kom der denne bog ud af, som senere blev til en tv-serie.

Det starter, hvor det hele startede - ved færgelejet i Calais, hvor han krydsede over. Calais i 1990'erne er noget anderlede - og i dag ville det være endnu mere skelsættende med junglen af indvandrerlejre, der nu kendetegner området. Og det er jo nok lidt problemet med bogen - i hvert skal man konstant holde sig for øje, at den er mere end 25 år gammel.

Det er jo ikke bogens skyld - men læserens; dog skal man forholde sig til en sammenligning mellem 1975 og 1995 - og man kan jo ikke lade være med at tilføje nutiden til denne ligning.

Jeg er absolut ikke særlig kendt i England; det begrænser sig til et par få besøg i London og det er også mange år siden. Så det er både svært at relatere til de steder han beskriver - men også interessant fordi jeg næppe selv vil besøge dem. Det er humoren, som virker mere britisk end amerikansk - men Bryson observerer dog sit nye fædreland med et glimt i øjet,

Det er ikke den bedste rejsebog, jeg har læst - ganske enkelt fordi den nok er forældet nu; men der var stadig perler af kulturforskelle, som man kan nikke genkendende til - og grine af.

Pigen fra det store hvide skib - Jesper Bugge Kold / Mich Vraa

 

• Dansk
• 13.-14. december
• 416 sider

For den yngre generation er historierne om Jutlandia nok udelukkende en diffus baggrund for en velklingende Kim Larsen-sang; men i 1950'erne var Korea-krigen en reel ting. En ny krig så få efter, at en verdenskrig var slut. Godt nok isoleret til et andet kontinent, og fjernt fra os - men Danmark fik alligevel en rolle at spille. 

FN var blevet dannet efter afslutningen af 2. Verdenskrig, og med den igangværende krig lovede Danmark at støtte med humanitær hjælp i form af et hospitalsskib. Skibet M/S Jutlandia blev udstyret med kahytter, operationsstuer og sengeafdelinger til 356 patienter, og der var enorm interesse for jobbene ombord ikkemindst som sygeplejerske.

Historien følger Molly, som arbejdede som sygeplejerske i Odense under krigen - men under befrielsesnatten i maj 1945, udsættes hun for et groft overfald efter at have arbejdet med sårede frihedskæmpere hele natten. Hun så nemlig en tysk soldat, og nu skal hun straffes - familien slog hånden af hende, og hun forlod byen for at slikke sårene... og gemme sig! Hun har derfor intet at miste ved at rejse ind i en krigszone, og har behov for at rense tavlen ren.

I Korea har den lille pige Yun mistet sin familie i et bombardement af sin landsby, og er nu på flugt.

Mens Molly rejser den lange vej gennem Suez-kanalen, hvor tiden ombord bruges på at forberede sig teknisk og mentalt på det, de vil møde, er Yun på vej mod Busan i det nuværende Sydkorea.

Skibet skulle tage sig af sårede amerikanske soldater; men det viste sig hurtigt, at der ikke altid var fyldt op i sengene - nok fordi de alvorlige skader virkeligt var fatale for ofrene. Molly møder selvfølgelig den lille pige, Yun, og bringer hende ombord for at yde akut førstehjælp. Yun bliver der i længere tid, selvom de forsøger at skjule hende for lægerne - men der er andre civile og ikke mindst forældreløse børn, som smelter deres hjerter.

Der bliver et stigende pres mod FN for at udnytte den tomme plads, og det ender med, at der oprettes en børneafdeling på skibet. Mollys og Yuns forhold bliver den helende forløsning, de begge har brug for og de finder hinanden.

Der er beskrivelser af selve skibet og dets historie; men også førstehåndsberetning af, hvordan de første operationer foregik under de specielle forhold. Men det er jo også en humanistisk historie om håb og forsoning.

Bogen er skrevet af to forfattere, og hvordan det er fordelt, er svært at vide? Det virker til, at Kold er den mere faktuelle og med en stor viden om krigen mens Vraa har stået for persongalleriet, og den personlige historie. Vraa begejstrede mig med sin vestindiske trilogi - han kan noget med historier; også historien om hans egen familie i Vaniljehuset. Derfor kan det jo godt give mening at arbejde sammen og man fornemmer, at research og faktatjek har været grundige.

Jutlandia tjente som hospitalsskib frem til 1953, og behandlede næsten 5.000 soldater og mere end 6.000 civile - så det var en god beslutning at ændre strategi. Da det endelig vendte hjem i efteråret 1953 var det til en massiv menneskemængde og en heltemodtagelse på Langelinie - og altså en hyldestsang mange år senere.

Undervejs - Tom Buk-Swienty

 

• Dansk
• 7.-12. december
• 456 sider

I forbindelse med Dronningens 50 års jubilæum udkom der adskillige bøger med forskellige vinkler på "historien".  Jeg faldt for denne erindringsbog, som dækker årene indtil Margrethe blev dronning - altså alt andet end de 50 år vi skal fejre i januar.

Bogen er opstået ud af interviews mellem Tom Buk-Swienty, som jo har skrevet mange fantastiske biografier af fx Karen Blixen, og Dronningen. Materialet er så efterfølgende blevet organiseret i en kronologisk tematisk orden.

Hvis man har læst tidligere biografier - eller blot fulgt Dronningen i medierne - er der selvfølgelig en del gengangere i historier og billeder. Men der er også mange nye anekdoter og dybere tanker - og helt nye private fotos.

Man fornemmer virkelig Dronningens mestring af sproget og finurlige måder at udtrykke sig på. Forfatteren har på smukkeste vis respekteret Dronningens ord, og kondenseret det enorme materiale til en flydende fortælling, hvor man føler at man hører Dronningens stemme selv fortælle det hele.

Det ville være fantastisk, hvis der kom en tilsvarende bog om de 50 år, der fulgte efter! Måske materialet er lavet og vi en dag bliver overraskede?

Vores Dronning må nemlig siges altid at have noget klogt at sige - og på en ganske særlig måde.

Mom & Me & Mom - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 4.-6. december
• 208 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det har været en dejlig rejse gennem Angelous erindringer! Det tog pludselig længere end først forventet - men jeg nød at kunne læse dem i uafbrudt rækkefølge.

Syvende og sidste bind i serien udkom i 2013 - blot et år inden Angelou døde; 86 år gammel. Bogen adskiller sig væsentligt fra de andre idet den kronologiske kæde er brudt; sjette bind sluttede med starten af hendes forfatterskab - og the rest is history, som man siger. 

I stedet fokuserer Angelou her - som titlen indikerer - på forholdet til moderen. Fra hendes første bind erindrer man jo, hvordan hende og broderen som små børn voksede op hos deres farmor. Der er en del gentagelser af episoder fra de andre bøger; men samtidig går den mere i dybden med det smertefulde i deres forhold, som Angelou brugte mange år på at bearbejde.

Da de som genforenes med moderen, er broderen Bailey ekstatisk - han ser den smukke kvinde, som er smart klædt og nok adskiller sig noget fra det, de kendte fra tilværelsen på landet. Angelou selv ser kun, hvordan moderen er raffineret og elegant - alt det, hun ikke selv er. Hun vil ikke kalde hende for mor - for der et svigt fra barndommen, som hun ikke kan komme sig over.

Men da hun som 17-årig er gravid, og blot et par uger inden fødslen er nødt til at fortælle det til moderen og stedfaderen, da træder moderen i karakter, og hjælper hende igennem det. Angelou siger selv, at det var på det tidspunkt hun "endelig" begyndte at kalde hende for mor. 

Angelous mor var bestemt en farverig kvinde; og der var mange forskellige jobs og ligeså mange forskellige ægtemænd eller forhold. Ikke alle var lige vellykkede - hverken jobs eller mænd - men hun havde et ukueligt positivt livssyn, og strøede altid omkring sig med hendes yndlingscitater for at klare tilværelsens strabadser.

Igennem flere perioder er det også moderen, der træder til, når Angelou rejser rundt for at arbejde som sanger og danser. Hendes søn bor selv i lange perioder hos mormoren - ganske som Angelou som barn blev placeret hos farmoren. Selv om hun har dårlig samvittighed og oftest gør alt hun kan for at hente ham igen hurtigst muligt, så hjælper det hende også til at tilgive moderens handlinger.

Hele serien er absolut anbefalelsesværdig som et vidnesbyrd om sorte kvinders skæbner i et USA, der endnu var fanget i segregationens mørke; men der er uden tvivl stadig mange unge enlige kvinder, der lider samme skæbne. Men det er også en historie om, hvordan man kæmper imod; kæmper tilbage og kommer videre i sit liv trods dårlige odds.

A Song Flung Up to Heaven - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 1.-3. december
• 192 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sjette bind af Angelous erindringer fortsætter igen, hvor sidste bind slap. Angelou er rejst tilbage til USA, hvor hun vil arbejde sammen med Malcom X i hans bevægelse. Hun ankommer til New York, og taler med ham i telefonen - men inden hun kan begynde arbejdet, vil hun tilbringe nogle uger sammen med moderen i San Francisco. Det viser sig at blive fatalt, da Malcolm X bliver dræbt to dage senere. Hun kunne jo intet have gjort; men der er fortrydelsen over ikke at have mødtes med ham bare lige den ene aften - og især da hun senere besøger det teater, hvor det skete under et offentligt møde.

Det slår hende helt ud af kurs, og hun flytter nu til Hawaii, hvor broderen Bailey bor. Endnu engang vender hun tilbage til det, hun havde lovet sig selv at droppe - denne gang som sanger i diverse restauranter og natklubber; selvom hun ved, at hun ikke er specielt dygtig. 

Hele sit liv igennem må man sige, at hun er spontan - men også fleksibel! Hun finder altid en vej ud; selvom den nogle gange tager krogede omveje. Så nu rejser hun tilbage til fastlandet, og tager et job som dør-til-dør-interviewer samtidig med, at hun mere seriøst begynder at skrive. 

Der er en temmelig komisk passage, da hendes afrikanske elsker fra Ghana pludselig dukker op i USA, og forventer at hun nu er kommet til fornuft og vil indfinde sig i sin underdanige kvinderolle, og rejse med ham hjem til Afrika. Det er morsomt, fordi det minder mig så uendeligt om den rolle, som man har forsøgt at sætte mig i også - visse ting er åbenbart universelle i tid!

Det er et lidt rodløst liv, hun lever i disse år fra 1965-68; hun kan ikke finde et reelt formål med sit liv, hun er igen overvejende single (officielt), og da Martin Luther King overtaler hende til at tage et job for hans bevægelse accepterer hun. Hun skal rejse rundt i USA og promovere hans bevægelse, som nu er ved at vokse sig stor - og dermed "farlig" i oppositionens øjne. Endnu engang skal hun lige have nogle praktiske ting til at falde på plads - og mens det gør det, sker der selvfølgelig det, at MLK bliver dræbt.

Så endnu engang ryger alle hendes illusioner sig en tur, og hun rammes af en seriøs depression indtil hendes venner - deriblandt Baldwin - overtaler hende til at skrive det, der skulle blive til første bind af hendes erindringer og udkomme året efter i 1969.

All God's Children Need Travelling Shoes - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 28.-30. november
• 240 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Den 1. november fortsatte jeg ufortrødent i serien af selvbiografiske bøger af Maya Angelou; jeg regnede med, at de sidste tre ville være læst indenfor en uge og havde allerede nye læseplaner forberedt. Men senere den dag skulle jeg til en kontrol, og pludselig stod jeg med en diagnose på brystkræft. Det kom til at påvirke min læsning i resten af 2021 - jeg kunne ganske enkelt ikke koncentrere mig om at åbne en bog.

Jeg kom endelig i gang med femte bind af Angelous erindringer i slutningen af måneden, da jeg kom mig efter operationen.

Fjerde bind sluttede jo med lidt af en cliffhanger, da Angelou rejste til Ghana for at få sønnen i gang med skolen og selv fortsætte til Liberia. Den plan blev ødelagt af en trafikulykke. Hun ender derfor med at blive længere i Ghana og får arbejde på universitetet; hun rejser rundt i landet og opdager endelig det ægte Afrika (i modsætning til Egypten), og finder muligvis en del af sine rødder, da nogle kvinder mener at genkende hendes træk fra Bambara-stammen.

Bogen foregår i årene 1962-1965 - tiden, hvor afrikanske lande i stigende grad slap fri af de imperialistiske kolonialisters bånd men også tiden, hvor borgerretighedsforkæmperne Malcolm X og Martin Luther King stormede frem i USA. Angelou havde allerede tidligere forbindelser til begge mænd, men i 1964 besøger Malcolm X landet og hun nærmer sig mere hans politiske filosofi end Kings. I Afrika opleves kampen for frihed mere voldeligt end i USA, og Angelou er ikke længere enig med Kings doktriner om non-violence. Men måske ville hun have oplevet det anderledes, hvis hun havde været i USA; en anden debat i en anden kontekst!

Hun afbryder opholdet i Ghana for at tage på endnu en teaterturné - på trods af, at hun havde svoret, at det var nu slut. Denne gang går turen til blandt andet Berlin - knap tyve år efter afslutningen af krigen, og her udsættes hun for en decideret voldsom racisme. 

Som bogens titel siger det, så er denne del en historie om en rejse - det er nok den fysiske rejse til Ghana; men det er endnu mere den psykiske rejse Angelou er på for at forstå sinde rødder, men også finde fred i sin identitet som afroamerikaner og ikke afrikaner! For ved at bo i Afrika, som hun betragtede som det forjættede land for hende, ser hun, at der er bagsider af medaljen alle vegne. Angelou er nu også i trediverne og efter et virkeligt hektisk liv fra en meget ung alder, begynder hun at modnes og reflektere - en naturlig proces i den alder; men det er også en sorg- og helingsproces i søgningen af en identitet. Og den finder hun endelig i Afrika - omend ikke som hun havde forventet det.

Bogen slutter med hendes hjemrejse til USA for at arbejde med borgerrettighedskampen "derhjemme".

The Heart of a Woman - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 27.-31.oktober
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I 1981 udkom det fjerde bind af Angelous erindringer, som dækker årene 1957-62; da er hun lige blevet 30 år gammel, og Angelou bor i starten af bogen i California. Her møder hun Billie Holiday, som besøger hendes hjem flere gange og chokerer Angelous teenagesøn med sit grimme sprog, og generelle opførsel. Det giver et noget andet billede af den store sangerinde, end jeg havde - men det har jeg jo kun fra musikken. Holiday siger til Angelou, at hun vil blive berømt en dag - men at det ikke bliver for at synge.

Det er selvfølgelig nemt at skrive så lang tid efter, og når Holiday ikke længere er der til at bestride hendes udsagn. Men måske så Holiday den spirende interesse for civiles rettigheder, som jo blev kodeordet for 1960'ernes USA. Angelou flytter nemlig til New York, og beslutter at dagene som entertainer er ovre. Hun vil fokusere mere på politisk arbejde, og får arbejde hos SCLC, som er en afro-amerikansk organisation, der arbejder for sortes rettigheder og ikke mindst var Martin Luther King præsident for den. Her kommer hun i kontakt med de centrale skikkelser i periodens kamp - men også udenfor med mødet med Malcolm X.

Parallelt arbejder hun for en sammenslutning af afro-amerikanske forfattere, og begynder så småt at skrive selv. Her møder hun også James Baldwin, som bliver hendes mentor.

Da hun i 1961 møder den sydafrikanske frihedskæmper Vusumzi Make er hun ellers forlovet og på nippet til at blive gift med en respektabel med virkelig kedelig mand; hendes eventyrlyst tager endnu en gang over, og i stedet dropper hun alt for at rejse med Make til først London, og siden Cairo, som er epicentret på det afrikanske kontinent for de politiske ledere, der kæmper for uafhængighed.

Make er intelligent, og hun er intellektuelt stimuleret - men arbejde kan der ikke blive tale om; hans kønsrollemodel er den arkaiske afrikanske, hvor kvinden bliver hjemme og også finder sig i elskerinder. Det holder selvfølgelig ikke i længden, og da de i 1962 bryder op, vil hun til Liberia for at arbejde. Sønnen Guy skal dog inden da placeres på universitetet i Accra, Ghana - men blot et par dage efter ankomsten kommer han alvorligt til skade i en bilulykke.

Endnu engang slutter Angelou med en ægte cliff-hanger, som man ikke kunne have skabt bedre i fiktion. Hendes liv er en konstant længsel efter spænding, men paradoksalt nok også den stabilitet hun ikke finder hos de mænd, hun møder. Men det virker jo også uopnåeligt at ville forene de to ting - den stille husmoder og den store rettighedsforkæmper. 

Fjerde bind er nok det mest interessante indtil videre; og det mest velskrevne i mine øjne. 

Singin' & Swingin' & Gettin' Merry Like Christmas - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 320 sider
• 23.-26. oktober
• Dansk titel: Ikke oversat

Nu er jeg virkelig godt i gang med serien af erindringer af Angelou; dog stadig kun den første, der er oversat til dansk - og det er måske fint nok; for hvordan ville man oversætte denne vanvittige titel?

I det trejde bind følger vi Maya Angelou i årene 1949-1955; hun er da 21 år ved bogens start, og stadig kæmper for at finde et godt arbejde, der kan give hende og sønnen mad på bordet. Da hun tilbydes et job i en pladebutik, er hendes umiddelbare reaktion bange anelser - for hvorfor vil en hvid kvinde tilbyde hende arbejder, hvis ikke for at anse hende for at være tyende... en slave! Hun vil ikke gøre rent for hvide mennesker, som hun er notorisk mistroisk overfor; men det viser sig her, at der ingen skumle hensigter er. Men da hun opvartes af en stamkunde i pladebutikken, bliver det pludselig en anden snak, da hun gifter sig med ham - han er nemlig græker... og hvid! Mayas mor ser ikke med milde øjne på det forhold.

Maya bliver hjemmegående husmor; men ægteskabet holder ikke - og igen er det racespørgsmålene og deres forskellige kulturelle baggrund, der kommer op til overfladen. Han vil ikke have hun går i kirke; og pludselig er for mange kompromisser - ikke mindst for sønnen, der er "raceforvirret" nu.

Da de skilles, skal Maya igen på arbejdsmarkedet - og efter et par trængsler som sangerinde i mindre og obskure natklubber, ses hun af et hold talentspejdere. Det bliver chancen for at komme med i truppen bag Porgy & Bess, som jo udelukkende bestod af sorte sangere. Det betyder, at hun må forlade sønnen endnu en gang - men hun får endelig opfyldt sit ønske om at se verden.

På trods af sin mangelfulde uddannelse er Angelou meget belæst; og på rejsen, som går til Canada, Italien, Frankrig, Egypten, Israel, Grækenland og Jugoslavien, beslutter hun sig for at lære sproget i hvert land. Hun opsøger de lokale - hvilket er en udfordring i østlandene bag jerntæppet; men hun fascineres af det absurde i situationen. Alle disse mennesker, som lever i en form for fængsel - og de fleste har aldrig set et sort menneske før. Men der er paralleller til den mangel på frihed, som sorte amerikanere føler.

Da de når Egypten er det noget helt andet; de står nu overfor folk af deres egen race - og de har intet tilfælles udover anerne. Men Maya vil se noget andet, større og symbolsk i mødet med Afrika; men oplever for det meste blot, at det stadig er de hvide, der har topstillingerne - og de sortes rettigheder her på deres eget kontinent er ikke meget bedre end hjemme i USA.

Maya er nu en voksen kvinde; og observationerne og tankerne om civile rettigheder for sorte begynder at fylde mere og mere; det bliver også klart for hende, at hun må hjem og passe sin søn - og så er det gode job med Porgy & Bess ovre.

Denne bog udkom i 1976; og det mærkes, at skrivestilen udvikler sig. Det er mere flydende, men også både mere humoristisk og mere dybt. Hun forstår at fremhæve det absurde i rejserne på en tid, hvor hvermand jo absolut ikke rejste rundt i verden - og slet ikke sorte amerikanere. Det er også i en politisk koldkrigstid med de begrænsninger, det havde. Man når til vejs ende lidt forpustet af alle de svingture hendes liv tager - men også nysgerrig på, hvad der nu sker!

Gather Together in My Name - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 20.-22. oktober
• 224 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg kan ikke se, at de følgende bind af Maya Angelous erindringer er oversat til dansk; første bind er - men nu hvor jeg er i gang med hele serien, kan jeg da ærgre mig for dem, der ville læse dem alle.

Jeg havde udsat denne læseoplevelse længe - mest fordi det ærgrede mig at starte helt forfra (grundet min egen fejl); men nu kan jeg se, at det var godt, at jeg gjorde det. Angelou kommer med små referencer til første bind, som omhandler hendes barndom op til hun som 16-årig føder sin søn som enlig mor. Men man skal ikke regne med en dybere udpensling af historien; og netop derfor er det dejligt at have alle bind indenfor rækkevidde.

I andet bind følger vi Angelou fra hun er 17 til 19 år gammel; og som enlig mor uden en uddannelse må hun forsøge hvad som helst for at forsørge sit barn. Det betyder servitrice i skolens kantine - men også den dansekarriere som hun igen og igen vender tilbage til. 

Hun bor oftest hos moderen, som driver et pensionat i San Francisco og har mange forskellige mænd i sit liv - ikke uden drama. Netop mændene og forelskelsen bliver et problem for den unge Angelou. Hun forelsker sig meget tit i de forkerte mænd; enten den forlovede, som er helt åben omkring det og selvfølgelig ender med at forlade hende. Men værst går det dog, da hun forelsker sig i den lidt ældre gifte mand, som serverer hende alle de klassiske historier om en syg og uuholdelig kone, som han vil skilles fra. Det hele er højst sandsynligt blot et plot for at få hende til at arbejde som prostitueret for ham - hvilket hun gør i en uge. Inden da har hun dog selv tidligere lejet et hus, hvis to lesbiske beboere brugte det som bordel - og da det går galt må hun lige gå lidt under jorden.

Hun lægger ikke skjul på sine egne mangler; hun flirter med narko og bebrejder sig selv for ikke at kunne tage vare på sønnen. Da hun i et forsøg på at gemme sig flygter hjem til mormoderen langt ude på landet, mener hun dog at være en anden - og bedre - slags afroamerikaner end de lokale. Hun har jo set verden! Men den slags nonsens accepterer mormoderen ikke - og slet ikke, da det bliver til fare for familien at rage uklar med områdets KKK-tilhængere.

Det er en bundærlig indsigt i efterkrigstidens raceadskilte USA; og måske er den ikke så teoretisk som første bind. Jeg tror ikke første bind var tiltænkt som mere end det - og nu bliver det til en reel serie af erindringer. Dermed er der selvfølgelig mere eller mindre interessante passager; og her er det mere lavpraktisk - men ikke mindre interessant i mine øjne. Gennem hendes oplevelser og desperate forsøg på at skabe sig et liv, får man indsigt i hvor hårdt livet var for sorte amerikanere i særdeleshed. 

Så man skal læse de syv bind som en helhed og en dannelsesrejse frem mod den karriere som menneskerettighedsforkæmper, som hun fik i senere år. Hele serien er skrevet over mere end fyrre år, og dermed vil stilen i bøgerne jo også forandre sig. Andet bind er skrevet i 1974 - fem år efter første bind.

Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 17.-19. oktober
• 309 sider
• Dansk

Det her er jo lidt fjollet egentlig; det er anden gang, jeg læser denne bog - men jeg kom allerede inden da helt galt i gang med Angelou. I 2012 læste jeg en bog af hende - på fransk oven i købet - som jeg først til sidst opdagede var femte bind af hendes erindringer. Så besluttede jeg mig for at gøre tingene ordentligt, og startede nogle måneder senere i den rette orden - med første bind. Men uden at have købt de andre bind; og dertil nåede jeg først sidste vinter!

Så jeg besluttede mig for, at de skulle læses i rækkefølge og uafbrudt af andre bøger - og det er så planen for de næste uger. Derfor startede jeg lige med at læse starten igen; og det var slet ikke skidt - blot bedre at have kronologien og holde momentum.

Men nedenstående er fra min 2013-post:

Angelou er født i 1928 i en fattig sort familie, hvor hun vokser op hos farmoderen, Momma, sammen med broderen Bailey. Man får ikke meget at vide om forældrenes forhold andet end, at de er skilt. Momma har en lille forretning, hvor hun sælger fornødenheder til byens sorte befolkning, når de udmattede vender hjem fra markerne, hvor de har plukket bomuld hele dagen. Det er stadig en tid med enorm segregation mellem sorte og hvide; og som lille pige betragter Angelou de hvide som nærmest ikke-eksisterende eller så urealistiske som mænd fra Mars.

Det er et relativt simpelt liv, hvor højdepunkterne er den ugentlige kirkegang - det er de sortes trøst, at der en Gud, der passer på dem. Måske endda lidt mere end på de hvide, for hvorfor skal de ellers lide sådan, hvis ikke der er en mening med det i livet efter døden?

Men en dag dukker faderen op, og tager børnene med til moderen, hvor de skal bo. Moderen er en farverig affære - med lidt halvdunkle jobs, og en kæreste, som hurtigt fatter interesse for den 8-årige pige. Først misforstår hun det som faderlig ømhed - men da hun bliver udsat for en fuldbyrdet voldtægt går alvoren op for hende. Der følger en retssag, og manden bliver lynchet til døde - en handling, der til gengæld forbigås i tavshed. Den slags ordner man selv i det lille samfund. Og så kommer de retur til Momma.

Nogle år senere kommer de dog tilbage til moderen i San Francisco, hvor de tilbringer teenageårene. Angelou beskriver sin skolegang og generelle små hverdagsoplevelser med den indsigt i livet som sort i et hvidt samfund, som hun senere har. Hun beskriver sin kamp for under 2. Verdenskrig at blive byens første sorte sporvognskontrollør, og angsten og bekymringen for ikke at blive til en kvinde.

Hun er lang og ranglet; og en dag tager hun sagerne i egen hånd og tilbyder sig til en af gadens drenge. En enkelt temmelig trist episode, der ender med en graviditet som 16-årig. Dermed slutter den første del af erindringerne - og selvom der var nogle lidt stille dele af bogen, som jeg ikke var helt vild med, så vil jeg bestemt læse de fire mellemliggende. Hun har uden tvivl haft et spændende liv, men jeg tror ikke, at barndommen er det mest interessante i hendes livshistorie. Men den skal med for at forstå personen selvfølgelig.