- Engelsk
- 27.-31.oktober
- 352 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
I 1981 udkom det fjerde bind af Angelous erindringer, som dækker årene 1957-62; da er hun lige blevet 30 år gammel, og Angelou bor i starten af bogen i California. Her møder hun Billie Holiday, som besøger hendes hjem flere gange og chokerer Angelous teenagesøn med sit grimme sprog, og generelle opførsel. Det giver et noget andet billede af den store sangerinde, end jeg havde - men det har jeg jo kun fra musikken. Holiday siger til Angelou, at hun vil blive berømt en dag - men at det ikke bliver for at synge.
Det er selvfølgelig nemt at skrive så lang tid efter, og når Holiday ikke længere er der til at bestride hendes udsagn. Men måske så Holiday den spirende interesse for civiles rettigheder, som jo blev kodeordet for 1960'ernes USA. Angelou flytter nemlig til New York, og beslutter at dagene som entertainer er ovre. Hun vil fokusere mere på politisk arbejde, og får arbejde hos SCLC, som er en afro-amerikansk organisation, der arbejder for sortes rettigheder og ikke mindst var Martin Luther King præsident for den. Her kommer hun i kontakt med de centrale skikkelser i periodens kamp - men også udenfor med mødet med Malcolm X.
Parallelt arbejder hun for en sammenslutning af afro-amerikanske forfattere, og begynder så småt at skrive selv. Her møder hun også James Baldwin, som bliver hendes mentor.
Da hun i 1961 møder den sydafrikanske frihedskæmper Vusumzi Make er hun ellers forlovet og på nippet til at blive gift med en respektabel med virkelig kedelig mand; hendes eventyrlyst tager endnu en gang over, og i stedet dropper hun alt for at rejse med Make til først London, og siden Cairo, som er epicentret på det afrikanske kontinent for de politiske ledere, der kæmper for uafhængighed.
Make er intelligent, og hun er intellektuelt stimuleret - men arbejde kan der ikke blive tale om; hans kønsrollemodel er den arkaiske afrikanske, hvor kvinden bliver hjemme og også finder sig i elskerinder. Det holder selvfølgelig ikke i længden, og da de i 1962 bryder op, vil hun til Liberia for at arbejde. Sønnen Guy skal dog inden da placeres på universitetet i Accra, Ghana - men blot et par dage efter ankomsten kommer han alvorligt til skade i en bilulykke.
Endnu engang slutter Angelou med en ægte cliff-hanger, som man ikke kunne have skabt bedre i fiktion. Hendes liv er en konstant længsel efter spænding, men paradoksalt nok også den stabilitet hun ikke finder hos de mænd, hun møder. Men det virker jo også uopnåeligt at ville forene de to ting - den stille husmoder og den store rettighedsforkæmper.
Fjerde bind er nok det mest interessante indtil videre; og det mest velskrevne i mine øjne.
No comments:
Post a Comment