Singin' & Swingin' & Gettin' Merry Like Christmas - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 320 sider
• 23.-26. oktober
• Dansk titel: Ikke oversat

Nu er jeg virkelig godt i gang med serien af erindringer af Angelou; dog stadig kun den første, der er oversat til dansk - og det er måske fint nok; for hvordan ville man oversætte denne vanvittige titel?

I det trejde bind følger vi Maya Angelou i årene 1949-1955; hun er da 21 år ved bogens start, og stadig kæmper for at finde et godt arbejde, der kan give hende og sønnen mad på bordet. Da hun tilbydes et job i en pladebutik, er hendes umiddelbare reaktion bange anelser - for hvorfor vil en hvid kvinde tilbyde hende arbejder, hvis ikke for at anse hende for at være tyende... en slave! Hun vil ikke gøre rent for hvide mennesker, som hun er notorisk mistroisk overfor; men det viser sig her, at der ingen skumle hensigter er. Men da hun opvartes af en stamkunde i pladebutikken, bliver det pludselig en anden snak, da hun gifter sig med ham - han er nemlig græker... og hvid! Mayas mor ser ikke med milde øjne på det forhold.

Maya bliver hjemmegående husmor; men ægteskabet holder ikke - og igen er det racespørgsmålene og deres forskellige kulturelle baggrund, der kommer op til overfladen. Han vil ikke have hun går i kirke; og pludselig er for mange kompromisser - ikke mindst for sønnen, der er "raceforvirret" nu.

Da de skilles, skal Maya igen på arbejdsmarkedet - og efter et par trængsler som sangerinde i mindre og obskure natklubber, ses hun af et hold talentspejdere. Det bliver chancen for at komme med i truppen bag Porgy & Bess, som jo udelukkende bestod af sorte sangere. Det betyder, at hun må forlade sønnen endnu en gang - men hun får endelig opfyldt sit ønske om at se verden.

På trods af sin mangelfulde uddannelse er Angelou meget belæst; og på rejsen, som går til Canada, Italien, Frankrig, Egypten, Israel, Grækenland og Jugoslavien, beslutter hun sig for at lære sproget i hvert land. Hun opsøger de lokale - hvilket er en udfordring i østlandene bag jerntæppet; men hun fascineres af det absurde i situationen. Alle disse mennesker, som lever i en form for fængsel - og de fleste har aldrig set et sort menneske før. Men der er paralleller til den mangel på frihed, som sorte amerikanere føler.

Da de når Egypten er det noget helt andet; de står nu overfor folk af deres egen race - og de har intet tilfælles udover anerne. Men Maya vil se noget andet, større og symbolsk i mødet med Afrika; men oplever for det meste blot, at det stadig er de hvide, der har topstillingerne - og de sortes rettigheder her på deres eget kontinent er ikke meget bedre end hjemme i USA.

Maya er nu en voksen kvinde; og observationerne og tankerne om civile rettigheder for sorte begynder at fylde mere og mere; det bliver også klart for hende, at hun må hjem og passe sin søn - og så er det gode job med Porgy & Bess ovre.

Denne bog udkom i 1976; og det mærkes, at skrivestilen udvikler sig. Det er mere flydende, men også både mere humoristisk og mere dybt. Hun forstår at fremhæve det absurde i rejserne på en tid, hvor hvermand jo absolut ikke rejste rundt i verden - og slet ikke sorte amerikanere. Det er også i en politisk koldkrigstid med de begrænsninger, det havde. Man når til vejs ende lidt forpustet af alle de svingture hendes liv tager - men også nysgerrig på, hvad der nu sker!