Pigen fra det store hvide skib - Jesper Bugge Kold / Mich Vraa

 

• Dansk
• 13.-14. december
• 416 sider

For den yngre generation er historierne om Jutlandia nok udelukkende en diffus baggrund for en velklingende Kim Larsen-sang; men i 1950'erne var Korea-krigen en reel ting. En ny krig så få efter, at en verdenskrig var slut. Godt nok isoleret til et andet kontinent, og fjernt fra os - men Danmark fik alligevel en rolle at spille. 

FN var blevet dannet efter afslutningen af 2. Verdenskrig, og med den igangværende krig lovede Danmark at støtte med humanitær hjælp i form af et hospitalsskib. Skibet M/S Jutlandia blev udstyret med kahytter, operationsstuer og sengeafdelinger til 356 patienter, og der var enorm interesse for jobbene ombord ikkemindst som sygeplejerske.

Historien følger Molly, som arbejdede som sygeplejerske i Odense under krigen - men under befrielsesnatten i maj 1945, udsættes hun for et groft overfald efter at have arbejdet med sårede frihedskæmpere hele natten. Hun så nemlig en tysk soldat, og nu skal hun straffes - familien slog hånden af hende, og hun forlod byen for at slikke sårene... og gemme sig! Hun har derfor intet at miste ved at rejse ind i en krigszone, og har behov for at rense tavlen ren.

I Korea har den lille pige Yun mistet sin familie i et bombardement af sin landsby, og er nu på flugt.

Mens Molly rejser den lange vej gennem Suez-kanalen, hvor tiden ombord bruges på at forberede sig teknisk og mentalt på det, de vil møde, er Yun på vej mod Busan i det nuværende Sydkorea.

Skibet skulle tage sig af sårede amerikanske soldater; men det viste sig hurtigt, at der ikke altid var fyldt op i sengene - nok fordi de alvorlige skader virkeligt var fatale for ofrene. Molly møder selvfølgelig den lille pige, Yun, og bringer hende ombord for at yde akut førstehjælp. Yun bliver der i længere tid, selvom de forsøger at skjule hende for lægerne - men der er andre civile og ikke mindst forældreløse børn, som smelter deres hjerter.

Der bliver et stigende pres mod FN for at udnytte den tomme plads, og det ender med, at der oprettes en børneafdeling på skibet. Mollys og Yuns forhold bliver den helende forløsning, de begge har brug for og de finder hinanden.

Der er beskrivelser af selve skibet og dets historie; men også førstehåndsberetning af, hvordan de første operationer foregik under de specielle forhold. Men det er jo også en humanistisk historie om håb og forsoning.

Bogen er skrevet af to forfattere, og hvordan det er fordelt, er svært at vide? Det virker til, at Kold er den mere faktuelle og med en stor viden om krigen mens Vraa har stået for persongalleriet, og den personlige historie. Vraa begejstrede mig med sin vestindiske trilogi - han kan noget med historier; også historien om hans egen familie i Vaniljehuset. Derfor kan det jo godt give mening at arbejde sammen og man fornemmer, at research og faktatjek har været grundige.

Jutlandia tjente som hospitalsskib frem til 1953, og behandlede næsten 5.000 soldater og mere end 6.000 civile - så det var en god beslutning at ændre strategi. Da det endelig vendte hjem i efteråret 1953 var det til en massiv menneskemængde og en heltemodtagelse på Langelinie - og altså en hyldestsang mange år senere.