Vaniljehuset - Mich Vraa

 

• Dansk
• 17.-19. november
• 446 sider

Mich Vraa fik kæmpe succes med sin trilogi om Danmarks rolle i slavehandlen i Vestindien; det var en af mine helt store læseoplevelser i 2018 og jeg slugte de tre bind på to uger. Siden har jeg faktisk ikke undersøgt, om der var andre romaner - men i min nyfundne kærlighed til de offentlige danske biblioteker så jeg så, at der var en ny roman. 

Denne gang har Vraa skrevet om sin egen families historie. Han bruger andre navne, da han jo ikke kan tillægge de for længst afdøde personer alle ord og handlinger. Men som han skriver i epilogen, så er tidslinie og årstal sammenfaldende - og den overordnede historie er den samme.

Vraas forfader hed Lauritz Duch - i historien møder vi Dusinius Dick; som navnet antyder er han det tolvte barn i familien. En skomagerfamilie i Odense, hvor nogle af de ældste børn er udvandret til Amerika mens andre er blevet hjemme og det er indlysende, at de skal overtage faderens forretning eller gå i lære som håndværkere indenfor andre fag. For faderen er der nemlig ikke rigtigt andre muligheder - som ordsproget siger, så bliver man ved sin læst - og man forsøger ikke at bryde klasseskellene.

Det ser Dusinius dog stort på, og allerede som 8-årig tjener han sine første penge ved at sælge nissesprællemænd på torvet, hvor han møder byens herreekviperingshandler. Ja, der er da lidt Matador over det - men Dusinius er dygtig; han forstår hurtigt principperne i moderne kapitalisme - selvom hans succes flere gange skyldes hændelser, som måske er lidt ufine.

Alt det sidder han nu og filosoferer over - i 1929 på Hareskov Kuranstalt efter nogle hjerteproblemer. For det har altid handlet om arbejde; der har dog været tid til kærlighed, og dele af historien fortælles af hustruen Jonna. Om de første spændende dage som nyforelskede - men også hvordan hun blev til husmoderen hjemme med børnene; og den stigende utilfredshed i ægteskabet. Det var selvfølgelig ikke noget man som kvinde kunne lufte der i starten af det tyvende århundrede.

Dick må dog også fundere over, om det var det hele værd? Ja, han har penge. Men han aner knap nok, hvad de yngste børn hedder - og den eneste søskende han har kontakt til er en bror, som gerne snyder og bedrager sig til rigdom. Han er kun knap 50 år gammel - men allerede ved at gøre sit liv op; og det viser sig at være en god idé.

Historien fortælles ligesom i Vestindien-trilogien af flere stemmer: Dusinius i 1929 men også i den kronologiske historie, Jonnas historie og endelig historien om den spanske soldat, der havner i Odense under Napoleonskrigene, hvor mange tropper pludselig var fanget i landet, mens det bølgede frem og tilbage på den internationale politiske scene. Det er både en eminent slægtsroman - men også et stykke Danmarkshistorie (igen) og fremragende personportrætter.