An American Marriage - Tayari Jones

 

• Engelsk
• 2.-5. november
• 320 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Den tidligere præsident Obamas læselister er altid god inspiration. Der er selvfølgelig en del politisk non-fiction, og i romangenren er der ofte afroamerikanske forfattere - men det passer mig fint! Ikke mindst er jeg ret sikker på, at det altid er et sikkert valg for min smag.

An American Marriage var på hans 2018-liste; og jeg vil da håbe, at den snart udkommer på dansk for de, som ikke læser på originalsproget.

Intensiveringen af BLM-bevægelsen i 2020 har bestemt ikke gjort den mindre relevant!

Celestial og Roy er et afroamerikansk ungt ægtepar. Han kommer fra fattige kår, mens hendes professorfar kom til penge, da han solgte en opfindelse. De er ikke vanvittigt velhavende men bestemt i den øvre middelklasse. Roy er ung dygtig forretningsmand, der vil frem i verden mens Celestial er kunstner - med et talent, der lægges mere og mere mærke til. 

Deres forhold er præget af deres fortid; Roys fornemmelse af utilstrækkelighed på grund af hans anderledes familiebaggrund. Situationen har heller aldrig været helt nem mellem Celestial og svigermoderen; den ældre kvinde synes nok, at den unge kunstner er lidt for snobbet til deres familie.

Det skaber konflikter i det unge ægteskab; Roy kan heller ikke helt droppe flirteriet. Han er jo ikke utro; men han skal bare lige afprøve om han stadig kan udøve sin magi på andre kvinder. Så der er mange skænderier selvom de kun har været gift et et og et halvt år.

Da de en dag besøger Roys familie går det galt. Roy har booket et hotelværelse fordi han vil fortælle Celestial, at hans far faktisk ikke er hans biologiske far. Svigermoderen bliver sur over, at de er for fine til at sove i huset - og anklager Celestial. Tilbage på hotellet ender det i et stort skænderi, da Roy fortæller hende, at moderen blev gravid som 16-årig, og han ikke aner, hvem hans far er. Celestial tager det som en mangel på tiltro til hende - og for at få luft tager de en 15-minutters pause, som er deres aftalte signal under disse skænderier.

Men det bliver skæbnesvangre 15 minutter! Roy henter isterninger, og undervejs møder han en dame, som han falder i snak med. Næste morgen vækkes de, da politiet stormer værelset - damen fra aftenen før er blevet voldtaget og Roy er den oplagte unge sorte kriminelle.

Han bliver idømt tolv års fængsel uden den store retssag; det virker jo som en åbenlys sag for alle. 

Men hvordan kommer man igennem sådan en adskillelse? Tolv år er lang tid at pendle frem og tilbage på fængselsbesøg, selvom Celestial ved han er uskyldig. Deres ægteskab var meget ungt - og ikke uden problemer - og nu skal det stå distancen med fængselsstraf; alt imens Celestial forsøger at skabe en karriere som kunstner.

Igennem deres breve ser man hvordan deres forhold udvikler sig; man får tilbageblik i deres fælles men også individuelle historie; og alt det, der sker i og uden for fænglset for dem begge.

På et tidspunkt var jeg simpelthen så nervøs for, hvor det ville ende - alt det, det gør ved folk at være uskyldigt dømt; men også efterladt uden manden. Og man skal begge leve i alle de år og måske er det i hver sin retning....

Det store plot skal ikke afsløres her; det var en hjerteskærende historie om, hvad fængelslivet gør ved en - men også det etiske spørgsmål, om hvor lang tid man skal vente på den, der sidder inde.

Selvfølgelig er det ikke kun en sort historie; hvide bliver også uskyldigt dømt - men måske ikke i lige så høj grad! Så jo, det er en også en form for BLM-roman.