- Fransk
- 25.-28. oktober
- 576 sider
- Originaltitel: Un avion sans elle
Hvad er chancen for at falde over to romaner, der handler om et flystyrt, hvor kun en enkelt person overlever? For lidt mere end en måned siden læste jeg nemlig denne roman; og det var ikke en fantastisk oplevelse vil jeg sige.
I flere år har jeg vægret mig ved at investere i Michel Bussis romaner; jeg havde en skarp mistanke om, at de nærmede sig det (lave) litterære niveau som Marc Lévy og Guillaume Musso. Det er bøger jeg ikke engang ville købe til en flyrejse.... I ved, dengang man satte sig ind i et fly for at forlade sit eget land for en kortere periode! Men nu hvor jeg kunne få den på biblioteket, og oven i købet på fransk, så skete der jo ikke meget ved det.
Som sagt handler det igen om et flystyrt! Lillejuleaften 1980 styrter et fly ned i et bjerg tær ved den fransk-schweiziske grænse; et bjerg som oven i købet hedder Mont Terrible. Det minder faktisk lidt om er meget berømt flystyrt i 1992, hvor et fly fløj direkte ind i et bjerg i samme region - dog overlevede ni personer dette styrt.
Men tilbage til vores fly... da redningsfolkene kommer frem efter et par timer, finder de et spædbarn uden for flyet. Den lille pige er knap 3 måneder gammel - og identificeringen er derfor besværlig. Der var to små piger ombord - født med et par dages mellemrum. De to par bedsteforældre indleder nu en sej kamp for at få barnet; og selvfølgelig er den ene stenrig og den anden en arbejderfamilie i en fattig østlig region af landet.
I 1998 fylder pigen 18 år; hun kaldes Lylie som en kombination af de to spædbørns navne - Emilie og Lyse-Rose. Hun er vokset op i den fattige familie sammen med sin bror - men som voksne er de forelskede i hinanden. I de 18 år har en privatdetektiv arbejdet på sagen - betalt af den anden part.
Hans arbejde skulle stoppe, da pigen fylder 18 - men et par minutter inden denne deadline kommer, ser han pludselig tingene i et helt nyt lys!
Størstedelen af romanen foregår på en enkelt oktoberdag, hvor hvert kapitel er tidsstemplet.
Men jeg var igen ikke imponeret.... det er alt for langtrukkent på næsten sekshundrede sider.
Jeg læste den til sidst relativt hurtigt fordi jeg bare skulle til enden - og den var slet ikke overraskende eller spændende. Det er bestemt ikke en forfatter, jeg skal læse mere af - og kun glad for den var gratis!
No comments:
Post a Comment