Les sept mariages d'Edgar et Ludmilla - Jean-Christophe Rufin

 

• Fransk
• 30. september - 4. oktober
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg fortsatte direkte med endnu en roman af Rufin - én, jeg oven i købet har ventet længe på, da jeg aldrig ville købe i Gallimard-format. De er skønne at læse; fantastisk kvalitet - men 2-3 gange dyrere end paperback-udgaverne. Men biblioteket havde den! Jeg er helt i ekstase over de muligheder, jeg nu har - og alle de penge jeg kan spare.

Dette var endnu bedre, som historien skred frem og jeg gled længere og længere ned i sofaen... af kedsomhed!

Jeg forstår ikke helt, hvordan Rufin udvikler sig som forfatter nu? Det er som om det stikker i alle retninger. Så er det fantastiske romaner, så er det krimier... hvor vil han hen?

Edgar er en ung mand uden de store finansielle midler, der i 1958 kommer med på en reportagerejse til Ukraine og URSS. De er nøje overvåget af en speciel turistguide - men i en landsby ser han pludselig en ung nøgen kvinde oppe i et træ. Det er Ludmilla!

Han kommer tilbage til Paris, men arbejder kun på at komme retur og hente den mystiske kvinde. Det lykkes, og for hende var det også kærlighed ved første blik. Men de kan ikke tale et eneste fælles sprog; de har ingen penge og det bliver en svær start på et liv sammen i Paris.

Så de bliver skilt! Det bliver de faktisk seks gange, for som titlen indikerer er de gift syv gange.

Det specielle ved romanen er, at den fortælles af svigersønnen, som er fascineret af parret, og efter han har mødt deres datter, Ingrid, vil fortælle deres livshistorie. Fra denne persons mund får vi historien om deres op- og nedture samtidig med verdenshistorien, som den udvikler sig i årene fra 1960 og frem til det nye årtusinde. De flytter rundt i verden, og skilles og mødes igen. 

Men jeg kunne aldrig rigtigt komme ind til hverken Edgar eller Ludmilla; måske fordi fortællestilen var som den var - eller ganske enkelt fordi Rufin forvirrer mig.

Der var nogle elementer, som var ret identiske til noget i hans krimi, som er skrevet nærmest parallelt med romanen - jeg er forvirret ganske enkelt. Det var i hvert fald ikke på højde med de bedste af hans romaner fra nogle år tilbage.