Et forjættet land - Barack Obama

 

• Engelsk
• 768 sider
• 20.-30. november
• Originaltitel: A Promised Land

Hans hustru overhalede ham jo lige med hendes bog, der udkom sidste år - men der er vi altså i en lidt anden kaliber end her. Den var eminent - ingen tvivl om det; men det er vist et anderledes stykke arbejder, der ligger bag denne monumentale erindringsbog.

For det første skriver Obama i hånden; senere er der uden tvivl finskrivninger osv. - men han starter med et stykke papir og en blyant. For det andet fungerer hans hjerne uden tvivl på sin helt egen måde - for han kan ikke lade være med at forklare et problem uden at gå tilbage til Adam og Eva hver gang. Er det krigen i Afghanistan, skal vi lige have en temmelig lang geopolitisk forhistorie - og han siger selv i begyndelsen af bogen, at det var hans svaghed under valgkampen. Han taler ganske enkelt for meget og mister tilhørernes koncentration undervejs.

Det er ikke en erfaring han har gjort brug af her; for det er intenst på et niveau, jeg sjældent har set. Mange fremtrædende aviser som The Guardian, NY Times etc. har påpeget netop længden og kompleksiteten - og det er ikke uden grund! For reelt set dækker dette første bind "kun" optakten til præsidentembedet og de første lidt mere end to år i det Hvide Hus.

Han starter ikke så langt tilbage som Michelle; men jeg formoder, at hans barndom og ungdom dækkes i nogle af hans tidligere bøger, som jeg ikke har læst. Han starter snarere da han beslutter sig for at stille op til valget som senator i 2004. Næste del omhandler så præsidentvalgkampen - og de næste dele tiden som præsident frem til foråret 2011, hvor man fanger og dræber bin Laden; en symbolsk afslutning, hvor amerikanerne jubler over nyheden mens han selv undrer sig over, hvorfor den samme entusiasme ikke fænger befolkningen, når det handler om at stemme for hans Healthcare eller at redde landet fra en finanskrise?

Obama overtog ikke landet i fin form; faktisk var den store finanskrise lige brudt ud - og selv om han var blevet valgt på præmisser om forandring og håb, blev det pludselig mere relevant at håndtere finanskrisen og dens globale implikationer. Han må gå på kompromis med sine egne idealer, og som erindringerne skrider frem fornemmer man også et skift i hans ideologi og karakter.

Han må fremstå som en stærk Commander in Chief - øverste leder for verdens eneste supermagts militær; ham som er mere pacifistisk anlagt. Han må kæmpe med at skaffe flertal til sine mærkesager om Healthcare og miljø - og for ikke-amerikanere er det en temmelig langsommelig gennemgang af detaljer om procedurer, valgmænd og lovprocedurer.

Der er perifære beskrivelser af det private liv med familien og alle de ændringer hans karriere betyder for dem. Han tilføjer også passende patos til visse episoder; og som læser bliver man grebet af hans sejre og nederlag. Hans beskrivelse af COP-15 forhandlingerne i København i 2009 er en fortælling af Superman, der på en enkelt dag flyver ind og ud af byen med sin Air Force One for at redde verden (og Lars Løkke Rasmussen). 

Dertil skal lægges, at der er nogle interessante beskrivelser af andre statsledere som Merkel, Sarkozy men også de mange mellemøstlige ledere han møder. Man er ikke et sekund i tvivl om hans personlige mening om alle disse personligheder; og visse beskrivelser er virkelig rammende og morsomme (Sarkozy tager dog prisen!).

Den ER lang! Jeg betragter mig selv som en rimelig hurtig læser; men her måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne nå mere end 25 sider i timen. Derfor satte jeg nogle dage et delmål for mig selv - et kapitel, et afsnit (dem er der dog ikke mange af) eller en større milepæl. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke nød det - for det var spændende det meste af tiden, og jeg vil uden tvivl læse anden del, som efter planen udkommer i 2022. Men kunne han dog ikke bare kondensere det en anelse?

Endelig vil jeg varmt anbefale at læse den på engelsk; så meget går tabt i en oversættelse - specielt med hans ord, hvor man kan høre hans stemme som baggrundstæppe til sin læsning.