- Dansk
- 12.-13. oktober
- 304 sider
I september 2017 stod jeg - som mange andre - i kø for at hente mit signerede eksemplar af And Then There Was Silence; efter at have forudbestilt den gennem crowdfunding langt inden den kom i trykken.
Det var imponerende arbejde, og siden da har jeg i stigende grad fulgt Grarups arbejde og hans IG-konto, hvor han ivrigt deler ud af sine billeder men også holdninger til mangt og meget.
I dette efterår er der så premieren på såvel en film som hans biografi. Filmen har jeg endnu til gode; men bogen blev købt og læst i weekenden.
For det første må man sige, at det er en lækker bog! Fantastisk kvalitet, flot papir, og et format, der er lidt anderledes end standard. Indeni er den opdelt i kapitler, der kronologisk fortæller Grarups livshistorie - ofte med udspring i en aktuel situation. Således starter hans karriere som manden på stedet ved en begravelse i Nordirland i slutningen af 1980'erne. Men hvert kapitel har også en del, hvor han uddyber hvor han var i sit liv, og hvordan hans fotografkarriere kom i gang.
Det er egentlig fascinerende at tænke på, hvor ung han var - og så befandt sig de steder, han gjorde. Det ved Grarup dog godt selv; og bogen omhandler også den kunstneriske og personlige udvikling hans fotografi har taget. At være derude, hvor der sker lidt for meget, er hård kost for sjælen - og der bliver ikke skjult noget. Alt det grumme og grimme - stoffer, sprut og personlige nederlag - er et resultat af blandt andet den PTSD, han udvikletr efter Rwanda.
Jeg synes stadig det er utroligt så lidt mange mennesker ved om folkemordene i Rwanda for 25 år siden; jeg har selvfølgelig en anden vinkel på det efter at have boet i Bruxelles, hvor jeg har kendt overlevende derfra. Og Belgiens rolle er en helt anden end Danmarks. Men af alt det, jeg har læst om begivenhederne så er det indlysende, at det sætter spor for livet. Ikke kun for de direkte implicerede, men også for "tilskuere" som Grarup.
Det er også herfra nogle af hans stærkeste billeder - i mine øjne - stammer. Hvert kapitel er nemlig afslutningsvis illustreret med billeder, hvoraf nogle er kendte men mange er helt ukendt materiale fra de 30 års karriere.
Der er ingen tvivl om, at Grarup er et menneske, der er utroligt vidende om de årsager, der ligger til grund for mange af disse konflikter. Han har set historierne fra begge sider - offer og bøddel; og tager ikke parti i sine fotos - det er historieformidling, og det er seeren, der skal forholde sig til det.
Samtidig har jeg nogle gange været lidt frastødt af den kommunikationsform, der bruges på fx hans IG-konto. Det er fuldstændigt indlysende, at der er behov for hjælp til krigsofre og klimaflygtninge i denne verden. Men der sker også katastrofer, som berører mennesker på en anden måde - som fx branden i Notre Dame; der var nogle voldsomme udmeldinger, som jeg faktis blev stødt over. Måske fordi jeg regner med, at et så intelligent menneske kan tage den diskussion på et andet plan. Jeg har aldrig troet på, at eder og forbandelser og vulgaritet gør noget konstruktivt for en diskussion. Og uanset hvad, så må man respektere, at det kunne betyde noget for nogle mennesker.
Efter at have læst bogen, er jeg faktisk endnu mere forbløffet over, at det kunne komme fra samme person. For Grarup er absolut meget intelligent, og ikke mindst en fantastisk fotograf, der forstår at formidle sine historier.
Bogen giver et langt mere nuanceret billede af personen - men også af professionen; man forstår næppe, hvor voldsomt det reelt er at være derude i skudregnen for at give os de billeder i medierne. Nogle gør det - men udover at sætte deres eget liv på spil, er det også med store personlige omkostninger på mange andre punkter.
Generelt er det et flot stykke håndværk, der er lagt i bogen. Der er bare altid de problemer med korrektur, som bare ikke fungerer. Der er nogle virkelig irriterende fejl, som burde være fanget - som en person, der omtales som Ringbæk og et par linier længere nede er Ringbeck?
Sjusk!
