Midnatsrosen - Lucinda Riley

• Engelsk
• 14.-19. september
• 688 sider
• Originaltitel: The Midnight Rose

Lucinda Riley er altid god for en nem historie til flyture - således også denne som jeg for det meste læste på fire dage, hvor jeg var ombord på et fly hver eneste dag! Det bliver til en del ventetimer i lufthavne og ombord på et fly.

Som ofte er der tale om en rammehistorie, hvor vi følger to tidslinier og flere personer, som flettes sammen undervejs.

Denne gang starter det i Indien i 2000, hvor en gammel dame fejrer sine 100 år med hele familien omkring sig. Dog mangler den søn, hun fødte som ganske ung, og som alle fortæller hende er død. Anihita selv er overbevist om, at han lever - og den dag hendes hjerte fortæller hende, at nu er han død - da giver hun selv op og dør. Hun overgiver hele sin historie til et barnebarn, Ari, og beder ham finde ud af, hvad der skete.

I 2011 er den unge amerikanske skuespillerinde, Rebecca, i England for at filme et kostumedrama på et engelsk gods. Her møder hun Anihitas barnebarn som ti år senere endelig er i gang med at fi9nde sandheden. Og hun møder godsets sære ejer, Donald Astbury, som mener, at hun har en slående lighed med hans afdøde mormor. Han er indelukket og mærkelig - og det skal vise sig at være lidt mere uhyggeligt end det ellers er i Rileys romaner.

Rebecca og Ari mødes og begynder sammen at optrevle historien om Anihita - fra Indiens maharaja-slotte til det adelige England; gennem en verdenskrig og misforståelser - og meget ulykkelig kærlighed. Som sagt er der dog her mere et element af krimi, som gør den mindre rosenrød end andre af hendes romaner. Perfekt uforpligtende læsning!