Amy Snow - Tracy Rees

• Engelsk
• 25.-29. september
• 576 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Denne var oprindeligt indkøbt til min ferielæsning; men jeg var vist for optimistisk - eller også sker der der jo altid det, at jeg finder bøger på hotellet. Så Amy Snow kom til Afrika og tilbage... 

Det er en rigtig chick-lit bog - men med et lille twist!

Amy Snow findes en januardag 1831 på en sneklædt skovbund; nyfødt og nøgen! Skoven ligger omkring et gods, og godsets unge datter, Aurelia, finder hende. Hun er ked af moderens dårlige humør efter lange sygelejer (mislykkede graviditetet) og vil ser Amy som en slags dukke.

Men forældrene - og især moderen - er langtfra enige; de ville ikke se hende overhovedet. Så hun vokser op i en kartoffelspand i køkkenet; men som hun bliver større, er hun mere og mere sammen med Aurelia trods deres otte års aldersforskel. 

Men Aurelia dør som 25-årig; og Amy er med det samme på gaden. Hun har fået ti pund i arv og et brev. Brevet viser sig at være ledetråde som bringer Amy på sporet af Aurelia i det år hun var væk fra godset 3-4 år inden sin død. Hun tvinges til at forandre sit liv; møde mennesker, som er helt anderledes på både godt og ondt.

Jagten på Aurelias sandhed er ikke det store mysterie i bogen; som læser fornemmer man, hvor det peger henad. Men det er Amys udvikling, og de mennesker, hun krydser, der er kernen i det.

Det er lidt for forudsigeligt og tøseroman til tider; men samtidig er det skrevet i et næsten victoriansk sprog, som gør den lige den anelse bedre end en total pladderroman. Jeg måtte dog kæmpe mig lidt igennem den - primært over 2 læsedage for at komme til vejs ende. Den ville have været perfekt til stranden, hvor neuronerne ligger hjemme i Danmark.