Kvinden i vinduet - A. J. Finn

• Engelsk
• 21.-22. september
• 448 sider
• Originaltitel: The Woman in the Window

En af sidste års helt store publikumssuccesser i krimigenren; jeg tænkte, at den ville være lidt i genren à la Paula Hawkins store succes fra nogle år siden. Der er da også paralleller i konstruktionen med observatøren, som ser en kriminel handling på afstand.

Anna er 39 år gammel, og bor alene i familiens store hus i New York. Hun fører dagligt samtaler med sin mand og barn - det virker som om de taler i telefonen. Men ellers taler Anna ikke med nogen; de sidste ti måneder har hun opholdt sig indendøre i selskab med vanvittige mængder medicin og alkohol... og hendes bærbare, hvor hun råder folk med agorafobi i fora. Derudover bruger hun sit kamera til at spionere på naboerne - og hun bliver fascineret af den nye familie i nummer 207. 

Her er en helt almindelig familie - far, mor og en teenagesøn - alt det, hun ikke selv har længere.

Få dage senere kommer hun i kontakt med kvinden, og antager hende for at være kvinden/moderen i familien. Så hun bliver meget chokeret, da hun dagen efter ser kvinden blive myrdet i stuen i huset overfor. Hun tilkalder politiet - men hendes historik lagt oveni hendes komatøse tilstand af sprut og piller får ikke politiet til at tro på hende. Hun får snarere at vide, at hun skal lade være med at forfølge familien.

Det får hende først til at dykke længere i flaskerne og isolere sig; men til en enkelt person begynder hun at fortælle sin egen historie, som forklarer hvorfor hun nu lever som hun gør.

Jeg synes spændingen er langt mere intakt her end i Hawkins bog; jeg troede, jeg havde gennemskuet plottet - så kom der en plausibel forklaring. Men det hele blev vendt på hovedet i sidste øjeblik med en gedigen overraskende slutning. Det er ikke en genre, jeg læser meget - men denne holdt mig fanget.