Mr Whichers mistanke - Kate Summerscale

 

• Engelsk
• 1.-3. september
• 400 sider
• Originaltitel: The Suspicions of Mr Whicher

Endnu en bog fra feriehusets bibliotek, som jeg blev virkelig irriteret på - selvom jeg stædigt holdt ud til sidste side!

Bogen er baseret på virkelige hændelser i England i 1860; titlens Mr Whicher er ligeledes en reel person, der anses for at være en af de første rigtige detektiver - og ikke blot en politibetjent. Historien er derfor en blanding af historien om mordet på den 3-årige dreng i familien Kents husholdning; historien om Mr Whicher og hans karriere - og hvordan politi- og detektivarbejde udspillede sig i datidens England og hvordan den inspirerede forfattere som Edgar Allen Poe, Dickens og andre.

Historien løber over mere end tyve år; fra den lille dreng en morgen findes død med halsen skåret over og proppet ned i et lokum i et udhus på grunden. Familien er en velrespekteret mellemklassefamilie - men der er et par anormale fakta. Der er fire børn fra et tidligere ægteskab, hvor hustruen døde relativt ung - hvorefter Mr Kent giftede sig med den unge guvernante, og de får yderligere fire børn, hvoraf den lille dreng er det ene.

Mr Whicher sendes flere uger efter drabet til den lille by for at opklare det mord, de lokale myndigheder ikke kan klare. Men der er beviser slettet, kroppen begravet - og faktisk er man generelt meget mistroiske overfor detektiver. Der er noget uldent ved at være politibetjent og ikke være i uniform; det er uhæderligt ikke at vise, hvem man er - det er den gængse opfattelse på den tid.

Whicher har sine anelser; men ingen beviser og må løslade drengens ældre halvsøster efter en kort retssag. Fem år senere tilstår hun dog - uden at det nogensinde er oprigtigt bevist, at hun gjorde det alene. Måske gør hun det for at beskytte sin bror, så han kan få udbetalt sin arv fra deres afdøde mor.

Problemet for mig var, at bogen konstant springer rundt til andre lignende mordsager i samme periode. Det viser selvfølgelig hvor voldeligt samfundet var - og der er mange finurlige historier også om deres opklaring, som er Sherlock Holmes værdig. Men det virker som at trække selve plottet i langdrag - måske fordi der reelt ikke er meget plot, da man aldrig finder andet end hendes indrømmelse, som kan være forfalsket. Hun afsoner tyve års straf, hvorefter hun rejser til Australien og lever der til sin død som 100-årig.

Det er selvfølgelig svært at skrive en historie om et drab begået for 150 år siden; på trods af dokumentation, der er tilgængelig og tilføjet bogen, så virker det lidt for anstrengt. Men som sagt - blot en bog fra husets hylder, så det var blot ferieunderholdning.