- Fransk
- 16.-17. september
- 288 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Den sidste bog i ferien blev en roman af den afrikanske forfatter Djaili Amadou Amal, hvis store gennembrud udenfor Cameroon kom med romanen, som næsten vandt Goncourt-prisen i 2020.
Hendes fjerde roman handler stadig om kvinders vilkår i muslimske lande; titlen taler om Sahel-området, men i virkeligheden foregår den også udelukkende i Cameroon.
Denne gang handler det primært om forholdene for tjenestepigerne, som alle med en vis indkomst jo har til at sørge for alle daglige gøremål lige fra at feje, lave mad, passe børn, etc.
Faydé bor i den nordlige del af landet, som nu trues af tørke og invasionen fra Boko Haram. Faderen er forsvundet, og moderen, Kondem, kæmper for at skaffe føde til hende, Faydé og de mindre søskende. Faydé vil væk derfra, og tjene sine egne penge - men moderen er med rette bekymret for at lade hende rejse til storbyen. Hun var selv tjenestepige som ung, og Faydé er resultatet af en voldtægt af husets herre. Det er ikke usædvanligt selvom familierne lever adskilt mellem kvinder og mænd; og i disse situationer har kvinderne ingen rettigheder. Faydé ved heller ikke, at hun har en anden far.
Derudover er der religiøse og etniske problemer. Byfolkene er af peul-stammen og muslimer, mens Faydé og hendes familie er kristne. Peul-stammen ser ned på dem, og de kan principielt kun "bruges" som tjenestefolk og har desuden ry for at være letlevende.
Faydé lever dog et meget stille liv; lange arbejdsdage til en ringe løn for blot at bo sammen med en del andre piger under usle kår. Blandt de andre piger er der flere skæbner, som den unge pige der foregiver at være peul og muslim, da hun møder en ung mand af god familie. Han giver hendes gaver og penge, og de elsker oprigtigt hinanden og vil giftes. Men kun fordi hun er peul!
Vi følger primrt Faydé, men også nogle af veninderne som ender i tragiske skæbner med graviditeter, selvmord og prostitution. Faydé forelsker sig også i den forkerte mand; men han ved dog, hvor hun kommer fra - uacceptabelt for hans familie selvfølgelig.
Det ender måske en anelse for romantisk til min smag, og skrivestilen er ikke lige så opdateret som i den forrige roman. Ikke desto mindre er det en fængslende historie om forhold vi har så utroligt svært ved at forstå; det er altid charmen og chokket ved afrikansk litteratur!
No comments:
Post a Comment