- Fransk
- 5.-6. september
- 240 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Tonino Benacquista er en fransk-italiensk forfatter, jeg har læst alt for lidt af! For to år siden læste jeg en af hans senere bøger, men jeg skal vist dykke lidt ned i de mellemliggende år snart. Han kan virkelig noget med ord.
Denne bog er hans første - og ifølge ham selv eneste - selvbiografi. Historien om hvordan man bliver Tonino Benacquista - en forfatter med enorm succes og et imponerende CV af romaner, noveller, tegneserier, krimier og teaterstykker.
Toninos forældre var italienere, men rejste i 1954 til Paris for at finde arbejde. De bor dog ikke i det fine Paris, men i en fattig forstad, hvor faderen arbejder på fabrik. Moderen tilgiver aldrig faderen, at han tog hende med ud af Italien og væk fra hendes familie - og faderen drikker sig stille og roligt ihjel. Tonino selv fødes i 1961 ind i denne immigrantfamilie med forældre, der taler gebrokkent fransk og ældre søskende, som blot skal på sekretærskole for hurtigt at tjene penge til familien.
Selv er han bedre egnet til skolen; men han gider ikke - han vægrer sig ved at læse en eneste bog af dem, som skolen pådutter ham. Forældrene er næppe de bedst egnede til at støtte ham, og det er ikke en udpræget lykkelig barndom i 1970'ernes Frankrig med langt ældre søskende, der forlader barndomshjemmet mange år før ham.
På trods af disse vilkår er det en kærlighedserklæring til de forældre, der måske sad fast i en håbløs situation og et håbløst ægteskab. Det er historien om at elske ord, men ikke bøgerne. Om at ville skrive, udgive og opdage uden at have nogen forbilleder eller støtte hjemmefra.
Der er absolut sort humor involveret; nødvendigt for at overkomme visse traumer fra barndommen. Men der er også betragtninger over tiden, samfundet og livet skrevet med stor poesi, som gør den virkelig rørende og interessant.
No comments:
Post a Comment