The Romantic - William Boyd

• Engelsk
• 18.-23. september
• 480 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

 

Pudsigt nok har jeg aldrig læst nogle romaner af Boyd, og han må jo siges at være yderst produktiv. Denne så jeg dog omtalt, og den blev indkøbt til ferien - men endte med at blive hjemme. Den er meget tæt skrevet og med meget små bogstaver - det egner sig generelt ikke godt til ferielæsning i solen.

Det er en finurlig indledning - Boyd får os indledningsvis til at tro, at han har fundet en lille samling papirer, som er selvbiografien af Cashel Greville Ross, som levede fra 1799-1882. I virkeligheden er dette lige så opdigtet som hele historien; men hans pointe er jo, at man kan tage en given person fra et par århundreder tilbage, og ud fra tidsperioden skabe en historie om et menneske og hans liv. 

Det er det, Boyd gør her, hvor vi følger Cashel Greville Ross fra vugge til grav.

Til at starte med er der rodede familieforhold, da Cashel vokser op i Irland med sin tante, som senere viser sig at være hans mor. Hun har et forhold til godsejeren, hvor hun arbejder som guvernante, og de to må flytte til Oxford, da hun bliver gravid. Således lever godsejeren et dobbeltliv med de to familier - men da Cashel opdager sandheden stikker han af hjemmefra som 15-16-årig.

Det bliver en begivenhedsrig rejse ud i verden for Cashel, som er med på slagmarkerne ved Waterloo i 1815. Han kommer til Indien med den britiske hær; men ender dernæst i Pisa i starten af 1820'erne, hvor han ferierer sammen med Shelley og Byron. Således formår Boyd at flette denne ukendte persons liv sammen med de store begivenheder og personligheder fra tiden.

I Italien møder han også den unge smukke Raphaella, som dog er gift med en gammel greve. Da de endelig får hans velsignelse til at have et diskret forhold, fortæller greven Cashel, at der jo har været andre.

Det er her Cashels romantiske karakter spiller ham et puds igen; han styrter hjem, pakker og forlader byen. Han er nemlig en håbløs romantiker, og i denne oplysningstid var den evige debat jo om intellekt i modsætning til følelser. Cashel kan ikke finde ud af om han skal lade sit hjerte eller sin hjerne råde - og han filosoferer en del over, hvorfor livet tager ham de steder det gør. 

Han kommer vidt omkring fra Amerika til Afrika; og ender til sidst tilbage i Italien efter mange eventyrlige historier; og med endnu en chance måske for at se Raphaella trods deres høje alder.

Det er på flere måder en interessant historie. For det første fordi vi vitterligt følger manden skridt for skridt livet igennem, og man kan heppe på ham og irriteres over hans dumme beslutninger.

Men det er også et interessant tidsbillede af en mand, der ikke har en decideret profession, men rejser rundt i verden for at klare sig. Nok var der en overvejende del af befolkningen, der var stavnsbundne hjemme i arbejde og sociale klasser, som ikke tillod den slags fantasier - og så var der den anden adelige del. Men derimellem var der også en gruppe mennesker, som levede ved at rejse rundt og finde muligheder for at "overleve" uden et reelt job.

Det er lidt tankevækkende, at vi i dag er så bundne af materielle ting - vores huse, møbler og ejendele. Hvis vi pludselig skulle forlade et sted, er det et projekt af enorme dimensioner. Cashel - og mange andre på hans tid - rejste rundt med relativt få ejendele. Man havde lidt tøj, nogle få bøger og nogle personlige klenodier. Men man lejede jo blot et møbleret hus eller værelse efterhånden som man etablerede sig rundt omkring - og man tog intet med sig til det næste sted.

Det gav jo en frihed for at opleve verden og en tro på, at der altid var muligheder for at tjene penge - uden at have pensioner og opsparinger og anden sikkerhed. Selvfølgelig gik det langt fra altid godt - men Cashel leverhele sit liv med denne vanvittige optimisme for livet, og det er en fornøjelse at følge.

Han var en mand, som Shakespeare kunne have beskrevet med disse ord fra Som man behager:

All the world's a stage, 

And all the men and women merely  players, 

They have their exits and their entrances,

And one man in his time plays many parts.