Dage på Stone House Hotel - Maeve Binchy

 

• Engelsk
• 8.-9. september
• 496 sider
• Originaltitel: A Week in Winter

Hen mod slutningen af ferien blev det tid til en rigtig feel good-bog også fra villaens husbibliotek - selvom originaltitlen jo ikke ligefrem lød sommerlig.

Jeg har aldrig tidligere læst noget af Maeve Binchy; men har det set navnet forskellige steder. Det er rigtig hyggelæsning, men faktisk noget bedre end forventet [frygtet].

Bogen er udgivet i 2012 lige efter forfatteren selv døde, og satte dengang rekord med flest forudbestillinger på Amazon - det er jo alligevel noget.

Historien foregår i det barske men naturskønne vestlige Irland i en lille kystby, hvor alle kender alle og ens ry og rygte er altafgørende. Det opdager den unge Chicky, da hun forelsker sig i en amerikaner, Walter, der er på europæisk rundrejse en sommer i 1980'erne formodentlig. Det er ikke præcist tidsangivet; men som historien skrider frem kan man regne sig frem til det nogenlunde.

Da hun følger ham tilbage til USA er chokket enormt - en ugift ung katolsk pige, der lever sammen med en mand! Hendes forældre slår nærmest hånden af hende.

Walter viser sig dog at være lidt mere flyvsk end antaget, og nogle måneder senere er han videre. Chicky vil dog ikke stikke halene mellem benene, så hun arbejder i New York i flere årtier og besøger Irland hver sommer. Hun siger, de er gift - men en dag må hun "aflive" Walter i en trafikulykke. Med alle disse småløgne i bagagen rykker hun hjem til den lille by, og køber et gammelt landsted, der skal indrettes til et B&B.

Det er historien om Chicky; så er det historien om en hel række andre mennesker, hvis individuelle historie fortælles samtidig med, at den flettes ind i den større sammenhæng.

Der er hendes venindes søn, som har været i uføre og skal have hjælp. Der er hendes egen niece, der også savner sin vej i livet. Der er de gæster, der ankommer til kroens første uge med gæster. En blandet flok af mennesker i alder, køn, forhold og personlighed. De har måske alle det til fælles, at de har en historie - en ulykkelig kærlighed, fejlslagne drømme om liv, arbejde eller familie eller noget helt andet. Har vi ikke alle sådan en historie - det ene sted dybt inde, hvor der ligger noget uforløst og hengemt?

På mystisk vis kommer det ud heroppe ved de vindblæste irske klipper.

Det er hverken for sødsuppeagtigt eller uintelligent; det var faktisk en ganske fin roman. Ikke noget jeg ville have købt til reolen måske - men der både forskellighed og dybde i personerne, og den var meget hurtigt læst i skyggen for solen.