- Fransk
- 7. september
- 176 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Foenkinos er efterhånden ved at være en klassiker i mit bibliotek, så det var med stor glæde, at jeg fandt denne Gallimard-udgave af en af hans senere romaner i brugt (men perfekt) tilstand.
Hans romaner er sjældent meget lange; men han forstår at proppe så meget personlighed og historie ind i sine protagonister, at man sidder tilbage med følelsen af at have læst en mursten.
Mathilde er en ung kvinde i et lykkeligt forhold med kæresten Etienne. Hun er sikker på, at han vil fri til hende denne aften, hvor han i stedet bekendtgør, at han forlader hende. Mathilde forsøger at fortsætte sit arbejde som skolelærer uden at fortælle nogen, hvad der er sket; men det ender galt, da hun en dag slår en elev, da hun tror denne nævner navnet på Etiennes nye kæreste. Hun er i totalt sammenbrud, og sygemeldes af en psykolog.
Så træder søsteren Agathe til, og hun flytter ind hos hende, svogeren og den lille niece i en meget lille lejlighed. Det er en prøvelse for alle at bo sammen så tæt; og Mathilde er absolut ikke mentalt stærkere. Hun snuser rundt i deres private ting; hun lyver om aftaler hun har uden for hjemmet for at give indtryk af forbedring.
Det står snart klart for søsteren, at tingene ikke går den rigtige vej for Mathilde, men hun nænner ikke at smide hende ud. Mathilde bliver mere og mere jaloux på deres lykkelige familieboble, og ser alt som et forsøg på at håne hende - ikke mindst, da søsteren bliver gravid igen.
Det ender frygteligt galt, da hun skubber søsteren ud over altanen. Det er en ulykke, tror alle. Og pludselig er Mathilde permanent installeret i livet - og overtager mand og barn.
Det er jo en virkelig barsk historie; men omdrejningspunktet er virkelig den psykologiske spænding i, hvor langt man kan gå når man er helt derude, hvor professionel hjælp ville have været en langt bedre løsning. Det er en hverdagsthriller om en situation vi alle måske kunne ende i - eller tæt på!
No comments:
Post a Comment