How To Be A Renaissance Woman - Jill Burke

 

• Engelsk
• 24.-25. september
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det er altid farligt at bevæge sig ind i en boghandel; og jeg var på udkig efter en helt bestemt nyudgivet bog, som de ikke havde modtaget endnu. Men så fandt jeg denne, som jo er som skrevet til mig med min fascination af renæssancekunst. Det er en dyr fornøjelse at give 300 kroner for næsten samme antal sider, og så læse den på to dage. Men det var to dejlige dage!

Omdrejningspunktet er ret interessant for indviede - hvordan renæssancens kvinder gebærdede sig for at finde en form for uafhængighed i deres ellers ret overvågede liv. Enten i hjemmet under forældres åsyn - eller senere som gifte kvinder. Der var regler for alting - om de måtte gå udenfor (og i så fald med hvem?). Om de måtte klæde sig på en bestemt måde; bære håret på en bestemt måde eller benytte hjælpemidler som kosmetik, hårfarve eller endog kosmetiske operationer.

Kvinders temperament var ligesom mænds defineret ud fra fx hårfarve; det mente man sagde en del om balancen i de fire temperamenter: det sangvinske, det melankolske, det koleriske og det flegmatiske. Når man var syg, var det fordi der var ubalance i de fire temperamenter - men kompositionen var ikke den samme for kvinder som for mænd. Ydermere kunne hårfarve som sagt sige en hel del om ens temperament.

Det var jo vigtig viden for en eventuel kommende mage; så at ændre sin hårfarve var ligeså farligt som at bruge make-up - for manden så jo ikke, hvad han virkelig "fik for pengene". Make-up og visse hårfarver var forbeholdt fx prostituerede, som også bar et gult stykke klæde for at identificere sig. Pudsigt som gult altid er farven, der skal signalere bestemte samfundsgrupper, der marginaliseres - som jødestjernen!

Jill Burke er professor ved Edinburghs kunstuniversitet, og har tidligere skrevet flere bøger og afhandlinger om renæssance. I denne bog tager hun virkelig udgangspunkt i bøger fra samtiden, der beskriver kvinders forhold - men også skrevet af kvinder selv. Der var absolut meget feminisme i det 16. og 17. århundrede, selvo vi i dag forbinder det med noget nyere tid. Hun har gravet sig igennem utallige opskrifter på cremer, shampoo, make-up og deslige, og afprøvet dem alle i sit eget køkken. I bogens sidste kapitel er en udførlig samling opskrifter, hvis man ønsker at prøve. Hun har dog fjernet de mere farlige af slagsen som fx dem med kviksølv, som var en yndet ingrediens dengang - og som kostede en del menneskeliv. 

Der var kvindelige kunstnere, som fik frihed og uafhængighed - Gentileschi, Anguissola, van Hemessen, Fontana osv. Bogen fokuserer en del på Italien, fordi det jo var renæssancens højborg - men også fordi især venetianske kvinder blev målestok for skønhed. Man talte om Titian-hår eller venitian blonde, som det stadig kaldes på sprog som engelsk og fransk. Botticellis kvinder var indbegrebet af dette skønhedsideal, så det er kun naturligt at fokusere på Italien.

Det er underholdende og lærerig læsning; smukt illustreret med malerier af og med de omtalte kvinder. Man kunne så blot ønske sig, at billedoversigten indeholdt indikationer af, hvor disse malerier befinder sig!