- Fransk
- 26.-29. september
- 336 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Laurent er omkring fyrre år, gift med Elise og far til to børn, som allerede er flyttet hjemmefra. Han arbejder som projektleder i et arkitektfirma, men han er ikke den mest frembrusende ambitiøse type. En søndag midt i familiefrokosten får han pludselig ondt i ryggen - akut, smertefuldt og meget angstprovokerende. Over de næste par dage bliver han røntgenfotograferet, scannet og alt muligt andet - men ingen finder en logisk medicinsk forklaring.
Laurent er selvfølgelig selv overbevist om, at det er kræft og han snart skal dø. Han er temmelig meget ude af koncepterne, og på arbejde bliver han narret af en kollega, der vil skubbe ham til side. Så dør svigerfaderen - og inden han ved af det vil konen skilles, han har slået sin kollega og er blevet fyret - og han har stadig ondt i ryggen!
Laurent er ærligt talt en lidt irriterende hovedperson; selvmedlidende, navlepillende og neurotisk!
Jeg har det bedre som titlen er, er hans historie om at få det bedre - men det er en lang og træls vej. Hvert andet kapitel er 2 korte linier, hvor han indikerer sin smertescore på en skala fra 1 til 10 efterfulgt af et-to nøgleord, der beskriver hans psykiske tilstand. Det når at ramme helt op i toppen af skalaen, inden det hele ender lykkeligt. Hvilket faktisk er en sjældenhed i Foenkinos' romaner.
Jeg havde lidt svært ved at finde ægte sympati for ham; men primært er det nok et helt andet problem, der forstyrrer. Jeg har læst mindst otte romaner af Foenkinos, og ofte er de omkring 200-250 sider lange. Det er en helt perfekt længde for ham, føler jeg. Hans tempo og staccato skrivestil egner sig ikke til for lange romaner, og det er det, der sker her - og så begynder han at trække i langdrag og gentage sig selv. Absolut ikke den bedste fra hans side!
No comments:
Post a Comment