Marie Grubbe - Dan H. Andersen

 

• Dansk
• 30. september 
• 256 sider

Jeg samler på biografier af kongelige og adelige og især fra denne periode; men nogle gange må man ty til biblioteket - hvilket jeg var glad for efter at have færdiggjort denne biografi på en enkelt dag.

Jeg har som så mange andre selvfølgelig læst J. P. Jacobsens roman om den adelige kvinde, der endte et helt andet sted i sit liv - men det er mange år siden. Desuden er der jo ny viden, og denne biografi er absolut non-fiction i modsætning til Jacobsens fortolkning af hendes liv.

Dog sidder Dan Andersen med præcis samme problem som alle tidligere forfattere, der har villet skrive hendes livshistorie. Der eksisterer stort set intet overleveret materiale skrevet af hendes egen hånd - ingen breve, dagbøger etc. Der findes en sagsakt fra hendes første skilsmisse, som skulle være skrevet af hende - men det tjener sagens formål og giver os ikke noget indblik i hvordan Marie Grubbe var som person.

For hvordan ender man sine dag ludfattig med en voldelig alkoholiseret ægtemand i et ynkeligt hus på Falster, når man er født med en guldske i munden?

Fra en barndom på et gods, kom Marie Grubbe til København, da hun blev git med kongens uægte søn. Hun boede i Oslo, da det var Christiania, og havde sin daglige færd ved hoffet og blandt rigets mægtigeste. Men så gik det galt - først da hun tog sig nogle elskere i Norge, og blev skilt. Så blev hun gift igen, men efter 16 års ægteskab, da hun principielt set var temmelig midaldrende efter den tids målestok, faldt hun for husets kusk - den noget yngre Søren Ladefoged.

Men vi aner intet om, hvorfor hun var utro i sit første ægteskab - var det kedsomhed, oprigtig kærlighed i modsætning til en strategisk alliance? Eller hvorfor hun faldt for den unge kusk? Jo, måske var han ung og lækker - men han må have haft andre egenskaber for, at hun tog så let på omgivelsernes syn på dem?

Måske havde hun til sidst ikke andet valg end at blive hos ham for at få mad på bordet; selvom han konsekvent var hende utro, var voldelig og deslige. Men de har givetvis næret en stor kærlighed til hinanden i starten - det var under alle omstædigheder ikke for pengenes skyld han tog hende.

Men problemet med denne manglende dokumentation bliver desværre, at den ellers glimrende research kommer til at handle om alt andet end Marie Grubbe. Selvfølgelig omhandler det på sin vis hendes liv, men vi får uendelige gennemgange af Søren Ladefogeds skærmydsler med ordensmagten - og Marie forsvinder helt i dette billede. Faktisk er det næsten misvisende at kalde det for en biografi af hende; det er snarere af dem som par.