Le Magasin des Suicides - Jean Teulé

• French
• July 7
• 157 pages

En morsom lille bog, som jeg læste i går. Fuld af ironi - af den rigtig sorte slags... herligt! Det er historien om familien Tuvache, som ejer en forretning specialiseret i selvmordsartikler. De tilbyder alle slags finurlige løsninger til desperate mennesker. Deres to ældste børn er perfekte - depressive, sortseere og drømmer kun om at få lov til at begå selvmord også. Men det yngste barn - Alan - er den evige optimist, som render lalleglad og syngende rundt i forretningen og skræmmer kunderne væk.

Langsomt formår hans optimisme at forplante sig til en del af familien - faderen er ulykkelig over, at have fostret et sådant barn.... og lægger sig med en depression, som familien udnytter til at ændre forretningskonceptet fuldkommen. En dejlig lille bog - og sjældent at franske forfattere mestrer ironien så fuldkomment.

-----------------------------------------------------------------

Un petit livre facile et rapide - mais quelle ironie et humour noir. Il ne fallait pas plus de pages - c'est plutôt comme une longue nouvelle qui aurait pu trainer un peu trop à l'infini facilement. C'est l'histoire de la famille Tuvache qui vit dans un monde futur pas trop bien défini. Ils tiennent un magasin Boulevard Bérégovoy (!!!) qui vend des articles pour se suicider. Ils ont de tout - poisons, animaux dangéreux, cordes etc. ... que des solutions impressionnantes et pour tous les goûts et raisons de suicide.

Tout va à merveille - le monde étant un endroit déprimant, les affaires vont bien! Les deux enfants du couple les aident dans le magasin - des enfants pessimistes, anoréxiques avec une volonté de mourir que leurs parents leur réfusent. Il faut bien quelqu'un pour s'occuper du magasin... où on dit évidemment 'Adieu' et non 'Au revoir' aux clients quand ils partent. Mais le petit dernier est un desastre - joyeux, optimiste, aimant la vie et voyant tout en rose. Sa mission dans la vie est de convertir cette famille de dépressifs... et il y réussit peu à peu...

Rare sont les livres français avec une telle humour noire, je trouve. Il est bien sympa - léger... mais comme de regarder un film sympa - et de la même longueur!

Charles Quint - Philippe Erlanger

• French
• June 25-30
• 381 pages

Der er jo ikke så meget at genfortælle om en biografi - det vil være alt for omfattende. Men Karl V's liv var absolut fascinerende og gav mig den rette indfaldsvinkel til Ommegang-forestillingen. Dog syntes jeg, at den handlede meget om krig - og der manglede en vis indsigt i det generelle liv og folkets syn på hans handlinger. Det er netop det, jeg værdsætter i en biografi - at man kommer ind i hele perioden omkring personen. I denne bog drejede det sig primært om krigene - i meget detaljeret teknisk sprog. Det gav mig dog blod på tanden til at læse andre biografier af andre samtidige personer - det er bøger, som kræver mere, men jeg nyder dem virkeligt.

----------------------------------------------------------------------

Difficile d'écrire sur une biographie - ce serait trop long et trop compliqué j'avoue. Mais j'aime lire des biographies et notamment sur cette période. Le livre parlait quand même beaucoup des guerres sous le règne de Charles Quint, et il manquait un peu d'histoire générale - comme les conditions de vie sous toutes ses guerres, l'opinion publique...

Cela m'a aussi donné l'envie de relire plus souvent des biographies et des livres historiques - chose que je faisais plus souvent dans le passé, et que j'adore. Il reste tellement des choses à découvrir et j'ai déjà quelques livres en tête!

L'immeuble Yacoubian - Alaa El Aswany

• French
• June 19-24
• 325 pages
• Dansk titel: Yacoubians hus

At skrive om denne bog er ikke nemt! Ikke at glæden ved at læse den ikke var stor - det var en oplevelse af de store... men det er en bog, der berører så mange ømfindtlige emner, at det er svært at kommentere uden at bringe sprængfarlige emner på bane!

Yacoubians hus er en ejendom i Cairo bygget i 1930'erne - da Egypten havde en rig europæisk elite, som blev tvunget ud af landet ved Nassers regeringskup i 1952. Bygningen huser nu et antal forskellige personer og familier, hvis veje krydses på flere måder i denne bog.

Bogens handling finder sted, da USA invaderer Kuwait i 1990 - og da den ekstreme islamisme vi i dag kender til, tager sine første spæde skridt i et land, som er splittet mellem sin historie med europæisk indflydelse og tolerance, og sin samhørighed med den muslimske verden via religionen.

I bogen møder vi en række personer - Taha, den unge fattige - men yderst intelligente - søn af ejendommens 'vicevært', som vil være politibetjent. Han erfarer dog hurtigt, at systemet er korrupt; at hans muligheder er begrænsede af hans sociale arv og i stedet starter han på universitetet, hvor han møder ligesindede. Fattige studerende, som er bitre over deres behandling. Han væmmes mere og mere ved sin forlovede, som klæder sig europæisk og tilmed arbejder. Taha involveres lynhurtigt i en fundamentalistisk gruppe, og hans store livsdrøm bliver at ofre sig - blive en martyr i jihad-krigen. Netop beskrivelsen af Taha er fascinerende - et ikke ukendt fænomen, som mindede mig om en bog om Hitler. Da han ikke blev optaget på Kunstakademiet blev han bitter, kvindefjendsk, samfundsfjendsk - og ville hævne sig! Den tankerække, der fører til Taha's beslutning om at drage i 'jihad-træningslejr' er uden tvivl meget banal - og resultaterne ser vi dagligt ved selvmordsbombere rundt omkring i verden.

Derudover er der Taha's forlovede, Boussaina, hvis far er død. Hun tvinges til at arbejde - men arbejde betyder tvungen kropslig nærkontakt med chefen mod et par ekstra håndører. Hun vil være sin religion tro, men opdager, at mange - inklusive hendes egen mor - er villige til at gå på kompromis og genfortolke Koranen så det passer - fordi familiens overlevelse i sidste ende er vigtigere.

Bygningens alderspræsident er den 65-årige tidligere aristokratiske Zaki bey - en kvindeglad vestligsindet rigmand, som er i familiefejde med sin søster. Hans Egypten er et andet - ligesom hans religiøse opfattelse er mindre striks. Han lever i en svunden tid, og indser næppe sin egen ynkelighed. Men han er samtidig det nok mest ærlige og korrekte menneske i hele dette mikrokosmos!

Der er den homoseksuelle Hatem, som er journalist og lever et udsvævende liv med alkohol. Han forelsker sig i den unge Abdou, som er gift med et barn, og som ikke vil erkende sin homoseksualitet af frygt for Guds straf.

Der er flere andre personnager, som gør denne bog helt enestående. Til et fantastisk portræt af det moderne Egypten - et land fuld af korruption, dobbeltmoral; et socialt hierarki, som mest af alt minder om et kastesystem - og religionen, som er allestedsnærværende uanset om bogens protagonister er praktiserende eller ej.

Bogen dømmer ganske klogt ikke - den giver et nuanceret billede af et land, som på flere måder er anderledes end andre muslimske lande. Bogen omhandler desuden en periode inden terrorismen både i og uden for Egypten optrappedes, men den giver måske en flig af forklaring på, hvad der kan føre til det.

Når den er kommet lidt på afstand vil jeg se filmen - men ikke lige nu, hvor mine billeder fylder så meget i mit hovede.

-----------------------------------------------------------------------

D'écrire sur ce livre n'est pas une chose facile - c'est un livre tout à fait extraordinaire. Mais rempli des questions qui sont explosives... et qui entraine des points de vue et des discussions animées pour tout un chacun.

L'immeuble Yacoubian est un immeube au centre de Caire datant des années 1930 - à une époque où l'Égypte avait une population étrangère et vivait dans un climat plus ouvert aux idées occidentales. L'immeuble est un peu en déclin et les habitants ont changé - ils sont le parfait reflét de l'Égypte des années 1990.

Le livre a lieu au début du guerre du Golfe - à un moment où la montée de l'islamisme extrémiste repart avec cette invasion dans le monde arabe. L'Égypte est tiré entre son passé d'influence européenne et sa solidarité avec ses voisins musulmans.

Dans le livre on rencontre Taha, le fils du gardien de l'immeuble - il est intelligent, ambitieux et veut rentrer dans le service de la police. Mais il se rend compte que malgré ses bonnes notes il est handicappé par le statut de son père - la corruption du système va le pénaliser et empêcher de vivre son rêve. Il entre à l'université où il rencontre des semblables - des jeunes pauvres, qui se révoltent contre le système et l'emmènent à la mosquée. Il est de plus en plus dégoûté de sa fiançée qui s'habille à l'occidentale et travaille de surcroit! L'influence de ses copains et son manque de confiance dans le système font qu'il devient de plus en plus pratiquant. Il part dans un camp d'entrainement dans les montagnes dans le but de joindre le djihad et mourir martyre. La déscription de ce personnage est tellement touchant - ça me rappellait 'La part de l'autre' où l'échec d'Hitler à l'académie devient le facteur déterminant pour sa haine et envie de vengeance. La chaine d'événements semble tout à fait banale - mais pourtant il mène à des attentats suicide comme nous le voyons à travers le monde aujourd'hui.

Il y a donc aussi Boussaina, l'ainée d'une famille où le père est mort et la petite amie de Taha. Elle se voit obligée de travailler, et de subir les attouchements du patron pour garder son travail. Elle est pratiquante mais elle perd la confiance et la foi en étant confronté au monde réel. Même sa propre mère est capable de détourner les mots du Coran pour permettre ce qu'elle fait pour assurer la survie de la famille.

Au centre de l'immeuble il y a le vieux Zaki bey - un ancien aristocrate qui a visité l'Europe et qui malgré sa vie libertine pleine de femmes et d'alcool est la personne la plus intègre de tout le livre. Il mène la guerre avec sa soeur veuve qui veut son héritage - mais contrairement aux autres son seul but est seulement de vivre heureux et tranquille.

Le journaliste homo, Hatem, est à moitié français et a eu une enfance difficile. Etre homosexuel en Égypte n'est pas facile - et il vit sa vie cachée la nuit. Il est amoureux d'Abdou qui est marié et avec un enfant, et qui ne veut assumer sa homosexualité. Il se croit puni par Dieu - pour un verre d'alcool, pour leurs relations....

Le livre mèle le portrait de pleins de gens qui se croisent; qui donnent une image diversifiée d'un pays corrompu, hypocrite - où le succés de chacun dépend de son milieu social et de son argent. Il y a la réligion qui gouverne la vie de tous - pratiquants ou pas...

C'est un livre touchant, effrayant aussi... j'attendrai un peu mais j'ai envie de voir le film qui en a été fait.

The Memory Keeper's Daughter - Kim Edwards

• English
• June 13-16
• 512 pages
• Dansk titel: Billede af et barn
• Titre français: Pas traduit

I 1964 midt i en forfærdelig snestorm skal ortopædlægen David Henry's kone, Norah, føde. På grund af vejret må han selv agere læge sammen med sin assistent, Caroline. Først kommer en lille dreng til verden - men helt uventet følger derefter en datter. En datter, som lægen straks ser, har Downs Syndrom.

David voksede op i en fattig familie med en søster med en hjertesygdom, som døde da hun var 12 år gammel. Det er hans livs drama, som han forsøger at overkomme ved at blive læge og hjælpe andre - men også ved at tjene penge for at give sine egne børn andre muligheder. Men i den situation han nu står i, vælger han at give datteren til Caroline - og beder hende om at aflevere hende på en institution - ikke ualmindeligt på den tid - inden hans kone vågner af narkosen.

Caroline er single - hun har brugt sit liv på at vente på, at det startede! Hun kan ikke få sig selv til at give pigen væk, og forsvinder ud af byen - til en anden stat, hvor hun starter et nyt liv. Et liv, hvor Phoebe er hendes datter. Samtidig begraver David og Norah en tom kiste, og tager hjem til deres perfekte liv med den lille Paul - selvom Norah er i dyb depression over det mistede barn, hun aldrig fik at se.

Bogen følger de to familier gennem 25 år - David og Norahs ulykkelige ægteskab, som er gennemsyret af løgnen David bærer på. Norah drikker, hun begynder at tage sig elskere - og David gemmer sig bag sit kamera, når han ikke arbejder. Han forsøger at fastfryse minder - han kan ikke forholde sig til verden andet end igennem linsen. Caroline kæmper på sin side for at Phoebe kan få samme rettigheder til skole som andre børn - heller ikke en selvfølge dengang. David og Norahs liv og personligheder ændrer sig i modsat retning gennem årene - hun er den typiske husmor, der pludselig tager ansvar for sit liv - hvor han går fra at være den succesrige læge til at lukke sig inde i sin imaginære verden i sit mørkekammer.

Caroline sender regelmæssigt billeder af Phoebe, men David formår ikke at røbe sin hemmelighed - jo længere tid, der går jo mere umuligt bliver det. Deres søn Paul lider under faderens ambitioner for ham og forældrenes forhold.

Det er en bog, der vokser i styrke - man kommer langt ind i personerne men på en langsom måde, og kan fornemme, hvordan de ældes, og hvordan deres personligheder ændres på en naturlig måde over tiden. Det er en tragisk bog om, hvordan fortid kan farve vores valg igennem et helt liv - hvordan et splitsekund kan få uanede konsekvenser for resten af vores liv. Man tror, at ved at skaffe sig af med noget er det ude af vejen, blot for at opdage, at det fylder endnu mere end hvis man havde beholdt det i sit liv.

Det er et tungt emne - og ikke en 'sjov' bog. Men absolut værd at læse.

--------------------------------------------------------------------

Le jeune médecin orthopédiste David Henry se trouve dans une tempête de neige un soir en 1964 avec sa femme qui doit accoucher. N'ayant pas d'autres solutions il doit se faire aider par son assistante, Caroline, et sa femme accouche d'un beau petit garçon... suivi par une petite fille. Une petite fille atteinte de Syndrome de Down.

David a eu une enfance pauvre vivant dans les montagnes avec ses parents et sa soeur malade d'un defaut cardiaque. Sa soeur meurt à l'âge de 12 ans et il se décide de devenir médecin pour aider le monde - mais aussi de devenir riche pour fuir cette pauvreté et la honte, et pouvoir offrir le meilleur pour ses enfants. Donc cette petite fille - il ne peut pas la concevoir dans sa vie parfaite. Il donne la petite à l'infirmière, Caroline, et lui demande de l'amèner dans une institution - chose tout à fait normale à cette époque.

Seulement Caroline voit là sa vie changer - elle est célibataire, elle n'attendait que des choses se passaient dans sa vie. Elle ne peut pas rendre cette petite fille - et pendant que David et Norah enterrent un cercueil vide, elle s'enfuit... dans un autre état - dans une vie où elle sera la maman de Phoebe.

Norah tombe dans une dépression - elle boit, elle ne s'intéresse à rien - à peine à son petit garçon Paul. David commence à prendre des photos comme un hobbie - mais cette façon de mémoriser l'instant, de figer quelque chose devient pour lui une façon de s'imaginer l'évolution de sa fille disparue.... et de fuir la realité de sa vie au quotidien.

Loin de là Caroline se bat pour les droits de sa fille - qu'elle puisse aller à l'école comme tous les enfants (pas commode non plus à cette époque). Elle envoie des photos de Phoebe à David - qui les garde mais les cache, car comment dévoiler ce secret? Ca devient de plus en plus impossible à chaque fois qu'il y pense.

On suit en parallèle pendant 25 ans ces deux enfants et leurs familles - comment David et Norah se décomposent en tant que famille pendant que Caroline se marie et trouve une stabilité. Le livre grandit au fur et mésure - les caractères devenant plus intimes, et l'impact des années ayant un impact sur leur personnalité qui est bien décrit.

Au fond c'est tragique... David pense qu'en se débarassant de cet enfant qu'il ne connait pas... cette chose qui risque de détruire sa vie... il pourra avoir la vie parfaite et heureuse dont il rêve. Il ne se rend pas compte que ce seul acte ne fera que renforcer sa présence dans sa vie - jusqu'à influencer toute son éxistence ainsi que celle de sa femme et son fils.

Ce n'est pas un livre gai - le sujet non plus, mais c'est un livre qui vaut la peine.

Under en strålende sol - Khaled Hosseini

• Engelsk
• 8.-12. juni
• 446 sider
• Originaltitel: A Thousand Splendid Suns

Jeg ved ikke, hvad det er hans bøger gør ved mig? Ligesom med Drageløberen drages jeg ind i hans ord og billeder - jeg har fornemmelsen af at gå igennem de samme gader, indånde de samme dufte. Da jeg læste Drageløberen havde jeg indre billeder fra de landsbyer og huse, jeg så på min rejse fra Luxor til Aswan - som uden at have afghanske vintre nok er det jeg har set, der minder mest om deres leveforhold... bilder jeg mig selv ind!

Da jeg startede på denne bog havde jeg også billederne fra filmen bag Drageløberen i mit hovede, men forsøgte ikke at blande de to. Men hvor det før var to drenge, er det her to kvinder, man følger - og det gjorde det nemt at undlade sammenligninger.

Den første del af bogen omhandler Mariam's barndom - som uægte barn, der forguder sin fader men lever en ussel eksistens i en lille hytte i bjergene. Faderen tør ikke tage hende ind til sin rigtige familie, mens Mariam skammes over sin moder. Dette får selvfølgelig en tragisk udgang - og faderens tre koner vil af med hende. Afsted til Kabul med den 25 år ældre ægtemand Rashid til et ulykkeligt ægteskab, hvor piskene intensiveres med hver mislykket graviditet.

Anden del af bogen følger den lille Laila og hendes bedste ven Tariq. De kommer fra mindre religiøse miljøer, men familielivet her er heller ikke nemt. Laila's moders liv gik i stå den dag hendes sønner drog til grænsen for at kæmpe. Krigene hærger Afghanistan - først russerne, så borgerkrigen - og Laila er til sidst alene tilbage.

Rashid tager hende som anden kone - og de to kvinder tvinges til at leve under samme tag. Det er ikke nemt for Mariam - især da Laila føder to børn, men deres mands brutalitet tvinger de to til at stå sammen og et varmt venskab udvikler sig. Sammen med deres håb og drømme om at forlade Rashid og Afghanistan. Der er voldsomme følelser på spil - igen er der tale om basale fundamentale menneskelige værdier - forræderi, had, tillid, venskab, opofrelse... Vi får et fantastisk og ganske givet meget troværdigt billede af kvindens lod i dette land... fra ligesindet under kommunismen til et liv gemt bag en burqa under talibanerne. Men også livet med flerkoneri og de ydmygelser det fører med sig.

Det er en fascinerende og gribende bog... én af dem, hvor man fortryder, at sidste blad er vendt. 

The Woman in the Fifth - Douglas Kennedy

• English
• June 3-7
• 422 pages
• Dansk titel: Endnu ikke oversat
• Titre français: La femme du Ve

Douglas Kennedy's bøger handler altid om mennesker, som bliver skubbet ud i ekstreme situationer - en skilsmisse, tab af et arbejde etc. De ændrer liv - eller udefrakommende omstændigheder gør det for dem (som i Pursuit of Happiness) - og efter at have ramt bunden finder de vej tilbage til et andet liv - med et andet indhold. Det er det fundamentale humane overlevelsesinstinkt, der er hovedtemaet i hans bøger - men med en absolut realistisk indfaldsvinkel. Dette er dog ikke tilfældet i denne bog!

Harry Ricks flygter til Paris efter at have mistet sit arbejde som underviser på et universitet i Ohio. Han har haft en affære med en ung studerende, og konen har forladt ham - på trods af, at hun selv har en affære med universitetets dekan. Hans datter har slået hånden af ham, og han vil væk fra det hele.

Da han ankommer til Paris starter en lang række hændelser - han bor på et lille snusket hotel, hvor receptionisten ikke er af den mest høflige slags - især ikke da han bliver syg. Natportieren hjælper ham - også til at finde et usselt kammer, da hotellet smider ham ud. Men den dag, de skal flytte hans ting bliver portieren stoppet af politiet - han er illegal indvandrer. Harry får dennes værelse, og bliver kort efter tilbudt et job som nattevagt i en lyssky affære. Han ved ikke, hvad der foregår - passer sit arbejde, skriver på en roman og overlever med nød og næppe finansielt.

En dag møder han den ungarske midaldrende Margit med hvem han indleder en affære - han kan se hende hver 3. dag mellem 17 og 20. Intet andet! Men pludselig begynder folk at dø omkring ham - alle de personer, han fortæller Margit om, som gør hans liv til et helvede. Han bliver hurtigt sat i forbindelse med mordene, men bruger Margit som alibi. Men Margit er ifølge politiet død - og har været det i 26 år. Her glider handlingen så fuldstændigt af sporet - det bliver for uvirkeligt, og langt fra den stil, der ellers kendetegner hans romaner.

Slutningen er langtfra troværdig - og meget skuffende, ligesom det temmelig rå sprog i store dele af bogen absolut ikke ligger til ham. En skuffelse....

------------------------------------------------------------------------

Les protagonistes de Douglas Kennedy ont tous en commun qu'ils vivent des grands changements dans leurs vies. Une perte de travail, un changement radical - et ils touchent le fond d'une existence jusque là tout à fait reglementé et normal. C'est l'histoire de combien l'être humain peut endurer et changer pour ressortir de l'autre côté. C'est le cas dans 'La Poursuite du bonheur' et 'L'homme qui voulait vivre sa vie' - mais dans son dernier roman il s'éloigne trop de ce style.

Harry Ricks est professeur dans une université dans l'Ohio. Il a eu une brève affaire avec une étudiante et perd son travail. Sa femme le quitte - elle a elle-même une liaison avec le directeur de l'université - et sa fille ne veut plus lui parler. Il s'enfuit... pour Paris où il s'installe dans un petit hôtel minable. Il tombe malade et entretient des relations compliquées avec le receptionniste de l'hôtel. Le garde de nuit l'aide - lui trouve une chambre de bonne et il change de domicile. Le jour du départ le garde de nuit est arrêté par la police pour un contrôle de papiers, et Harry prend sa chambre quand celui-ci ne revient pas.

On lui propose un travail de garde de nuit dans un bâtiment obscur. Il ne sait pas ce qui s'y passe, mais doute le pire. Il passe ses nuits à écrire un roman et survivre tout simplement dans ce milieu de mafieux turcs. Un jour il rencontre une hongroise - Margit - et entreprend une relation avec elle. Tous les trois jours - ni plus ni moins - il se rend chez elle... dans son appartement dans le Vème. Il ne la voiot jamais en dehors de ces moments, mais ils partagent leurs histoires.

Harry lui raconte ses problèmes - les gens qui lui font de la pression et lui font peur. Un par un ils commencent à disparaitre - tués dans des conditions extrêment violentes. Ici le réaliste et le surréaliste prend totalement le dessus - et la fin du livre n'est pas du tout crédible. Le langage est souvent très cru - loin de son style habituel... et en conclusion c'est une déception par rapport à ses romans précédents!

Parce que je t'aime - Guillaume Musso

• French
• June 2
• 306 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Guillaume Musso's bøger er ikke oversat til dansk - derfor kun en kort gennemgang. Det er virkelig læse-let-bøger... som det kan ses af den tid, det tog mig at læse den. Jeg læste den på en aften - og jeg fik også aftensmad ;-)

Han har nu skrevet 5 bøger - de er alle skrevet så man på forhånd kan se, at de nemt kan overføres til film! De læses som en amerikansk komedie - sådan lidt Meg Ryan-agtigt! Men det er rigtig god underholdning efter en lidt tungere bog, og når der intet er i fjernsynet.

Hans bøger har alle det til fælles, at der er noget overnaturligt i dem - grænsen mellem død og levende er flydende i personernes fantasi, og tit skal der lidt paranormale hændelser til før de får bearbejdet en traumatisk hændelse og kommer videre i deres liv.

Et gennemgående tema er 'syndsforladelse'! Man springer frem og tilbage i tid for gradvis at få historien afdækket - men sproget og historien er så tilpas enkel, at det ikke forstyrrer. Hans slutninger er altid overraskende - endnu en grund til, at den bliver slugt på en aften. Men primært fordi det bare er underholdning!

---------------------------------------------------------------------

On ne va pas s'éterniser sur un livre que j'ai lu en quelques heures - faute de trouver quelque chose de convénable à la télé. Certes j'ai acheté le livre... mais comme pour Marc Levy j'attends la sortie en Livre de Pôvhe - sinon les mots sont vraiment trop espacés!

Donc petite histoire sympa - qu'on lit comme si on regardait un film... une comédie américaine avec Meg Ryan! D'ailleurs on a l'impression que le script est déjà integré dans le livre - si jamais...

Il y a toujours cet élément de rédemption qui revient dans tous ses livres. Les personnages ont traversé une épreuve grave - on revient en arrière et en faisant des sauts entre le passé et le présent l'histoire est devoilée.

Ici c'est l'histoire d'une petite fille qui se perd dans un centre commercial à l'âge de 5 ans. Ce drame détruit le mariage des parents, le père devient SDF... jusqu'au moment 5 ans plus tard jour pour jour où la fillette revient. Inutile de dire - au même endroit.

Le père part la chercher pour la ramèner à N.Y. (parce que tous ses livres se passent aux US malgré qu'il soit français!) et pendant le vol il rencontre des personnes dont les trois vies semblent s'entremêler.

Ses fins ont tout de même un petit élément de surprise - pas impossible à deviner quand on connait ses goûts pour le paranormal - mais qui fait qu'on se dit que c'est pas la peine de le prolonger jusqu'au lendemain. Le caractère d'Allyson qui est la sosie de Paris Hilton était trop facile.. le livre en soi me parait avoir été très facile à "écrire". Mais mieux que le programme télé d'hier...

Night Train to Lisbon - Pascal Mercier

"Given that we live only a small part of what there is in us

- what happens with the rest?"

• English
• May 25-June 1
• 436 pages
• Dansk titel: Nattog til Lissabon
• Titre français: Train de nuit pour Lisbonne

Forfatteren er den schweiziske Peter Bieri, som skriver under et pseudonym - Pascal Mercier. Han er uddannet professor i klassisk filologi ogo filosofi - og der er derfor ikke langt til hverken bogens hovedperson eller emnerne denne bog behandler.

Den 57-årige Gregorius underviser i latin, græsk og hebraisk på et gymnasie i Bern. Hans liv kører i de samme rutiner siden han mange år tidligere blev skilt efter et kort ægteskab. Han er vellidt af sine elever, som dog anser ham for at være en sær snegl.

En morgen på sin sædvanlige spadseretur ad den sædvanlige rute på vej til gymnasier ser han en ung kvinde på en bro. En ung ulykkelig portugisisk kvinde, som sætter en lavine af tanker og hændelser i gang. Han forlader gymnasiet uden et ord. Ender i en boghandel, hvor han falder over en portugisisk bog - og med den som udgangspunkt tager han toget til Lissabon. Han vil finde den mand, Prado, der har skrevet den bog - og lære ham at kende.

Prado's bog gengives i afsnit i løbet af bogen, og vi lærer denne person at kende på denne måde. Prado var grebet af filosofiske tanker om ord, religion, menneskets dybde. Gregorius ankommer til Lissabon, finder hurtigt ud af, at Prado er død. Men gennem sin søgen finder han gamle venner, to søstre, en barndomsveninde og tidligere patienter hos Prado, der var læge. Hver især giver de ham brikker til det puslespil, som denne mand var. En mand, som af sine omgivelser blev opfattet som så meget bedre end alle andre. De giver ham alle minder eller nedskrevne ord, som kompletterer den bog, han er i besiddelse af.

I kraft af sine eftersøgninger ender Gregorius med at være den person af dem alle, som 31 år efter Prado's død har det mest komplette billede af en kompleks personlighed. Alle disse brudstykker sætter også hans eget liv og valg igennem livet i perspektiv - og Prado bliver en parallel til hans egne spørgsmål til hans valg i livet. Han foretager sig ting, som hans tidligere generte, indelukkede 'jeg' aldrig ville have kunnet gøre - men denne rejse frigør ham samtidig med, at den skræmmer ham, da han opdager, at han også er ved at løbe tør for muligheder til at gøre tingene om - eller blot anderledes.

Bogen foregår i et stille tempo og vekslen mellem Gregorius' søgen og Prado's ord gør den ikke til en letlæselig bog. Til gengæld en meget smuk bog om de valg vi foretager i livet, om hvad vi viser af os selv til andre mennesker.... og hvorfor hver person, der omgiver os har et forskelligt syn og opfattelse af os og vore handlinger. Ingen sidder inde med det fulde billede - ej heller hovedpersonen selv.

--------------------------------------------------------------------------

L'auteur du livre est un philosophe suisse, Peter Bieri, qui écrit sous le pseudo de Pascal Mercier. Il a étudié les langues mortes, la philosophie et il ressemble beaucoup au personnage principal du livre - tout comme les sujets traités dans le livre proviennent de son monde.

Gregorius est un homme de 57 ans - il donne des cours de latin, grec et hebreu au lycée de Berne depuis des années. Il n'a jamais rien fait d'autre - il prend le même chemin tous les jours, et il vit une petite vie tranquille depuis son divorce des années plus tôt. Un mariage qui a duré peu - et qui n'était pas heureux. Un matin en prenant son chemin habituel il voit une femme sur le pont - en larmes. Elle est portugaise et ils échangent quelques mots mais il ne découvre jamais son identité.

Pourtant elle sera à l'origine de tout ce qui changera dans sa vie. Il sort du lycée sans un mot pour se balader dans la ville. Il tombe sur un antiquaire - et sur un livre en portugais... une langue qu'il ne parle pas. Mais les mots l'intriguent, et il passe une nuit à déchiffrer certains passages, avant de prendre le train pour aller à Lisbonne. Il veut rencontrer cet homme et découvrir ses pensées.

Tout au long du livre se suivent alors des passages du livre de Prado - l'auteur inconnu. Gregorius découvre rapidement qu'il ne vit plus, mais il trouve des personnes qui l'ont connus. Des amis de la résistance, deux soeurs, une amie d'école, un ancien prêtre professeur et ainsi de suite. Tous ces gens apportent une image de ce Prado, qui par tous étaient considéré comme l'homme parfait. Ils lui donnent tous quelque chose de lui - des souvenirs mais le plpus souvent des mots écrits qui complètent le livre.

Gregorius finit alors par avoir l'image la plus complète de tous de cet homme tourmentée par son génie et qui se posent tant de questions sur les mots, la réligion, les êtres humains et leurs relations. Ces questions deviennent aussi sa manière de se libérer d'un passé et comparer. Il fait des choses dont personne ne l'aurait cru capable, et se libère tout en se demandant si il est trop tard pour revivre quelque chose de différent ou si son rôle est joué.

Le livre pose des questions sur ce que nous faisons de notre vie, les choix que nous prenons et l'image de nous que nous donnons aux autres. Personne ne nous voit totalement - mais Gregorius arrive en tant qu'étranger à faire le puzzle d'une personne et de sa vie. Un très beau livre dans un rythme calme, mais qui capte le lecteur.

The History of Costa Rica

• English
• May 17-24
• 218 pages

Denne bog var én af de hjembragte ting fra ferien. Det kan selvfølgelig diskuteres om en sådan bog skal læses før eller efter en rejse... jeg havde nemmere ved at forstå visse ting ved at læse den efterfølgende. På den negative side kan så siges, at man opdager en del ting, som kunne have været interessante at udforske nærmere mens vi var der. Men så er der jo det dilemma med tiden - man kan aldrig nå til bunds i et lands kompleksitet på to uger.

Bogen gennemgår landets historie tilbage til de første kendte beboelser - ét interessant fænomen er de kugler af sten, som sammenlignes med andre uopklarede mysterier som statuerne på Påskeøen og Stonehenge. Det ville f.eks. have været interessant at se - men slet ikke i den del af landet, hvor vi opholdt os.

Derudover gennemgås landets koloniale historie - invasionen af de spanske conquistadors - og frem til vores moderne historie. Bogen giver et fantastisk indblik i et land, som er en blanding af kulturer - men som også har haft sine identitetskriser netop i kraft af at være det mest stabile land i Centralamerika. De forsøgte gennem lange perioder at 'positionere' sig som et hvidt demokrati - men fakta er, at der er en befolkning i alle farver, som hver især har behov for at håndhæve deres rødder og identitet.

De er selvfølgelig heller ikke gået udenom USA's forsøg på dominans - især under den nicaraguanske sandinist-revolutionære periode. Men de har formået at skabe et land i relativ rigdom - set i det kontinents målestok selvfølgelig.

Det er for mig altid mere interessant at læse en bog af denne type end en 'banal' guidebog - men knap så interessant, hvis man ikke har været i landet. Det var en god afrunding på en fantastisk rejse - og der blev videresøgt en del på nettet undervejs i læsningen ;-)

Sepulchre - Kate Mosse

• English
• May 5-9
• 784 pages
• Dansk titel: Ikke oversat
• Titre français: Pas encore traduit

Kate Mosse's første roman 'Labyrinth' var ikke hendes første! Det var den første, som blev kendt - fordi den fulgte i sporet på Da Vinci-koden og fulgte de samme principper, som så mange andre romaner, der fik en storhedstid - skift mellem fortid og nutid, lidt gral, lidt katarslotte og Vatikan-røgelse og successen var hjemme.

Hendes anden roman er derfor tro mod dette princip - helt ud i den ekstreme grad, at den citerer Da Vinci-koden og dens indflydelse på turismen i visse dele af Frankrig. Denne roman skifter stadig mellem fortid og nutid - dog med blot lidt mere end et århundrede imellem. Det er stadig kvindelige hovedpersoner, det er stadig Sydfrankrig men denne gang med omdrejningspunkt i tarotkort - indbegrebet af fransk mysticisme!

Udover den grusomme historie fra fortiden som den moderne heltinde skal afdække, er der selvfølgelig en kærlighedshistorie. Der er selvfølgelig også en ond skurk... det moderne eventyr med lykkelig udgang.

Hendes første bog holdt mig virkelig fanget i spændingen - mens denne kedede mig grusomt! Måske er æraen for den slags romaner overstået - og hun ramte rigtigt med den første. Det er perfekt ferielæsning - og de sidste 3-400 sider blev overstået i flyet på vej hjem. Men ret beset en skuffelse - selvom jeg ikke havde forventet stor litteratur. Den var købt til ferien - og det var fint nok!

---------------------------------------------------------------------

Le premier roman connu de cette auteure n'est pas son premier roman! Elle en avait écrit trois avant d'écrire Labyrinthe qui parlait de cathares, de Carcassonne, du Graal et contenant tous les éléments digne d'un roman post-da-Vinci-code!

Alors elle a du se dire qu'elle a trouvé la formule magique - et son deuxième roman est lancé: Le sud de la France, deux femmes dans deux périodes différentes (quoique seulement 125 ans les sépare), le mystère de Tarot.... le tout évidemment saupoudré d'une belle histoire d'amour, d'un vilain oncle.... on se croirait dans un conte pour enfants tellement la recette est parfaite pour séduire.

Or, cela n'arrive pas! Ca devient banal et il y a un vrai effort pour remplir les pages pour arriver à un pavé - surtout en tirant l'histoire et en répetant à l'infini des conneries romantiques. Donc lecture de vacances - oui, lecture - non!