Les enfants de la liberté - Marc Levy

• French
• April-May in Costa Rica
• 367 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Marc Lévy er specialiseret i små, romantiske letlæselige bøger - som f.eks. "Hvis det virkelig er sandt", som også er blevet filmatiseret. Ikke et ondt ord om det - og jeg har læst dem alle! Dog var hans sidste i rækken en mindre succes, og måske er det årsagen til skiftet? Et par linier inde i bogen blev jeg klar over, at der var mere i dette end der stod på omslaget - forfatterens efternavn er jo allerede en indikation!

Denne roman omhandler de mange jøder af anden oprindelse end fransk, som engagerede sig i modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Der var polakker, som var flygtet fra den etniske udrensning i deres land. Der var spanske jøder, som var flygtet efter den Spanske Borgerkrig. Mange af dem var så indignerede over, at al denne uretfærdighed fulgte dem til et nyt land, at de startede deres eget netværk indenfor modstandsbevægelsen.

Historien fortæller forfatterens faders og onkels rolle i denne kamp - som det stille og roligt fremgår. Deres deportation til Auschwitz, hvor de ankommer kort inden krigen slutter og langt om længe bliver frigivet fra. Tonen er derfor en helt anden end i hans andre romaner. Stilen er stadig utrolig letlæselig, men emnet er tungere uden at det drukner i patos.

Det er en smuk hyldest til faderens og onklens døde venner - og her er der jo desværre ingen fiktive personer - men også en hyldest til hans rødder. Han overraskede måske med dette 'sceneskift' - men det er en smuk lille roman.

---------------------------------------------------------------------

Loin de l'univers habituel de ses romans faciles, romantiques et prévisibles - Les enfants de la liberté est vraiment une rupture avec ses autres livres. Comme d'habitude j'attends la sortie en Livre de Poche de ses livres - et tout comme les autres le style d'écriture est quand même assez léger.

Le sujet du roman est néanmoins plus sérieux et plus grave que d'habitude. Les résistants de la Seconde Guerre Mondiale - et plus particulièrement les juifs d'origine étrangère vivant en France. Le père et l'oncle de Marc Levy étaient des ceux-là - et qui joignaient la Résistance pour finir dans les camps nazis vers la fin de la guerre. Il y a beaucoup de leurs amis résistants qui meurent pendant cette guerre atroce - et le livre leur rend hommage ainsi qu'à la famille de Marc Levy.

Je pense qu'on aime ou on n'aime pas sa façon d'écrire - ce n'est jamais ses mots ou ses phrases qui fascinent... c'est une belle histoire écrite simplement. Dans le cas de ce livre il se distinguait totalement de son univers et bien des lectrices ont du être surprises. Le sujet reste néanmoins important - pour que ces 'enfants' (beaucoup ont moins de 18 ans) ne soient pas oubliés. Mais il faut aussi se dire qu'il maitrise bien les romans à l'eau de rose - et que les romans sérieux ne seront jamais son domaine!

Merde actually - Stephen Clarke

• English
• April 23-26
• 448 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Titlen skal selvfølgelig være en slet skjult hentydning til den engelske komedie Love Actually. Det er fortsættelsen til 'A year in the merde' - historien om den engelske 29-årige Paul West, der ankommer til Paris for at starte en kæde af engelske tesaloner.

Den første bog var hylende morsom - i hvert fald når man selv har boet i Frankrig af flere omgange, og stadig bor i et fransksproget land. Siden den 1. bog har han skrevet flere bøger - som alle pudsigt nok skal have ordet 'merde' i titlen... som åbenbart er indbegrebet af et fransk skældsord for en englænder?

Der var et par pudsige passager - måske endda et smil eller to? Men i bund og grund begår han den samme fejl som Peter Mayle, som i 1989 startede sin serie om sin oplevelse med at investere i et hus i Provence. Det var vanvittigt morsomt - første gang.... Nu er han ved bog nummer jeg-ved-ikke-hvad, som stadig omhandler samme fortærskede men yderst kommercielle emne - og han skulle være stoppet for længst!

Til bogens forsvar skal dog siges, at jeg absolut ikke forventede mig mere end det - den blev til dels læst i flyet på vej til Costa Rica, og ved svømmepølen. Den blev efterfølgende sat i hotellets bogreol, hvorfra den hurtigt forsvandt... sikkert taget af en englænder! Det formål tjente den fint - og jeg læser ikke flere af hans bøger (medmindre de en dag står i en reol på et hotel i varmen!).

-------------------------------------------------------------------------

Stephen Clarke s'est specialisé dans l'art de décrire les français et leur culture vu du point de vue d'un anglais. C'est déjà fait... mais dans son 1er livre 'God Save la France' on rigole encore bien... surtout en ayant veçu en France à plusieurs reprises et vivant toujours dans un pays francophone.

Paul West - le caractère du roman - est un jeune anglais qui arrive à Paris pour ouvrir une chaine des salons de thé à l'anglaise. Dans le 1er livre on suit ses difficultés avec la langue et les français. Dans celui-ci on suit toujours une bête histoire d'amour - et les différences entre les cultures... il a voulu exploiter le thème et ça va trop loin.

Il tombe dans le même piège que Peter Mayle qui a publié toute une série de livres sur Provence. Le 1er décrivant son arrivée et la restauration de son mas provençal était hilarant - mais il va trop loin en continuant à l'infini.

Ceci dit - je ne m'attendais pas à un miracle avec le livre de Clarke. Je l'ai lu dans l'avion en allant à Costa Rica et autour de la piscine. Il a très bien servi ce but! Ensuite je l'ai laissé dans la bibliothèque de l'hôtel d'où il a disparu. Je ne lirai plus d'autres livres de lui - et pourquoi est-ce qu'ils doivent tous avoir le mot 'merde' dans le titre anglais???? (Enfin... sauf si un se cache un jour dans une bibliothèque dans un hôtel dans les tropiques!)

Cent Ans de Solitude - Gabriel Garcia Marquez

• French
• March/April
• 460 pages
• Dansk titel: Hundrede års ensomhed

Jeg var så begejstret for 'Kærlighed i koleraens tid', at jeg straks kastede mig over Marquez' andet store mesterværk - af mange kaldt for en af verdenshistoriens vigtigste bøger. Måske læste jeg den for tæt på den anden bog? Måske er det blot for diffust filosofisk til mig?

Jeg kan godt se, at den beskæftiger sig med emner som incest, tid, ensomhed, forskellen på virkelighed og fiktion... etc. Men i hovedtræk havde jeg meget svært ved den. Kapitlerne er 75-80 sider lange - uden et paragrafafsnit. Det var svært at finde en naturlig pause i læsningen.

Den fortæller den - lange - historie om familien Buendia, som flytter ud i en imaginær landsby midt inde i junglen - Macondo! De er dømt til 100 års ensomhed af en mystisk troldmand, Melquiades - jeg fandt dog aldrig den præcise passage, der afsiger denne dom! De er første generation af de mange men følger - der er en del indavl på kryds og tværs.... og personerne hedder José, Ursula, Aureliano, Arcadio - og så forfra igen. På et tidspunkt røg mit tidsbillede også en tur - og jeg var meget ensom i min læsning - i hvert fald intet tilhørsforhold til karaktererne i historien.

Jeg kæmpede mig igennem den - hvert års ensomhed, som tilbringes med masser af tilrejsende og en kæmpe familie.... der er helt klart noget galt med min intellektuelle formåen!

-------------------------------------------------------------------

Je me suis battue jusqu'au bout - et j'y suis arrivée!!! Mais la route fût longue....

Tellement impressionnée par 'Amour aux temps du choléra', je me suis ruée sur l'autre livre connu de Marquez. "Connu" est un mot faible pour ce livre qui a statut de chef-d'oeuvre de sa carrière quasiment. Et j'ai honte de dire que je n'ai pas accroché - peut-être que je l'ai commencé trop vite après l'autre? Ou que je ne comprends pas tout simplement tous les thèmes universels abordés dans le livre?

Je vois bien qu'il parle d'inceste, de miracles, de fiction et réalité, de solitude (même si je n'ai jamais trouvé la partie où Melquiades les condamne!) Mais pendant une grande partie du livre je me sentais vraiment en solitude aussi - perdu entre toutes ces personnes qui portent les mêmes noms, qui se mélangent d'une génération à une autre et du coup je trouve les chapitres sans aucune coupure vraiment longs.

J'ai été jusqu'au bout - et voilà... ce sera ma satisfaction hélas...

L'enfant de Noé - Eric-Emmanuel Schmitt

• French
• March 10
• 122 pages
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg er en stor fan af denne franske forfatter - hvis bøger ikke alle er oversat til dansk desværre. Denne bog er fjerde del af det, der tidligere er omtalt som en trilogi. Jeg har læst dem i lidt tilfældig rækkefølge og mangler stadig den første - Milarepa. I ovenstående anmeldelse er rækkefølgen ikke den rigtige - hvilket sikkert skyldes, at de er oversat samtidigt. Men de kan læses totalt uafhængigt af hinanden.

De har dog det til fælles, at de alle omhandler religion eller tro. Det er små bøger - nærmest lange noveller, som alle ses ud fra et barns øjne med et lidt naivt livssyn. Netop denne tilgang til nogle ret tunge spørgsmål gør, at de får os til at grine lidt, smile - men samtidig se de dybereliggende temaer uden, at det bliver for tungt og filosofisk. Jeg betragter dem lidt som Den lille Prins og Alkymisten. På fransk hedder de tilsammen 'Det usynliges cyklus', som er et meget rammende navn, da han beskriver opfattelser, ideer og livsvisdom i forskellige religioner.

I Schmitt's bøger er det som sagt religion - de forskelligheder; der er mellem de store verdensreligioner. Oscar og den lyserøde dame handler om barnets tro på en Gud, da han ligger syg og døende. Den er morsom, tragisk og tårerne triller til sidst... en smuk bog om livets faser og det at erkende sin dødelighed.

Monsieur Ibrahim og Koranens blomster handler om den jødiske dreng, som knytter et tæt venskab med den muslimske købmand henne om hjørnet. Deres forskelligheder bliver deres styrke og det venskab, som i kraft af deres religioner, burde være umuligt - bliver deres begges overlevelse. Den er iøvrigt filmatiseret med Omar Sharif - helt fantastisk film!

Noah's barn (som ville være den danske oversættelse) handler om den 7-årige jødiske dreng Joseph, som under 2. verdenskrig må leve i skjul. Han bliver anbragt hos en landsbypræst sammen med en del andre børn - nogle jøder, andre ikke. Han knytter sig tæt til fader Pons (symbolikken med Pontius Pilatus er tydelig og ønsket), og til en af de større drenge, Rudy. De undrer sig over præstens natlige aktiviteter - han gemmer sig i et skur i bunden af præstegårdens park.

Joseph opdager, at fader Pons er ved at opbygge en samling af jødiske relikvier - han betragter sig selv som Noah, der skal sørge for, at disse ting overlever Hitlers udryddelse. Den lille Joseph vil egentlig helst være katolik nu - men de laver en pagt... præsten leger, at han er jøde og lærer drengen de ting om hans religion, som de forsvundne forældre ikke kan varetage. Til gengæld skal Joseph lade som om, at han er katolik - gå i kirke, til katekismus for ikke at vække opmærksomhed.

Som i de andre bøger er der en analyse af religioner - og en erkendelse af, at ingen er dårligere eller bedre - men blot anderledes. Det er samtidig på en 'nem' måde understøttet af visse historiske fakta - men det er især den lille drengs syn på en verden, hvor ikke alle er lige. Hvor han kan genkende de jødiske drenge ved at se, om de er omskåret. Der er morsomme episoder, men især det rørende venskab mellem de to, som gør, at de kommer hele igennem krigen.

Den første - og for mit vedkommende sidste - handler om.... buddhisme!

Indtil ovenstående bliver oversat kan man læse de 3 andre - og nyde disse små perler...

----------------------------------------------------------------

La fin du Cycle de l'Invisible dont il me reste encore à lire Milarepa. Comme les deux autres que j'ai lu - "Oscar et la dame rose" et "Monsieur Ibrahim et les fleurs du Coran" il s'agit des petits livres - plutôt des longues nouvelles. Ils sont tous racontés et vus par un enfant ce qui rend plus facile d'aborder certains sujets très lourds et sensibles - comme la réligion et la différence entre les différentes fois qui est le fil rouge dans ce cycle.

Sa façon d'aborder les sujets fait rire - la perception enfantine ne peut donner que cet effet. Mais un enfant est aussi capable de s'étonner, de se poser des questions - parfois d'une naiveté et évidence qui fait que les adultes doivent se poser ces mêmes questions, et se demander pourquoi nous faisons tant de problèmes pour des si petites différences.

Dans ce dernier petit livre il s'agit de Joseph - un garçon juif de 7 ans qui craignant la déportation est mis en sécurité à la campagne belge chez un père catholique. Le père s'appelle père Pons - l'allusion à Ponce Pilate est sans aucun doute voulu! Separé de ses parents le petit Joseph s'attache beaucoup à ce père ainsi qu'à Rudy - un grand garçon juif, lui aussi separé de sa famille.

Les deux garçons se demandent ce que fabrique le père la nuit dans la cabane au fond du jardin - Joseph va à l'enquête et découvre que le père fait une collection des reliques juifs - il se prend pour Noé qui doit protéger cet héritage de la destruction hitlérienne et le transmettre aux juifs survivants. Ils concluent alors un marché - le père fait semblant d'être juif et lui apprend la Torah et l'hébreu. En contrepartie Joseph doit aller à la messe pour éviter de susciter la suspicion. Il finira par vouloir être catholique - tant il a été marqué par le fait d'être juif. Mais l'amitié entre ces deux l'aide à surmonter la guerre - autant que dans le sens inverse.

Avec ce livre Schmitt a traité les grandes réligions du monde - sans juger mais en laissant au lecteur de réfléchir. Ce livre est moins triste mais il y a des passages qui pincent le coeur pour ce petit garçon, qui vit tellement d'émotions et découvertes en trois petites années.

C'est très vite lu - mais comme Le Petit Prince et les autres livres de ce genre c'est à relire et savourer!

Kærlighed i koleraens tid - Gabriel Garcia Márquez

• Fransk
• 25. februar - 9. marts
• 476 sider
• Fransk titel: L'amour aux temps du choléra

Jeg har købt denne bog brugt for mere end 15 år siden i Paris. Jeg var startet på den - men et gammelt bogmærke afslørede, at jeg ikke var kommet langt. Kedsomhed? Dårlig historie? NEJ!

Der skulle så mange år - et skub fra en anden fan af Marquez til at den kom ned af reolen igen. Ret hurtigt blev jeg klar over, at jeg simpelthen ikke har haft det fornødne ordforråd for 15 år siden... den er intens på mange måder. Derfor har det også taget mig relativt lang tid at læse den - fordi der blev læst langsomt, så hvert ord havde tid til at synke ind. Der er 6 kapitler - ingen afbræk i teksten. Derfor krævede den også tid til at sætte sig med den - og ikke haste sig igennem et par sider hver morgen.

Historien er en kærlighedshistorie - den unge Florentino er af beskeden herkomst som uægte barn af byens industrimagnat, ejeren af rederiet, der sejler både op og ned ad floden i dette imaginære land i Caribien i slutningen af det 19. århundrede. Florentino forelsker sig som ung mand i den smukke Fermina. Fermina's far er ikke blot af beskeden - men også tvivlsom herkomst - og hans erhverv er lidt loddent i kanterne. Men til forskel fra Florentino er han rejst fra sit hjemland for at gøre pigen til en 'dame' og sikre hende et godt parti og navn via giftermål. Deri passer Florentino ikke...

De udveksler kun ganske få ord - men igennem 3 år lever og ånder de for hinanden igennem glødende breve, digte, blomster, osv. Indtil det bliver opdaget og faderen rejser fra byen med Fermina. Da hun nogle år senere vender tilbage og ser den lidt usle Florentino, afbryder hun forbindelsen. Hun gifter sig i stedet med den lovende Juvenal Urbino - læge af aristokratisk herkomst. De lever et relativt lykkeligt ægteskab med deres småproblemer som alle andre. Florentino derimod sætter sig for at blive til noget - han bruger hele sit liv på at forføre kvinder i hobe, arbejde sig op ad stigen i den afdøde fars rederi for at blive hende værdig. For han venter sådan set bare....

50 år, 4 måneder og 10 dage senere dør Fermina's mand. Florentino venter ikke længere - men alligevel går der 53 år, 7 måneder og 11 dage inden vi når til den ikke overraskende slutning.

Romanen er poetisk, den er fordybende, melodisk og i et stille tempo, der ikke egner sig til at haste igennem bogen. Mange passager kan virke meget lange og langsommelige - netop derfor kræver det den rette sindsstemning for at værdsætte denne roman. Enten vil man elske den eller hade den - der er ikke noget spektakulært over slutningen. Ingen spænding, cliffhanger eller lignende... men en helt speciel humor og skrivestil, som ganske givet er særegen for sydlandske forfattere og som jeg holder meget af. Jeg har fornemmelsen af at høre Rubén González når jeg læser bøger som denne.

Det er også en poesi, som jeg ikke villet have forstået til fulde for 15 år siden... den har haft tid til at modne i reolen, men det var det hele værd. Endelig var det en dejlig bog at have i hænderne. Den var købt brugt, og det kunne ses. Den var hel og i fin stand, men man kunne mærke, at andre havde ladet deres fingre glide over siderne - og det gav mig en skøn fornemmelse...

Nu kan jeg jo så glæde mig til at se filmen! 

The inheritance of loss - Kiran Desai

• English
• February 20-24
• 432 pages
• Dansk titel: Det tabte land
• Titre français: La perte en héritage

Denne bog har vundet en pris, og var én af de mest omtalte bøger i 2006. Den havde stået på hylden i næsten et år, inden jeg kom i gang - og forventningerne var selvsagt store!

Romanen foregår i 1986 i Indien på grænsen til Nepal - et område med store etniske konflikter, hvor nepaleserne krævede erkendelse af den selvstændige stat Gorkhaland. Det er et øde hjørne af Indien, men freden har hersket i et stykke tid.

Langt fra verdenen lever en gammel indisk dommer i et lidt faldefærdigt men efter omstændighederne 'rigt' hus sammen med sit 16-årige barnebarn, pigen Sai. Hos dem bor også kokken, som har arbejdet for den gamle menneskefjendske dommer i årevis. Pigen er kommet dertil 9 år tidligere, da hendes forældre omkom i en bilulykke. Dommeren forsøger at tage sig af hendes videre uddannelse ved privatundervisning ved at hyre den unge Gyan.

Sai bliver forelsket i Gyan - som kommer fra en fattig familie, der lever på traditionel indisk vis... spiser med fingrene, ikke taler engelsk osv. Han bebrejder hurtigt Sai at være for influenceret af den engelske kultur, og han slutter sig til de oprørske tropper, som via hans viden kommer til huset og røver alt, hvad de har tilbage.

Dommeren studerede som ung mand i 1930'ernes England, og oplevede racismen på sin egen krop. Men da han vendte tilbage som en uddannet mand kunne han ikke affinde sig med indernes manglende uddannelse, og føler sig overlegen. Hans kone var en kilde til skam og ærgrelse for ham, og kun hans hund får noget, der nærmer sig opmærksomhed og kærlighed.

Parallelt med deres liv under optøjerne i området, følger vi kokkens søn Biju, som illegalt er kommet til USA. Kokken tror selvfølgelig, at han lever i stor luksus og tjener mange penge - men han hutler sig igennem tilværelsen som illegal indvandrer uden papirer, arbejder på restauranter, hvor han sover på gulvet og falder aldrig til i dette forjættede land.

Racismen bliver behandlet på en direkte og kontant måde - de oplever den alle! Enten er de for koloniale i deres opførsel, eller for indiske - og ingen kan finde den balance, som ville gøre det muligt at få et godt liv.

Dog må jeg indrømme, at jeg ikke var forblændet af denne roman. Der er mange spring frem og tilbage i tid - dommerens ungdomserindringer - men også i den kronologiske orden i den nutidige historie. Det er ikke som sådan svært at følge med - men det gavner ikke historien i mine øjne - og de sidste 100 sider skulle bare overstås uden særlig entusiasme. Der er uden tvivl en masse symbolik i bogen - skyerne, der enten skjuler eller viser Mount Everest eller de andre bjerge, dyrene, der alle har en særlig symbolik - men mit kendskab til indisk kultur er nok for begrænset til at jeg fik det fulde udbytte af det. Til sidst var jeg bare lettet for hver side, der blev vendt!

---------------------------------------------------------------

Les attentes pour ce livre étaient énormes après le prix gagné et les critiques lues. Depuis un an qu'il attendait dans la bibliothèque et que j'ai finalement commencé plutôt enthousiaste la semaine passée.

L'histoire principale se passe en Inde - mais à la frontière népalaise dans la région tourmentée où les rebelles demandent l'indépendance et la création d'un état à eux - Gorkhaland. Dans cette région triste, pauvre et éloignée du monde vit un vieil juge dans une des grandes maisons de la ville. Il y a accueilli sa petite-fille Sai à l'âge de 9 ans quand ses parents ont été tués dans un accident de la route.

Nous sommes maintenant en 1986 - un moment où après des années de calme, les émeutes reprennent. Sai reçoit des cours à domicile par le jeune Gyan - son grand-père tient beaucoup à son éducation à l'occidentale - et les deux jeunes gens tombent amoureux. Mais Gyan vient d'une famille pauvre qui vit à l'indienne traditionelle - ils ne parlent pas anglais, ils mangent avec les doigts.... et à un moment ces différences sont la cause des disputes entre les deux jeunes. Qui se reprochent mutuellement soit de perdre l'identité indienne ou de ne pas évoluer. Gyan se joint aux groupes rebelles - et dans sa colère il parle un peu trop. Les rebelles viennent alors piller la maison de Sai et son grand-père.

Le grand-père est amèr, il n'aime personne - même pas la vie... il se repasse sa vie en tête. Sa jeunesse en Angleterre où on se moquait de lui - mais il voulait devenir européen dans ses manières. De retour en Inde il trouve une femme pas éduquée et traditionnelle - mais ce manque de culture anglosaxonne lui fait battre la femme pour finalement la renvoyer enceinte dans sa famille. Il ne voit jamais sa fille - la mère de Sai.

Dans la maison vit aussi le cuisinier qui a passé des années avec le juge. Il a réussi à envoyer son seul fils en Amérique - l'endroit de la réussite par excellence. Seulement le jeune Biju devient un sans-papiers qui travaille dans des restaurants pourris où il dort par terre... et il ne devient pas riche comme le croient tous ceux restés au pays. Il perd son identité, sa fierté - mais comment revenir deçevoir tout le monde?

C'est l'histoire des clashs de cultures, d'identités... de comment retrouver une propre identité après les années de la colonialisation et avec le rêve américain comme seul recours. Mais je n'étais pas si emballée que ça. Les histoires sont décousues - la chronologie saute sans arrêt autant dans l'histoire du présent que dans les flash-backs des personnages. Non pas que c'est difficile de suivre - mais ça ne sert pas de but dans l'histoire. Les 100 dernières pages fûrent longues et du coup j'étais juste soulagée d'arriver à la fin. Il y a sans doute beaucoup de symbolique propre à la culture indienne - mais difficilement accessible si on ne connait pas très bien.

La ligne pourpre - Wolfram Fleischhauer

• French
• February 15-18
• 497 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg faldt for omslaget - uden overhovedet at have hørt om denne roman tidligere. Men hvem kender ikke maleriet????

Romanen er vel nærmere en slags 'docu-fiction'. Startende i nutiden med en professor i kunsthistorie, som altid har været fascineret af ovenstående maleri, som hænger på Louvre. Han mødes med en bekendt, som er kommet i besiddelse af en dokument - en form for usammenhængende roman - som skulle kaste lys over dette maleri's historie.

Historien bag er den sandfærdige historie om den legendariske franske konge - Henri IV - og hans elskerinde Gabrielle d'Estrees. Hun døde i påsken 1599 - blot få dage inden kongen havde planlagt at gifte sig med hende. Ifølge datidens teorier blev hun forgiftet, da det ikke passede ind i det store europæiske puslespil, at kongen valgte en hustru af så lav afstamning. Der var planer i Vatikanet om, at han skulle giftes med Marie af Medicis.... men deri var kongen ikke enig. Gabrielle døde sandsynligvis af graviditetskramper - men symptomerne på denne sygdom var så voldsomme, at de af samtiden blev tolket som, at hun var besat af djævlen.

Den 'ufærdige roman' er indsat i bogen, og ser hele denne historie fra forskellige vinkler: Den ukendte maler, som skulle have fået bestilling på et maleri - af Gabrielle selv for at tvinge kongen til giftermål eller af henders fjender for at få hende ud af billedet?? Der er korrespondance mellem Vatikanets spion i Paris; en læge, som deltog i en nyrestensoperation på kongen i efteråret 1598, osv.

Det interessante ved romanen er, at intet er opdigtet - det er historiske fakta præsenteret skønlitterært og lagt i munden på personen ganske vist. Men bakket op af eksisterende breve og med perfekte kildeangivelser. Forfatteren har desuden fundet kilder, som hidtil har været totalt ukendte - og han når meget langt i det mysterie, som man i 4 århundreder har undret sig over - blev hun dræbt eller døde hun naturligt? Det er absolut ikke en 'da Vinci-kode' - men en analyse af kunsthistorie, historie og samtiden - blot præsenteret i skønlitterær form.

Bogen har dog ingen interesse, hvis man ikke har en smule (godt) kendskab til perioden og de spændinger, der var mellem Spanien og Frankrig og Henri IV's helt personlige historie. Jeg er dybt fascineret af det 16.-17. århundrede og har utallige faglitterære bøger omhandlende det emne. Der optræder 8 malerier i romanen - alle efter samme skabelon... en kendt allegori præsenteret med enten en ukendt person eller i en 'kopiversion' med en kendt person, som man tillægger de gode egenskaber fra allegorien og hermed forsøger at bruge i en politisk sammenhæng.

Jeg har set 3 af de 8 malerier selv - Louvre, Montpellier og Uffizi - og man kan ikke andet end fascineres af de muligheder for fortolkning, som den periodes malerier giver os. Ofte er det slet ikke den person, som vi foranlediges til at tro - som det også er tilfældet for dette maleri. Det samme er i stor udstrækning gældende for Velazquez' malerier. Jeg var selvsagt fuldkommen opslugt af bogen - der blev skriblet mange noter til videre undersøgelse og inspiration... og helst havde jeg taget toget her til morgen for at hilse på de to damer i Paris!

Det mindede mig så også om, at jeg i et stykke tid har læst alt alt for få af de historiske bøger - og at der er et hul i min samling for spansk historie for den periode, som der bør rettes op på!

Desværre er bogen ikke oversat til dansk - den er oprindeligt på tysk og tilsyneladende kun oversat til fransk, da emnet er sværere tilgængeligt, hvis man ikke kender fransk historie kunne jeg forestille mig.

----------------------------------------------------------------

Ce matin ayant terminé ce livre hier soir, j'ai failli prendre le train pour me rendre à Paris saluer les deux dames.

Je ne sais combien des notes j'ai scribouillé en le lisant - pendant que je passais de la page en cours vers les pages des tableaux pour étudier en détail. Ce fût en effet le tableau de la couverture qui m'attirait vers ce livre en premier lieu. Evidemment comme beaucoup d'entre nous je l'ai vu... tout comme son 'jumeau' qui se trouve à Florence. J'ai aussi cru les titres du tableau qui nous font croire qu'il s'agit de Gabrielle d'Estrees et une de ses soeurs.

Là est un point important du livre - il serait effectivement très difficile de le lire et à en profiter pleinement sans bien connaitre l'histoire et les tensions de l'époque ainsi que la vie d'Henri IV. Gabrielle d'Estrees était la maitresse d'Henri IV et la mère de trois de ses enfants. Ce livre essaie d'élucider la question sur sa mort parvenue seulement quelques jours avant son mariage avec le Roi - un mariage qui déplaisait à beaucoup de personnes à la cour française tirée entre les catholiques et les protéstants, mais surtout aussi au Vatican.

Le livre présente d'abord le chercheur - l'auteur lui-même dans un autre personnage - qui trouve avec l'aide d'un ami le manuscrit d'un roman pas terminé qui traite du mystère de ce tableau ainsi que les autres lui ressemblant. Suit alors ce 'roman' qui est fondé sur des faits historiques et véridiques, mais qui le raconte de plusieurs points de vues et sous forme d'un roman. On y suit le jeune peintre qui aurait reçu la commande pour le tableau - de la part de Gabrielle pour l'aider à forcer le roi à l'épouser ou par les italiens pour s'en débarasser? On suit un médecin ayant participé à une opération sur le roi, l'espion italien du Pape à la cour de la France etc.

Il y a aussi une importante analyse de l'histoire de l'art - des symboles se trouvant dans ce tableau et les 7 autres qui sont traités dans le livre et qui se ressemble et dont certains montre la belle Gabrielle. Il y a un récul par rapport aux analyses de l'époque - et surtout les rumeurs selons lesquelles elle serait morte soit empoisonnée ou possedée par le diable. Le tout est fondé sur des recherches historiques - il n'est pas question d'un 'da Vinci code'! Loin de là...

L'auteur arrive à des conclusions que peu ou personne ait sans doute trouvé depuis que ce mystère fait couler l'encre des historiens - mais sans y déterminer une solution au mystère. Parce que justement il s'agit aussi des vraies personnes - et que nous ne saurons jamais que les récits de témoins - parfois manipulé dans leur récit de l'époque par des intérêts politiques ou autres. Peu de documents d'époque sont certainement entièrement honnêtes...

Le problème avec les livres comme celui-ci est qu'on a envie de se plonger dans tous les livres sur les personnages de l'histoire et partir passer une semaine enfermée à la Bibliothèque Nationale....

On Beauty - Zadie Smith

• English
• February 5 - 13
• 442 pages
• Dansk titel: Om skønhed
• Titre français: De la beauté

Zadie Smith er en ung engelsk forfatterinde - af halvt jamaicansk oprindelse. Hendes bøger handler om England og de forskellige etniske grupper. I denne roman følger vi to familier - Belsey-familien, som består af faderen Howard - engelsk professor og gift med den jamaicanske Kiki. De har 3 teenagebørn - den omvendte kristne Jerome, den pseudo-intellektuelle Zora og den forvirrede rapper Levi.

Modsat dem er der den engelske Kipps-familie, hvor Jerome bor i en periode under et studieophold. Det er en sort familie - faderen Monty er også professor, gift med Carlene, som er syg og deres to børn Michael, som man ikke hører meget til, og den usandsynligt (og provokerende) smukke Victoria.

De to mænd er ærkerivaler på grund af nogle udgivelser om Rembrandts værker. Howard er nærmest gået i stå i sit arbejde - især efter at have været sin kone utro med en veninde af familien, da Monty med familie bliver overflyttet til hans amerikanske universitet.

Det handler meget om leden efter identitet og de modsætninger, der er imellem de to familier. Demokrater og republikanere. For og imod at hjælpe de unge sorte uden muligheder i samfundet. Om troskab og utroskab. Den unge Levi finder sin identitet blandt haitianske gadesælgere og forsøger at passere som én af dem - velvidende at han kommer fra et velstillet universitetsmiljø. Parallelt følger vi den unge rapper Carl, som får en chance for at få foden indenfor men opdager, at han er en politisk brik blandt i de to mænds strid.

Zadie Smith giver nogle gode personportrætter - selv små bipersoner får en hurtig men præcis beskrivelse. Bogen glider let - men jeg var slet ikke så begejstret som for White Teeth, som virkelig går i dybden med de forskellige etniske befolkningsgruppers problemer med at overleve i et moderne England, og især deres frygt for, at deres børn glemmer deres rødder.

Denne roman handler mere om campus-miljøet i USA og de intriger, der foregår der - med velvoksne mænds overdimensionerede ego og deres utroskab. Slutningen bliver affærdiget temmelig brask og uden at gå i dybden med det, der egentlig var hovedtemaet - og med en slags skjult happy end til sidst, som var absolut unødvendig. Hendes debutroman blev en kæmpe succes - men denne levede ikke op til mine forventninger desværre.

---------------------------------------------------------------------------

Zadie Smith est une jeune auteure anglaise - avec des origines jamaicaines. Ceci est un ingrédient important dans ses romans depuis son début 'Sourires de loup'.

Dans son nouveau roman on suit deux familles. Les Belseys - un père anglais blanc professeur à l'université et marié avec Kiki, une jamaicaine et leurs trois enfants - le convert chrétien Jerome, Zora la pseudo-intellectuelle et Levi - le rappeur qui cherche son identité dans cette famille d'universitaires.

De l'autre côté la famille Kipps - une famille noire anglaise avec un père professeur universitaire aussi, la mère qui est malade et leurs deux enfants Michael et Victoria. Victoria est la belle, sensuelle et dangereuse black qui entraine les hommes de la famille Belsey dans tous leurs malheurs.

Des deux hommes se disputent intellectuellement depuis des années - sur des thèses sur Rembrandt. Mr. Belsey écrit un livre dessus mais n'avance plus du tout surtout depuis qu'il a des soucis dans son mariage suite à son infidelité avec une amie de la famille. Les Kipps débarquent alors aux Etats-Unis pour que le père travaille à la même université. Les deux femmes se lient d'amitié pendant que les hommes se détestent.

Le livre parle de tous ces controverses. Les démocrates contre les républicains. Les fidelités des femmes contre les infidelités de leurs hommes. Les jeunes qui cherchent un rôle pour s'identifier dans la vie avec surtout Levi qui s'allie à un groupe de vendeurs haitiens de la rue.

Le roman se lit facilement, chaque personnage comme dans son premier roman, est décrit avec beaucoup de détails - même les personnages pas importants pour l'histoire. Malgré ça j'ai été assez deçue - la fin est vite bouclée sans vraiment boucler les questions et les sentiments de l'histoire. On sent la fin heureuse dans les sous-entendus - mais ce roman n'avait pas besoin de ça. Enfin - beaucoup moins impressionnée que par son premier livre.

L'amour humain - Andreï Makine

• French
• January 29 - February 3
• 295 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Kun to af Andreï Makine's bøger er oversat til dansk - desværre! Makine er en russisk forfatter - født i Siberien, og hans romaner handler som oftest om Rusland. Men som så mange andre russiske forfattere er den franske indflydelse gennemtrængende. Makine bor i dag i Frankrig og skriver på fransk, hvilket altid har vist sig at være en vellykket kombination for russere. De to sprogs poesi harmonerer godt, og russiske forfattere udtrykker sig godt på fransk. Når jeg læser de russiske klassikere - Solsjenitsyne etc. - er det også altid i den franske oversættelse.

Dette er fortællingen om en ung russer, som i slutningen af 1970'erne bliver taget til fange i Angola, hvor han møder en indfødt revolutionær - Elias. Russeren fortæller Elias' historie - fra han som barn ser sin mor prostituere sig at skaffe ham mad - for siden at blive dræbt. Han rejser til Congo for at blive genforenet med sin far, som bor i junglen sammen med bl.a. Che Guevara, hvor de forbereder den store revolution, der skal redde landet fra det portugisiske kolonidømme. Siden følger vi ham til Cuba, til Rusland - hvor han møder den unge Anna, som tager ham med til Siberien. Anna bliver hans store kærlighed - men også den umulige kærlighed mellem en sort og en hvid. Deres veje krydses flere gange igennem 1980'ernes kampe i Mogadishu bl.a. - men Elias finder aldrig den ro eller tilfredsstillelse i sin revolutionære kamp, som han troede på som ung.

Det er en bog om modsætninger - sort og hvid, Afrika og Siberien, marxisme og kapitalisme, den enkeltes kamp for overlevelse i modsætning til den fælles kamp, kærlighed og had. Den beskriver i skønlitterær stil det fundamentale problem i Afrika - at slutningen på kolonialismen kun skabte ledere med samme ambitioner som deres tidligere koloniherrer. At løsningen på Afrika's problem ligger i, at man indbyrdes skal kunne overkomme etniske konflikter uden den hvide mands indblanden. Men at ærgerrighed i sidste ende får dem til at handle på samme måde - slavehandlen er erstattet af diamanthandel og olien. Men ingen handler ud fra næstekærlighed.

--------------------------------------------------------------------------

Ceci n'est pas vraiment un livre plaisant à lire - les images sont très dures. Et si facile à s'imaginer quand on connait les images d'une Afrique en guerre civile de la télévision. Makine est un auteur russe dont la plupart de ses romans ont un lien avec la Sibérie - sa région natale.

Ce roman se passe entre plusieurs continents - en commençant par la prise en ôtage des deux russes et un révolutionnaire angolais à la fin des années 1970. Le jeune russe et le jeune angolais se lient d'amitié et le russe devient le narrateur de la vie de l'angolais - Elias. Ainsi on découvre la vie d'Elias - son enfance où il voit sa mère se prostituer pour rapporter de quoi manger - pour ensuite être tuée par les autorités. Il s'enfuit au Congo pour rejoindre son père qui joue le révolutionnaire dans le jungle avec le Che. Mais leurs idéaux n'arrivent pas à depasser les problèmes ethniques et faire place à leur idéologie. Le Che s'en va et Elias part à Cuba. De là il continue vers Moscou où il rencontre Anna. Elle devient l'amour impossible de sa vie et pourtant il n'aspire qu'à s'installer avec elle dans sa Sibérie natale où il pense que les gens (après des années d'enfermement dans les camps) ont réellement une vision du bonheur sans (plus) se battre.

Le livre parle surtout des contrastes - le noir et le blanc, le marxisme et le capitalisme occidental, l'Afrique et la Sibérie, l'amour et la haine.... l'individu qui pensera d'abord à lui au lieu des penser aux solutions pour ce continent pris en piège entre ses propres dirigeants, qui une fois libérés deviennent aussi comme les européens dans leur façon de penser, vouloir s'enrichir, parler. Il démontre le dégoût qu'ait Elias en voyant au fil du temps que rien ne changera finalement. Que les idées pour lesquelles il s'est battu depuis l'enfance ne vont pas faire changer le monde - et que l'Occident laissera toujours tomber ce continent quand il n'en a plus besoin pour ses propres besoins. Il laisse à réfléchir sur des questions très dures à admettre - mais qui sont surtout et toujours d'actualité.

Middlesex - Jeffrey Eugenides

• French
• January 25-28
• 667 pages
• Dansk kritik
• Critiques françaises

Denne bog er flere historier. Der er den græske familiesaga - historien om Calliope's familie, som flygter fra Smyrna i Tyrkiet (i dag Izmir) efter den græsk-tyrkiske krig i 1922. Det er også historien om Calliope selv - og "hendes" 2 liv. Først et liv som pige - og fra 14-års alderen som dreng.

Calliope's bedsteforældre flygter til USA efter Smyrna bliver nedbrændt af tyrkerne. Vi får et kort indblik i deres liv inden dette sker - bror og søster i den lille bjerglandsby. Undervejs på flugten beslutter de at gifte sig uden at fortælle nogen, at de er søskende - en hemmelighed, der får varige konsekvenser for familien. De får 2 børn - en dreng og en pige... men drengen gifter sig med sin kusine. De får også en dreng og en pige.... tilsyneladende!

Man følger familiens historie, som flettes ind i USA's historie med krakket i 1929, 2. verdenskrig, Vietnam-krigen, 1960'ernes raceoptøjer i deres nye hjemby Detroit - det hele iblandet deres ortodokse tros syn på sorte og hvide, på islam i form af den tyrkiske sejrherre, der drev dem fra deres land. Et blændende portræt af USA i det 20. århundrede og ikke mindst som emigrant.

Parallelt med dette følger vi Calliope's historie. Bedsteforældrenes blodslægtskab har medført en kromosomfejl i Calliope, som er hermafrodit. Selvom hun undrer sig over den manglende udvikling sammenlignet med skoleveninderne, er det først som 14-årig efter en ulykke, at man på skadestuen opdager 'problemet'. Calliope bliver nu sendt til en specialist i New York, som efter en del tests afgør, at hun er 'mest' pige. I dette stadie blander sig nemlig en debat om 'arv eller miljø'. Lægen mener, at opdragelsen er udslagsgivende for hvilket køn, der er det fremherskende i dette grænsetilfælde... og ikke generne eller kromosomerne. Calliope fortæller heller ikke lægen, at hun er tiltrukket af piger!

Det er i høj grad en historie om, hvorvidt mennesket kan ændre sig og blive til noget andet, end de var forudset til - bedsteforældrene ændrer status fra grækere til amerikanske emigranter; de ændrer status fra søskende til elskende; Calliope's ændring fra pige til dreng - der er fokus på identiteten og hvad denne betyder for vores liv.

Derudover er bogen spækket med symboler - græsk mytologi og Homer i lange baner! Ilden og fuglen Fønix er gennemgående fra bedsteforældrenes flugt fra et brændende Grækenland i krig til Detroit's raceuroligheder, hvor faderens forretning (identitet) nedbrænder for at genopstå som et nyt grundlag for familiens liv. Der er Calliopes genfødsel!

Calliope er navnet på en græsk muse - musen for episk poesi - og fortælleren af historien. De bor på adressen Middlesex, da 'problemet' bliver opdaget - men befinder Calliope sig ikke også imellem to køn? Bedstemoderen hedder Desdemona - som i Shakespeares værk gifter sig i hemmelighed med Othello, hvori der også indgår en tyrkisk krig på Cypern. Bedstefaderen hedder Eleutherios - som også er synonym for de græske guder Dionysos og Eros. Dyonisos er guden for vin - bedstefaderen åbner en ulovlig bar i kælderen under den amerikanske forbudstid. Eros er som bekendt guden for kærlighed - men også erotik, frugtsommelighed og samleje - de samlejer, som Desdemona frygter på grund af deres familiære forhold. Men derudover også ofte fremstillet som søn af Afrodite og Hermes... som også blev forældre til Hermaphroditos.... og dette er blot få eksempler ud af mange!

En genlæsning af Iliaden - og derefter denne bog igen... og en helt ny fortolkning vil åbne sig er jeg sikker på. Den kan dog også bare læses som en helt fantastisk roman!

--------------------------------------------------------------------

Ce livre est plusiquers histoires en une! Il y a la saga grecque - ou la tragédie plutôt - de la famille de Calliope qui fuit Smyrne - un village grec en Turquie - pendant la guerre gréco-turque de 1922. C'est aussi l'histoire de Calliope elle-même - et de ses deux vies. Elévée comme une fille - elle devient un garçon à l'âge de 14 ans.

Les grands-parents de Calliope arrivent aux Etats-Unis après que Smyrne ait été brûlé par les turques. Nous découvrons au début du livre un court récit de leur vie dans le petit village de la montagne - frère et soeur vivant seuls. Pendant la fuite ils décident de se marier sans le dire à personne - un sécret, qui aura des conséquences pour toute la famille. Ils ont 2 enfants - un garçon et une fille... mais le garçon épouse sa cousine. Eux aussi ont un garçon et une fille.... de toute apparence!

Nous suivons l'histoire de la famille qui s'installe à Détroit. Leur histoire est profondément mêlée à l'histoire du 20ème siècle des Etats-Unis - le krach de 1929, la deuxième guerre mondiale, la guerre du Viêt Nam, les émeutes raciales des années 1960 à Détroit... avec l'influence inévitable de la question des noirs et blancs, de l'islam (le symbole éternel de ceux qui les ont chassés de leur pays). C'est un portrait fantastique de l'histoire des Etats-Unis en tant qu'immigrant.

Parallèlement il y a l'histoire de Calliope. La relation incestueuse des grands-parents a donné une erreur de chromosomes qui se révèle en Calliope. Elle est hermaphrodite! Quoi qu'elle s'étonne de son retard physique par rapport à ses copines de classe, ce n'est qu'à l'âge de 14 ans après un accident que le 'problème' est découvert aux urgences. Elle va voir un spécialiste à New York, qui après un nombre de tests décide qu'elle est plus fille que garçon. Ici se mèle aussi le débat si le genre est determiné par l'éducation ou les gènes. Le médecin pense que c'est l'éducation qui prime - et Calliope ne lui raconte pas sa fascination pour les filles!

C'est donc aussi une histoire de transformation - est-ce que nous pouvons devenir autre chose que ce que la nature/la société nous avait reservé: Les grands-parents grecs deviennent américains; ils deviennent mari et femme au lieu de frangins; Calliope change de fille en garçon - l'identité humaine et son rôle dans nos vies a une grande place dans ce roman.

A part ça le roman est bourré de symboles - la mythologie grecque, Homère... en abondance! Le feu et phénix revient dès le début lors de la fuite des grands-parents d'une ville en feu - pendant les émeutes de Détroit où le restaurant du père (son identité) brûle et des cendres renaissent leur possiblité de commencer une nouvelle vie - et finalement avec la rénaissance de Calliope!

Calliope est aussi le nom d'une muse grecque - la muse de la poésie - et le nom du caractère qui raconte l'histoire. Lors de la découverte du 'problème' de Calliope ils habitent Middlesex - mais Calliope aussi ne se trouve-t-elle pas entre deux sexes? La grande-mère s'appelle Desdémone - qui dans l'oeuvre de Shakespeare se marie en cachette avec Othello et dans ladite histoire il y a aussi une bataille navale turque près de Chypre. Le grand-père s'appelle Eleutherios - un synonyme des dieux grecs Dionysos et Eros..... Dionysos est le dieu du vin - le grand-père ouvre un bar clandestin au sous-sol pendant la période de prohibition. Eros est bien sûr le dieu de l'amour mais aussi de l'attraction, le désir, la fertilité et des rapports sexuels... ces rapports sexuels que Desdémone craint tant par peur de la vengeance divine. Mais aussi souvent presenté comme le fils d'Aphrodite et Hermès.... qui étaient aussi les parents d'Hermaphrodite....

Une relecture de l'Iliade et ensuite du livre donnerait sans doutes des nouvelles interprétations. Mais le livre peut aussi tout simplement être lu comme un très bon roman!