On n'y voit rien - Daniel Arasse

 

• Fransk
• 24.-25. august
• 232 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Daniel Arasse var en fransk kunsthistoriker, der desværre døde allerede som 59-årig af ALS. Han udgav mange bøger, men jeg kender ham primært fra de radioudsendelser han lavede om kunsthistorie. Hans absolutte speciale er Quattrocento-perioden, som jo er min egen favorit.

Bogen her var egentligt tiltænkt ferien, men nu kunne jeg ikke holde det ud længere og ferien starter vel også om lørdagen!

Det er en lille bog i 5-6 kapitler med farvede illustrationer til at ledsage de malerier, der omtales.

Nogle kapitler er monologer, mens andre er en diskussion med en unavngiven ven, hvor de to diskuterer, hvad man kan tolke - eller ej - i forskellige malerier. Arasse kan nemlig det med at få os til at se nærmere og bruge ikonografien til at læse et maleri.

Han kommer vidt omkring - fra Velazquez' Meninas til Tizianz Venus fra Urbino som han sammenligner med Manets Olympia og over nogle Brueghel-malerier. Så det forbliver indenfor hans periode men med afstikkere til nyere malerier, hvor han påviser indflydelsen fra de gamle mestre.

Det er jo lige mig; jeg kan fordybe mig i timevis på museer, og man lærer her nye vinkler at beskue på. Måske er man ikke enig i alle hans betrgtninger, for han spekulerer over symboler og sammenhænge, som der ingen evidens er for, da vi jo ikke altid ved, hvad maleren tænkte. Det gør det dog ikke mindre interessant og udfordrende næste gang man står overfor et af disse malerier. Nu var jeg jo i april på en intens museumsrejse til Madrid med netop Prado, hvor Meninas hænger - men planen for 2025 er Firenze, som jo også har nogle af verdens smukkeste kunstsamlinger. Der vil jeg uden tvivl tænke tilbage på Arasses ord.