Friday, August 30, 2024

Now You See Her - Heidi Perks

 


  • Engelsk
  • 28.-30. august
  • 432 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Ingen ferie uden at låne lidt fra det lokale husbibliotek, hvis et sådan findes. Der var ikke meget i den villa, vi havde lejet i år - men en enkelt krimi blev det dog til. Det er typisk i ferierne, at jeg læser den slags.

Charlotte og Harriet er et lidt umage venindepar. Harriet er genert og indadvendt, og Charlotte er smart, mere velhavende og godt etableret i det lokalsamfundet. Harriet er især meget beskyttende overfor datteren Alice på fire år, som hun aldrig har ladt ude af syne. Så Charlotte er noget overrasket, da Harriet beder hende passe datteren en søndag eftermiddag. De tager til et arrangement på skolen - men den lille pige forsvinder i en hoppeborg.

Bogen skifter i tiden mellem hændelsen og nogle uger senere - i nutiden, hvor vi gradvist får optrævlet historien. Jeg var virkelig postivt overrasket over spændingsmomentet, som formåede at overraske mig stort set til det sidste.

Charlotte bliver hurtigt udskammet på de sociale medier for ikke at have kigget ordentligt efter den lille pige; hendes liv ødelægges selvom hun aldrig er mistænkt for at stå bag. Men den lille pige er og bliver væk. 

Harriet er selvfølgelig knust, men hendes mand tager det mere roligt - er han involveret i kidnapningen? Deres ægteskab viser sig at være præget af psykisk og fysisk vold og dominans; Harriets mand har efterhånden fået overbevist både Harriet og mange andre om, at hun er psykisk ustabil.

Men måske er hun slet ikke så svag, som man tænker?

En overraskende krimi, som var hurtigt læst men overraskede hele vejen igennem! 

No comments: