Klodernes kamp - H. G. Wells

 

• Engelsk
• 14.-16. august
• 244 sider
• Originaltitel: War of the Worlds

Jeg er ikke fan af science fiction-litteratur; men hvis det nu skulle være så måtte det være en af de helt store klassikere. Sidste år i november var jeg i Porto, og besøgte en af de nok smukkeste boghandler i verden - Lello. Selvfølgelig skulle jeg have et minde med hjem derfra og hvad bedre end en bog fra deres eget forlag. Den var simpelthen så smuk, farvestrålende og usandsynlig lækker papirkvalitet med en behagelig skrifttype at læse. Den var heller ikke helt billig - men det er evigt minde om besøget.

Romanen er fra 1898 - og er vel nok en af de første science fiction-romaner, der beskriver menneskehedens møde med fremmede væsener - en idé vi aldrig bliver trætte af at forestille os.

Historien fortælles i første person af en anonym fortæller med visse kapitler, hvor han refererer sin brors oplevelser i de uger Mars-mændene kom til England. En dag lander en underlig cylinder og laver et kæmpe hul i jorden. Det tiltrækker en menneskemasse, som hører støjende lyde indefra og endelig er vidne til de skabninger, der kommer ud derfra. Mars-mændene er kæmpe væsener i metal med tre ben, og de er ikke venligt indstillede. De benytter primært to våben - varme stråler og sort røg; og inden længe har de dræbt alle omkring sig og brændt hele landsbyer ned.

Fortælleren får sin hustru i sikkerhed i en anden by; selv tager han tilbage for at aflevere den hestevogn, han har lånt til formålet - hvilket jo synes lidt absurd situationen taget i betragtning. Han er vidne til flere af de fremmedes angreb, mens han gemmer sig i ruiner af huse og undervejs møder forskellige mennesker. Nogle forsøger han at slå sig sammen med for at øge chancerne for overlevelse. Andre er så påvirkede af situationen, at de nærmest er blevet skøre. 

I en særlig dramatisk scene gemmer han sig med en præst, han har mødt; men denne er helt ude af den, og respekterer ikke hans regler for at rationere mad og drikke. Da han bliver for højrøstet, slår han præsten bevidstløs, og må se til, da fjendens lange arm rækker indi huset for at fange ham. De fremmede lever nemlig udelukkende af menneskeblod.

Det hele ender godt - verden bliver god igen, da de fremmede væsener ikke kan klare de bakterier, de udsættes for på Jorden. Men der er selvfølgelig en morale i det hele! Den ene facet er den britiske imperialisme, som var på sit højeste her i den sene Victoriatid, og fortælleren reflekterer over, hvordan briterne selv behandler andre. Samtidig var det kun et par årtier efter, at Darwin havde udgivet sin tese om survuval of the fittest, og fortælleren har en diskussion med en sldat undervejs, om hvorvidt de skal indordne sig de fremmedes verden for at overleve eller lade sig udrydde - en filosofi om speciernes overlevelse, der var meget oppe i tiden.

Jeg bliver ikke fascineret af historier om små grønne mænd eller andre dommedagsprofetier hverken i bogform eller som film; men dette er en klassiker. Den er også berømt for radiospillet, som blev lavet i 1938 og var så livagtigt, at mange lyttere vitterligt troede, at verdens undergang var kommet. Derfor er den med rette blandt de mest indflydelsesrige bøger i historien, der sin alder til trods stadig sælger mange kopier.