- Fransk
- 509 sider
- 21.-23. maj
- Originaltitel: The Book With No Name
- Dansk titel: Bogen uden navn
- www
Der er nogle, der mener, at filminstruktøren Quentin Tarantino står bag den fantasifulde krimi The Book With No Name. Uden at være en Tarantino-specialist kunne man sagtens falde for den teori - for bindegal er den. Det er muligvis årsagen til, at jeg var vild med den - da jeg ellers ikke er specielt glad for krimier - og er totalt allergisk overfor den modebølge af vampyrromaner, som ellers sælger som varme brød i disse år.
Romanen blev først lagt på nettet med nogle få kapitler i 2006, hvor den fik stor succes og i 2007 blev den udgivet som bog, og er nu oversat til en del sprog, selvom forfatteren stadig ønsker at være anonym. Det franske cover er indbegrebet af en ægte film noir med den rygende mand, og titlen trykt i sort på sort.
Hovedpersonen er Bourbon Kid, som også har sin egen Facebook-side - som det hører sig til for en kultfigur. Romanen er nærmest et stykke popart kultur - med en seriemorder (Bourbon Kid) i en obskur sydamerikansk landsby med verdens højeste kriminalitet og hvor mord ikke ser ud til at genere byens bargæster. De generer dog til tider baren Tapioca's ejer, Sanchez, når han gang efter gang skal vaske hjernemasse af væggene. Så vanvittigt fortsætter det hele vejen igennem bogen - med de to politiinspektører, der skal opklare mysteriet om mordene og den forsvunden Månesten, som kan stoppe månens omdrejning om solen. Med munke, der er specialister i gammel kampsport og lejemordere udklædt som Elvis. Smukke piger, der vågner op fra et femårigt koma kun for at forvandle sig til vampyrer eller varulve.
Det er i hurtigt tempo, og surrealistisk barsk, ironisk og morsomt! Jeg var ikke forberedt på at kunne lide den - men nu skal jeg bestemt have fat i de andre bind i den groteske serie om Bourbon Kid! Jeg tror bestemt, at det er bedst med den slags, at forfatteren forbliver anonym - det gør det kun morsommere!
No comments:
Post a Comment