- Fransk
- 6.-7. maj
- 251 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Selvom det er syv selvstændige bind, så er 'Den kvalte dronning' en direkte fortsættelse af 'Jernkongen' og principielt kunne Druon havde skrevet tre store bøger i stedet for de syv små. Til gengæld gør det dem praktiske at håndtere i sporvognen.
Andet bind i serien om de franske konger og deres forbandelse starter præcist, hvor første bind sluttede - med Philip IV's død. Han skal begraves og hans ældste søn Ludvig X skal ifølge den naturlige arvefølge udpeges til konge. På fransk får han tilnavnet Le hutin, som betyder den stædige - men mest af alt virker han som en ung konge, der aldrig har ønsket eller er blevet forberedt på sin rolle. Han har levet i skyggen af sin stærke far, og at videregive sin viden var muligvis en erkendelse af egen dødelighed, som den viljestærke konge ikke ønskede at indse som 46-årig.
Desuden er der problemet med Ludvigs arvefølge. Hans hustru, Marguerite, sidder i fængsel efter sit utroskab, og datteren vil kongen ikke se, da denne med al sandsynlighed ikke er hans. Desuden er det jo en pige! Ludvig kan anmode paven om at annullere ægteskabet - men der er heller ingen pave.
Den sidste pave Clement V døde som den første i marts 1314 efter, stormesteren af tempelridderne havde udsagt sin forbandelse på bålet. Paverne er siden 1309 samlet i Avignon, og indtil 1378 har de hovedsæde i Frankrig og ikke i Rom. Derefter kommer det store skisma - men det er en helt anden historie. Men i første omgang gælder det om at få valgt en pave - dengang sad kardinalerne ikke lukket inde i konklave, og de forskellige regerende konger havde mindst lige så store - hvis ikke større - interesser i valget end den almene troende katolik.
Det er ikke en nem start for den forvirrede Ludvig X. Han må slås med en kammerherre, som deler hans hof i to lejre. Hans to onkler støtter hver især de tre unge kongelige brødre - men det ender med at Ludvig lader sig overtale eller overbevise om at henrette Marigny, som i mange år har styret landets finanser.
Samtidig indgår jagten på en ny og passende hustru - og valget falder på den ikke helt unge 22-årige Clémence af Ungarn; men dog stadig på betingelsen af, at det eksisterende ægteskab kan annulleres. Da pavevalget trækker ud ender det med, at Marguerite afgår ved døden i fængslet - datidens metoder var anderledes barske, hvis man stod i vejen for folk - og i dette tilfælde stod hun i vejen for et helt folk, da kongen absolut må have sig en mandlig tronarving.
Tempoet er relativt højt, men stadig med vægt på det historiske, hvor jeg udover nu at være helt inde i det 14. århundredes indviklede stamtræ også har lært en del om dagliglivet både ved hoffet og udenfor. Alle personnager er historiske - og jeg skal til tider tvinge mig fra Wikipedia for at se, hvornår den eller den anden dør. Det kommer jo givet senere i serien!
Det er fantastisk læsning - såvel historisk som personligt. At fortsætte med næste bog er derfor blot som at bladre til næste kapitel!
No comments:
Post a Comment