La Loi des mâles (Les Rois maudits IV) - Maurice Druon

• Fransk
• 9.-11. maj
• 315 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Fjerde bind i den fantastiske historiske serie om de franske konger starter med begravelsen af den unge konge Ludvig X, og dermed kampen om tronen. Hans enke, Clémence, er gravid - men kun halvvejs i en graviditet, og bliver det en prins eller en prinsesse? Derudover er der kongens lille datter af første ægteskab - men rygterne om, at hun er en bastard udelukker hende fra tronen selvom en kvinde principielt kunne blive regerende dronning af Frankrig.

Ludvig X's yngre bror, Philippe, skynder sig at proklamere sig selv konge. Men han er ikke alene - hans onkel, Charles de Valois, mener, at den tilfalder ham - og der er endnu en prætendant i den lille prinsesses onkel, som anser sig selv for at være den retmæssige forvalter til Jeanne er myndig.

Parallelt med kampen for at finde en konge, er der kampen om valget af en pave. Da Philippe opnår at blive udpeget som formynder for den ufødte prins eller prinsesse, og dermed afskaffer kvindernes rettigheder, udnytter han sin magt til at lukke paverne inde i en kirke i Lyon. Der må de blive til de er enige, og hans får muret tykke mure omkring hele bygningen. I 40 dage kæmper de dengang kun 24 kardinaler indtil den ældste af dem bliver valgt som Johannes XXII - i håbet om, at han snart dør. Han lever atten år endnu!

Inde i kirken er den kommende pave sammen med vores borgerlige helt, Guccio, som længes efter sin unge hustru, Marie. Denne er dog blevet bragt til Paris af de rasende brødre, og anbragt i et kloster, hvor hun skal føde deres fælles barn. Samtidig overvåges dronningen af frygt for den kommende arving - og ikke mindst mordforsøg på hende eller barnet. Det var sandelig farlige tider!

Dronningen nedkommer endelig med en søn efter en hård fødsel, og man bringer den unge Marie til hoffet som amme, da hun selv er nedkommet med en søn et par dage inden. Men nu er den gamle komtesse Mahaut d'Artois endnu mere forbitret; hun har forgiftet kongen for at ordne sine egne problemer - men dermed opnåede hun også regenttitlen til sin svigersøn og bliver gerrig. Da man frygter for den lille skrøbelige prins, overtaler kammerherren Marie til at præsentere sin egen søn for adelen i stedet for prinsen. Desværre formår Mahaut at forgifte - den forkerte prins. Dette er selvfølgelig igen historiske spekulationer; rygterne og mistankerne har været der - men om de to børn reelt blev forbyttet er jo umuligt at vide.

Sagnet opstod, og nogle årtier senere præsenterer en mand sig som den retmæssige arving til tronen - men bliver afvist som en fupmager. Men Druon har baseret sin roman blandt andet på disse sagn, som jo er umulige at bevise. Men det giver absolut spænding til kongekrøniken!

Det betyder jo endelig, at Philippe nu er den retmæssige tronarver efter sin nevø, og fjerde bind ender med hans kroning i katedralen i Reims med en skøn beskrivelse af ritualerne omkring en sådan kroning.

Marie må leve med løgnen og afviser for evigt Guccio; den tidligere fængslede prinsesse er pludselig dronning fordi hendes mor har slået to konger ihjel. Og Philippe, som er ung, tror formodentligt, at han nu har købt alle sine fjender - og kan leve længe. Men hans mad skal dog smages af tre omgange bare for en sikkerheds skyld.

Ingen skuffelse endnu over historierne; de flyder smukt, og man er efter fire bind endnu mere hensat til en anden tid. Nu er problemet om jeg skal fortsætte. Da jeg rejser om et par dage - langt væk fra civilisation og internet, og dermed ikke kan have adgang til Wikepedia er jeg lidt i tvivl. Men jeg er nok mere i tvivl om jeg kan stoppe nu, og vente i næsten tre uger?