Thursday, May 10, 2012

Les Poisons de la Couronne (Les Rois maudits III) - Maurice Druon


























  • Fransk
  • 8.-9. maj
  • 254 sider
  • Dansk titel: Ikke oversat

Jeg er jo blevet totalt fanget i fælden af de stakkels konger og deres historie. Dertil må jo så tilføjes, at bøgerne ikke er specielt voluminøse - men der bliver ikke set nyheder eller noget som helst andet.

Tredje bind starter med den kommende dronning Clémences rejse fra Napoli til Paris for at blive gift med den unge konge Ludvig X. Han er meget utålmodig - både for at få en ny hustru, men især også for at producere en arving til riget.

Det betyder, at hans evner som regent om muligt bliver endnu ringere. Da Clémence opdager, at kongen muligvis var meget vidende om, at hans første hustru Marguerite ikke døde en helt naturlig dø - og at han også har en uægte datter - så mener hun, at de ikke vil kunne få børn. Det er Guds straf! For at rense sin sjæl, begynder kongen så at benåde fængslede og strø om sig med penge for at købe relikvier - statskassen tømmes og kriminaliteten i byen florerer.

Desuden skal han igen tage stilling til striden om Artois-grevskabet, som flere mener, at de er den retmæssige ejer af. På den ene side er der komtesse Mahaut af Artois, hvis datter Jeanne er gift med kongens yngre bror. Hun var en af prinsesserne, der blev fængslet i første bind; men da hun ikke havde begået utroskab er hun nu genforenet med sin mand. Men der er også Mahauts nevø, Robert, som er en handlingens mand - og en vigtig person ved hoffet. Han stod blandt andet bag mordet på Marguerite - men han mangler stadig at eje et land, der også kan forsørge ham.

Det fører til stridigheder, og komtessen ender med at forgifte kongen, der dør i juni 1316 efter at have regeret i blot 18 måneder - og uden en arving. Dronningen er gravid - men endnu ved ingen jo, om det bliver en dreng, og efter kun ti måneder i landet er hendes magt ikke stor nok til at kunne sidde som regent for sin eventuelle søn.

Om drabet på kongen er den rigtige historie er selvfølgelig svært at sige - men fjender havde han skam nok af! Han var kun 27 år gammel, så umiddelbart falder man jo ikke bare om og dør indenfor et par timer. Men selvfølgelig er det en kunstnerisk frihed baseret på datidens rygter, da Mahaut d'Artois aldrig blev dømt for noget drab.

Parallelt følger man stadig den lombardiske Tolomei-familie, som er rige bankfolk. Tolomeis nevø Guccio var blandt andet med i Napoli for at hente den nye dronning, og igennem ham får man også et indblik i landadelens liv, da han forelsker sig i den unge Marie de Cressay. Hendes familie er adelige, men ejer ikke kongens mønt - de låner alt hos Tolomei; så et ægteskab er udelukket. Men de to unge gifter sig i skjul og skandalen er således stor, da det opdages, at Marie er gravid. Visse af disse personer og fakta er enten opdigtede eller formet ud fra flere forskellige personer typiske for tiden. Dette skyldes sikkert ganske enkelt, at det ikke er muligt at finde historisk materiale om 'menigmand' i samme omfang som for kongefamilien - men det er ikke generende, da det tværtimod udvider spektret i historien til også at give et indblik i livet uden for hoffet.

Hver bog ender selvfølgelig med en rigtig cliffhanger, så man hurtigt må videre med den næste... det er ikke for ingenting, at dette er en klassiker i den fransktalende verden!

No comments: