- Engelsk
- 25.-26. maj
- 379 sider
- Dansk titel: Før jeg lukker øjnene
Endnu en ferielæsning, som faktisk var en roman, jeg har været lige ved at købe et par gange, da omtalen på omslaget fascinerede mig. Jeg er nu glad for ikke at have spildt penge på det, men i stedet læst den gratis!
Christine vågner en morgen, og kan ikke genkende noget. Det viser sig, at sådan er det hver morgen da hun har lidt af hukommelsestab i mere end tyve år. Hendes mand har sat billeder op af dem sammen i forskellige perioder, og hver morgen inden han går på arbejde fortæller han hende den samme historie om, hvem hun er. Han forklarer hende også, at grunden til, at der ikke er så mange fotos skyldes en brand i deres tidligere hjem.
Tilfældigvis er Christine kommet i kontakt med en læge, som overtaler hende til at skrive alt ned, så hun næste morgen kan genlæse det og vide, hvem hun er. Allerede her kan man jo undre sig over, hvorfor nogen tænker på det tyve år efter! Hendes mand må heller ikke vide det - men Christine gør det; og opdager pludselig, at hendes mand lyver. Hun har fx en søn, men han er så død får hun at vide. Hun finder konstant på undskyldninger for mandens opførsel og hans løgne ved at tænke på, hvad han har ofret og hvor hårdt det må være for ham. Det er repetitivt og irriterende i længden, og virker absolut ikke troværdigt, ligesom hendes form for amnesi er for urealistisk.
Selvfølgelig er der en hage ved det hele - men det tager mere end 300 sider at nå dertil, og man har selvfølgelig gættet det hele inden man når så langt. At kalde det en psykologisk thriller er stærkt overdrevet - der er ikke et sekunds farefyldt psykologisk spænding. Snarere en husmodernovelle fra Ude & Hjemme! Slutningen er tam, og overordnet er det en kæmpe skuffelse.
No comments:
Post a Comment