Friday, May 4, 2012

Le vieux qui ne voulait pas fêter son anniversaire - Jonas Jonasson


























Eventyrligt. Morsomt. Intelligent. Sarkastisk. Surrealistisk.

Jeg var faktisk flere gange ved lige ikke at købe denne bog - måske fordi jeg synes både titel og omslag så lidt for fjollet ud. På den anden side havde jeg behov for at læse noget let og underholdende - uden at det skulle være svenske femikrimier eller andet skrammel. Det viste sig at være det perfekte valg!

Historien om Allan Karlssons 100 års fødselsdag er nemlig morsom og samtidig intelligent. Den kan læses på flere niveauer - og man kan som læser se sjove referencer til verdenshistorien eller blot nyde den eventyrlige historie om den gamle mand, der ikke gider at være med til sin egen fødselsdagsfest på plejehjemmet, og derfor beslutter at stikke af ud gennem vinduet.

Det er en i sig selv helt uskyldig tanke - men tingene tager hurtigt fart, da han på banegården skal passe på en ung mands kuffert, mens denne er på toilettet. For i samme sekund kører den bus, han har bestemt sig for at tage - og han tager derfor kufferten med sig. Uden at ane, at den indeholder 50 millioner svenske kroner - narkopenge. Det bliver starten på en kavalkade af hændelser, hvor Allan og hans venner undervejs ikke direkte udvikler sig til kriminelle - men tingene har det med at udvikle sig lidt uheldigt. Der kommer hele tiden et par nye personer til - og de ender med at være en lille gruppe af personer, som bliver efterlyst og eftersøgt af svensk politi og presse.

Imellem historien om flugten i maj 2005 er der historien om Allans eventyrlige liv. Han har aldrig med vilje opsøgt problemer eller eventyr - han har med vilje undgået alt, der har med politik, religion eller andre ideologier at gøre. Alligevel ender han med at spise (og allermest drikke brændevin) med verdens store - Stalin, Franco, Truman, Mao....

Det er i disse historier, at læseren enten blot kan nyde historien - eller se mere i den. Et eksempel er historien om hans ankomst til Spanien i 1936, hvor Borgerkrigen hærger. Hans ven griber at våben, kravler over en bakke med våbnet hævet mod himlen og da han udstøder sit krigsråb bliver han dræbt - billedet er Capas fotografi, som er et af verdenshistoriens mest berømte pressefotos. Netop disse finurligheder gør, at bogen bliver interessant som mere end blot underholdning - ellers ville jeg næppe være faldet for den.

Vi når igennem hele det 20. århundredes verdenshistorie fra atomkrig til terrorisme igennem Allans oplevelser; og samtidig er der historien om de umage venskaber, der knyttes i deres kamp for at undgå politiet - og endelig den ikke mindre fantastiske slutning på det hele. Fænomenal underholdning - som jeg gerne ville have læst på originalsproget svensk, men endnu en gang må jeg nøjes med, hvad man kan finde i Belgien. Det var dog slet ikke ringe! Tværtimod.

No comments: