- Fransk
- 29.-30. april
- 285 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
- Originaltitel: The Elusive Embrace
Mendelsohn er en mand, der er meget optaget af identitet; det beviste han, da han skrev det monumentale værk i søgningen på sandheden om hans families undergang under 2. Verdenskrig. Hans familiebaggrund og opdragelse havde gjort ham nysgerrig efter at kende sandheden; men det var samtidig en søgen efter meningen med den sandhed - holdt op mod den tro, han var opdraget med. I De mistede sammenligner og analyserer Mendelsohn tekster fra Torahens Genesis, i denne bog er det græske tragedier.
Mendelsohn er udover at være genealogisk interesseret også interesseret i gamle sprog som græsk, latin osv. - og han er utroligt velbevandret i græske tragedier, som han benytter som referencepunkt i denne bog, der hverken er en selvbiografi eller en filosofisk bog - den er noget indimellem.
Den er en reflektion over Mendelsohns egen identitet. Som bøsse - og her lægges fingrene ikke imellem. Det er en direkte reflektion over den fysiske forskel på den hetero- og homoseksuelle udførsel af seksualakten. Det er reflektioner over bøssers løssluppenhed og heteroers påståede troskab - men også reflektioner over faderskabet, som han er afskåret fra men alligevel får og sammenligner med historien om Ion. Desværre er jeg ikke særligt velbevandret i græske tragedier, og jeg fandt det lidt tungere end Torahen fra hans anden roman; måske fordi jeg har læst den.
Hele bogen sværmer rundt om disse emner - familien, hans egen rolle som mand, jøde, bøsse, søn, far... det er til tider utroligt forvirrende, og han springer utroligt i tid og sted (selv inden for ganske få linjer) - men når man når slutningen giver det hele mening. Det er en søgen efter sig selv som menneske, fordi han ser livet som mere komplekst end for heteroseksuelle uden religion - de to ting er absolut lige store "forhindringer" eller forskelle. Der er den daglige søgning efter hurtig sex på internettet og den ekstreme dyrkelse af mandekroppen som fysisk objekt - men også lysten eller behovet for et stille parforhold; som han aldrig får. Han er for sulten efter de flygtige møder, som titlen indikerer, og han er samtidig en meget smuk og sexet mand udfra de billeder, jeg har kunnet finde på nettet. Der er 'parodien' på et familieliv med veninden Rose og hendes søn Nicholas; men også genen ved tanken om det fysiske i fødslen og amningen, som er ham så meget imod. Til tider har man måske indtrykket af, at han skriver for undervejs at finde løsningen på den mand, han skal være
Der er en del historier, som bliver uddybet i De mistede, som han skrev flere år senere - men denne lille filosofiske forestilling er nu blevet genoptrykt på fransk efter dens anden succes. I De mistede berøres hans homoseksualitet aldrig, så jeg var faktisk lidt overrasket, da jeg udelukkende købte den efter at have læst den anden med stor begejstring. I indledningen skriver Mendelsohn selv, at det er som en altertavle - hans religion fornægter sig aldrig (selv om altertavler jo ikke findes i synagoger). Denne første bog er det venstre sidestykke - en mindre bog; så kom det store stykke i midten - De mistede; og senere kommer et andet bind.
Det er ikke hverken underholdende eller nem læsning; det er interessant fordi han leverer sine tanker så meget til læseren - men det kræver en særdelses engageret, opmærksom læser - med sine litterære referencer i orden!
No comments:
Post a Comment