Brideshead revisited - Evelyn Waugh

• Engelsk
• 19.-22- april
• 326 sider
• Dansk titel: Gensyn med Brideshead

En enorm klassiker, men muligvis mere grundet TV-serien fra 1980'erne end for romanen bag fra 1945? Selv kan jeg ikke huske, om vi læste den i gymnasiet - men serien kan jeg huske... siden da har jeg altid tænkt på Sebastians bamse, når jeg hørte navnet Aloysius. Måske læste vi afsnit - men at læse hele romanen var både en nostalgisk og rørende oplevelse, og samtidig så meget mere nuanceret end det jeg husker fra TV-serien.

Historien om Marchmain-familien og Charles Ryders skæbner, der bliver for evigt sammenvævede er kernen i bogen; men religion og katolicisme er et andet overvældende emne. Et emne, der stod Evelyn Waugh selv nært efter, at han konverterede i 1930 - allerede inden han skrev A Handful of Dust. I Brideshead er emnet omnipresent. Der er den troende moder, hvis ægtemand forlod hende efter 1. Verdenskrig for at installere sig i Italien med sin elskerinde og frasige sig kirken.

Der er de fire børn - Brideshead, den ældste søn, som er troende og en overgang overvejer at gå i kloster, men alligevel ikke har overbevisningen til det. Så er der Sebastian - som måske og måske ikke er homoseksuel; bogen giver aldrig noget entydigt svar på det, men det er nok den gængse fortolkning. Han er troende, men anser religionen for problematisk. Dernæst kommer Julia, som i sine yngre dage er alt andet end troende, men respekterer familietraditionerne. Endelig er der efternøleren Cornelia, som er meget troende, og selvom klosterlivet ikke er for hende, alligevel helliger sit liv til at hjælpe andre i nød.

Charles Ryder til gengæld kommer fra en helt anden familiebaggrund; hans mor er død, og han har levet alene med sin lidt excentriske far, indtil han tager til Oxford for at studere som 19-årig. Der møder han hurtigt den jævnaldrende Sebastian, og de to drenge bliver snart uadskillelige. Charles lider til tider under Sebastians lunefulde måde at vise sit venskab på; Charles er fuldstændigt fascineret af både Sebastian, men også familiens gods Brideshead og den familie, som Sebastian i jalousi forsøger at holde ham fra. Han forstår ikke først, at Sebastian har behov for at have noget for sig selv i en familie, hvor alle blander sig i alt.

De lever et temmeligt dekadent og sorgløst liv - men såmænd ikke så meget anderledes fra det mange andre overklasseknægte levede i 1920'erne. Men Sebastians drikkeri tager overhånd, og Charles forsøger at passe på ham. Familien forsøger med alle midler - fjerne sprutten fra huset; fjerne Sebastian fra huset på en længere dannelsesrejse og endelig sende ham til en afvænningsklinik. Men han forsvinder undervejs, og ender med at leve på må og få rundt omkring i Nordafrika.

Det bliver i første omgang slutningen på Charles' forhold til familien; udover nogle sporadiske møder i selskabslivet - men år senere møder han Julia på et skib på vej fra USA. Mens hans kone ligger søsyg indleder de et forhold, og da de vender hjem lever de åbenlyst sammen i flere år. De bliver skilt, og planlægger at gifte sig - noget Sebastian uden tvivl ikke ville have billiget. Men familiefaderen vender hjem for at dø, og pludselig tror Julia, at al hendes livs ulykke skyldes en manglende overbevisning i troen. Det bliver en bitter ende på deres forhold - en unødvendig, trist og absurd ende; og de ender begge med at være alene og ulykkelige.

Charles genser Brideshead, da han under krigen med sine tropper får besked om at tage kvarterer i godsets værelser. Et nostalgisk gensyn, som er indledningen og afslutningen på historien.

Der er mange andre fantastiske personligheder i bogen; der er en stemning af en tabt verden fra før krigen - og der er spørgsmålet om troen. Waughs hovedperson, Charles, er overbevist agnostiker - og man kan undre sig over, hvorfor Waugh ikke "omvender" ham for at give det hele en lykkelig slutning. Men det svar findes i hele perioden - der var en ny krig på vej; mellemkrigstiden var en lykkelig parentes, som ikke kunne fortsætte og alle må de på en måde betale for deres ubekymrethed.

Det er mange år siden, at jeg så serien - men jeg erindrer på ingen måde, at den var så omfattende og skabte den samme vemodighed. Absolut en stor fryd at læse som roman og ikke se på fjernsyn!