Francois Ier - André Castelot

• French
• September 7-10
• 451 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Ham François kunne jeg da vist godt være blevet lidt forelsket i - for 500 år siden altså! Sikke en konge... især når man sammenligner med de to mest berømte af hans samtidige - Karl V og Henry VIII. Ikke just de største humanister!

François I var en stor kunstelsker; han var grundlægger i 1537 af den lov, som den dag i dag kræver, at en kopi af samtlige skrifter udgivet i Frankrig deponeres på nationalbiblioteket, så intet går tabt. Han bragte Leonardo da Vinci til sit hof - og dermed også Mona Lisa... hvilket er årsagen til, at hun kan ses i Paris. Han byggede nogle af de smukkeste slotte i landet - bl.a. Chambord og Fontainebleau. Han vedtog ved lov, at fransk skulle erstatte latin som officielt administrativt sprog, så menigmand kunne forstå det. Han var - selvfølgelig - en mand, som elskede kvinder... men i modsætning til sin engelske samtidige respekterede han dem også umådeligt.

Som i alle biografier er der også en hel masse krigssnak og strategier - men det var interessant at læse denne så kort tid efter Karl V for at få den 'modsatte' version af historien. Henry VIII har jeg læst flere biografier om - så nu er renæssancens puslespil komplet. Men det føjede blot endnu flere biografier til listen. Desværre skal de findes antikvarisk - men så er der en fornuftig ting at lave i Paris!

----------------------------------------------------------------

Cette biographie complètait à merveille ceux que j'ai lu sur Henri VIII d'Angleterre et récemment celui sur Charles Quint. Et contrairement à ses deux contemporains qui manquaient d'humanité je suis en admiration devant ce roi!

Un homme qui aime les lettres, qui instaure le dépot légal... qui aime les femmes certes - mais en les respectant aussi. Un amateur d'art et responsable des châteaux qui figurent parmi les plus beaux de la France. Mécène qui amène La Joconde et son maître en France parmi d'autres grands talents italiens.

Certes un guerrier et un peu rancunier quant il s'agit de certaines choses (comme son Milanais), mais physiquement un meilleur guerrier que Charles Quint - qui lui en veut terriblement d'ailleurs. Un vrai grand homme il me semble - et le dernier morceau de ce puzzle du triangle qui formaient la Rénaissance des trois plus grandes puissances de l'époque. J'étais réellement captivée et comme pour toutes les biographies cela donne envie d'en savoir plus sur les autres personnages de l'époque ainsi que sur la vie des gens communs. Il y aura de quoi faire chez les bouquinistes de la Seine en novembre...

Elle s'appelait Sarah - Tatiana de Rosnay

• French
• September 2-3
• 404 pages
• Dansk titel: Sarahs nøgle

Der er skrevet så uendelig mange bøger om 2. verdenskrig, men alligevel er der emner, som aldrig udtømmes - der er nye vinkler på historier. Der er også historier, som tager tid før de kan skrives; som er svære for et folk at erkende har fundet sted. Denne bog omhandler en af de sorteste pletter i fransk historie under 2. verdenskrig.

Bogen er bygget op som en rammeroman, hvor der skiftes mellem den 10-årige Sarahs historie i 1942, og den 45-årige amerikanske journalist, Julia, som i 60-året for denne hændelse bliver bedt om at skrive en historie om det.

I juli 1942 tilfangetager politiet tusindvis af jøder i det indre Paris - oftest angivet af emsige portnerkoner, som efterfølgende tjente lidt håndører ved at fremleje de knapt efterladte lejligheder til franskmænd. Mændene havde i lang tid levet i skjul, og selvom der blev arresteret 3.000 mænd, var de ikke de hårdest ramte. Det var til gengæld kvinder og børn i den største massearrestation og massakre under 2. verdenskrig i Frankrig. Næsten 6.000 kvinder og mere end 4.000 børn under 12 år blev samlet op og ført til en indendørs cykelløbsbane, hvor de blev indespærret i et par dage. De blev overført til lejre udenfor Paris for at camouflere akten; her blev børn skilt fra deres mødre - de blev separat sendt til Auschwitz og direkte i gaskamrene.

Hele operationen var nøje planlagt gennem måneder, og blev udført af 4.500 franske politifolk. Det var ikke Gestapo, det var ikke tyskerne... det var franskmændene selv; det var Vichy-regeringens ønske om at 'hjælpe' tyskerne, der var baggrunden for det. En akt, som det tog den franske stat årtier at erkende og undskylde. Selve stedet er siden revet ned, men at læse bogen var for mig som at gå igennem gaderne og se det hele meget levende for mig.

Den lille 10-årige jødiske Sarah tror naivt, at de hurtigt kommer tilbage, da politiet banker på døren - for det er jo franskmænd! Hun låser den uopdagede lillebror på 4 år ind i et hemmeligt skab og tager nøglen med. Hun regner med at være hjemme inden længe for at lukke ham ud.

60 år efter skal journalisten Julia og hendes franske mand istandsætte farmoderens gamle lejlighed for at flytte ind efter, at hun er kommet på plejehjem. De har boet der hele deres liv - siden juli 1942, hvor de pludseligt og hurtigt fik en større og billigere lejlighed.

Man følger parallelt den lille piges oplevelser i Vel d'Hiv (cykelbanen), deportationen til lejren, adskillelsen fra moderen - og hendes desperation over at vide, at lillebroderen er lukket inde i skabet i lejligheden. Julia begynder at efterforske til sin artikel, men støder på uvilje og angst fra ældre franskmænd, der oplevede perioden. Men hun presses også af sin mand til at stoppe med at rive op i gamle sår, da det går op for hende, at familiens lejlighed har tilhørt en deporteret familie.

Historien om den lille Sarah er selvfølgelig fiktiv - men hun symboliserer alle de børn, der i de dage blev brutalt myrdet, og hun kunne uden tvivl have været én af skæbnerne. Der var børn, det lykkedes at slippe afsted for - der er flere overlevende, der efterfølgende har beskrevet omstændighederne og attituden hos det franske politi.

Det er en utroligt gribende bog for sin historiske vinkel; den er utroligt letlæselig - og min eneste kritik er den unødvendige kærlighedshistorie, som uomtvisteligt må kobles på for Julia - den bibringer intet til den tragiske historie, det var. Men den gør selvfølgelig bogen mere kommerciel, hvilket er unødvendigt.

Kakerlakkerne - Jo Nesbø

• Dansk
• August 31
• 346 pages
• Titre français: Les cafards

Knap så god som Snemanden, men absolut en god krimi. Hans skrivestil er utrolig hurtig at læse - jeg forundres over, at en sådan bog kan læses færdig på en dag.

Emnet i denne krimi, som er skrevet tidligere end Snemanden, foregår i Thailand med historien om den norske ambassadør, der findes myrdet på et motel. Det handler om narko, om pædofili og prostitution. Hans beskrivelser af Bangkok er meget levende og rammende. Hans personbeskrivelser er ligesom i Snemanden også detaljerede nok til, at man kan følge deres reaktioner.

Dog synes jeg, at forcen ved nordiske krimiforfattere - og ganske givet det, der har gjort dem berømte de sidste par år - er, at de skriver om Norden. At deres krimier foregår "hjemme" er blevet deres kendetegn - og derfor er Snemanden også så meget bedre!

----------------------------------------------------------------------

A lire en une journée sans problème - il est loin d'être aussi passionnant que 'Le Bonhomme de neige', et donc lu très facilement.

Ecrit plus tôt que le Bonhomme de neige on croise néanmoins le même inspecteur paumé alcoolique - cette fois en Thailande après le meurtre de l'ambassadeur norvégien à Bangkok! Cela n'a hélas rien d'original - la prostitution, la pédophilie, les drogues et un suspect vite demasqué.

La force des auteurs nordiques devenus connus en dehors de chez eux a justement été qu'ils écrivent sur les pays nordiques. Le premier grand succès de Nesbø était 'Le Bonhomme de neige' qui ne pourrait jamais être écrit par un américain ou un français. Tout comme la trilogie de Stieg Larsson a eu son succés puisqu'il se passe en Suède. On ressort maintenant les livres précédents de Nesbø - mais c'est moins bien fait après tout.

The Sea - John Banville

• English
• August 14-21
• 200 pages
• Dansk titel: Havet
• Titre français: La mer

Max er en midaldrende mand, som netop har mistet sin kone Anna. Efter Anna's død trækker han sig tilbage til den engelske kyst i et pensionat, som har en vis symbolsk betydning for ham.

Bogen er som titlen - han befinder sig ved havet; der er ikke meget handling - men en samling af bølger, som kaster sig som tidevand frem og tilbage i hans minder. Det er minder blandet af hans møde med Anna som ung og hendes sygdom. Det er især også minder om en sommer, da han var dreng og tilbragte ferien ved samme kyst sammen med sine arbejderklasseforældre.

Den sommer mødte han Grace-familien: Tvillingeparret Chloé og den stumme Myles, deres rige elegante og nonchalante forældre og tvillingernes barnepige Rose. Max oplever sin første fantasi om en kvinde, da han møder Mrs. Grace, tvillingernes mor. Han idealiserer dem, han betragter dem som guder - så langt er de fra hans verden, og så højt hævet over ham. Måden at beskrive Max's fascination af familien samt visse metaforer i bogen, mindede mig om Nick i 'Den store Gatsby', og hans besættelse af Tom og Daisy.

De samme symboler optræder - det guddommelige, uopnåelige, men også destruktive i dette par (ligesom tvillingerne i Banville's bog). Men også øjnene, der kigger - som det reklameskilt, der spiller en stor rolle i Fitzgerald's roman. Men guder lever ikke evigt - de forsvinder med tidevandet... som den tragiske slutning i 'Havet'.

Der veksles frem og tilbage mellem fortid og nutid - hans minder fra henholdsvis barndommen, ungdommen og konens sygdom bliver som strømhvirvler, der skal få hans indre hav til at falde til ro i den sorgproces, han gennemgår. Det er en utrolig lille bog - og jeg brugte uforholdsmæssig lang tid på at læse den. Eller rettere genlæse sætninger, afsnit og sider. Den var det absolut værd.

----------------------------------------------------------------------

Un petit livre bien particulier. Il n'est pas long mais néanmoins il m'a fallu de temps pour digérer les phrases et les pages et le fermer pour de bon. Comme le titre l'indique ce livre et sa construction est aussi comme la mer. Les phrases et les souvenirs du protagoniste sont comme des vagues ou des torrents qui se battent en lui mer pour que sa mer interne redevienne calme.

C'est l'histoire de Max - un homme d'une soixantaine d'années qui vient de perdre sa femme Anna. Pour se remettre de son deuil il part sur la côte anglaise s'installer dans un pensionnat qui a une signification particulière dans ses souvenirs. C'est la maison qui appartenait à la famille Grace qu'il rencontre l'été des ses onze ans.

La famille Grace ce sont les jumeaux - la tumulteuse Chloé et Myles, qui est muet. Ce sont aussi les parents élégants, bohème - dont la mère devient le premier amour du jeune Max. Il les admire - il vient d'une famille de la classe ouvrière, et pour lui passer du temps dans l'univers des Grace c'est comme de toucher les dieux. Sa fascination et les symboles évoqués dans le livre font penser à l'admiration de Nick du 'Gatsby le magnifique' - ils sont intouchables, mais vivent aussi un destin tragique comme Tom et Daisy dans le roman de Fitzgerald.

Il y a aussi la vue - ce métaphore d'observation et de surveillance qui joue aussi un rôle important avec le panneau publicitaire du 'Gatsby'. Ca se termine en tragédie et Max passera toute sa vie à essayer de comprendre et se hisser à ce niveau social pour devenir un de leurs. Parfois un peu chaotique - mais en le relisant je pense qu'on rentre vraiment dans l'univers de Banville et son écriture un peu spéciale.

Snemanden - Jo Nesbø

• Danish
• August 10-11
• 460 pages
• Titre français: Le Bonhomme de neige

Den er allerede læst af mange - og med god grund, hvis man kan lide kriminalromaner. Jeg læser dem ikke tit - og derfor skal de fænge! Men det gjorde den så absolut også ;-)

Historien og plottet er velskrevet - der er flere lag i plottet, og flere gange føler man, at man nu har afsløret og forstået. Men så er der alligevel et par nye brikker, der forstyrrer billedet! I modsætning til amerikanske kriminalromaner er handlingen mere troværdig, men de hvorfor skal disse efterforskere altid være lidt fallerede drankere med en ulykkelig barndom?

Og hvorfor skal de altid ødelægge det lidt med at væve en sødsuppe-kærlighedshistorie ind? Det hjalp selvfølgelig på at få nerverne til ro de sidste par sider... men er derudover totalt uinteressant og overflødigt! Men på den anden side snakker vi om let underholdning hér - ikke litteratur... og i den forbindelse var det rigtig god underholdning, som holdt mig fanget i skrækken - ikke i sødsuppen!

----------------------------------------------------------------------

Dans la lignée d'auteurs nordiques - scandinaves - qui envahissent les librairies celui-ci est bien à noter aussi. Norvégien - qui connait un premier succés avec 'L'homme chauve-souris' dans son pays il y a presque 10 ans, a eu un succés fulgurant dans les pays scandinaves avec ce livre.

L'histoire des femmes mariées et mères d'enfants qui disparaissent toujours les jours où tombe la première neige. Il laisse un bonhomme de neige comme carte de visite! L'inspecteur - comme d'habitude un alcolo misérable avec une enfance malheureuse - mise tout sur un tueur en série. En fait il en rêve d'en trouver un depuis toujours, mais tout le monde lui dit que cela n'éxiste pas en Norvège.

Il se lit d'un trait... enfin, interrompue par une nuit de cauchemars après le premier tier. J'étais vraiment prise par l'histoire et le mystère, même si je ne comprend pas pourquoi il faut toujours avoir les mêmes clichés - l'inspecteur alcolo et une histoire d'amour malheureuse qui finit bien... ou presque... mais en évitant de se plonger dans cette partie-là de l'histoire il est comme un film! Plein de suspens et moments inattendus... et vaut autant que le premier volet de la trilogie Millenium, qui a rendu les auteurs de polars nordiques célèbres!

Rosen og Stjernen - Elisabet Holst

• Danish
• August 6-9
• 384 pages
• Titre français: Pas traduit

Jeg kan godt lide historie - jeg kan især godt lide denne periode! Dansk adelshistorie fra det 16. århundrede. Men som med alle historiske romaner er de kun læseværdige hvis de er troværdige!

En del research under læsningen uddybede visse ting i denne roman om den danske adelige Karen Gyldenstjerne, som er født i 1544, som datter af en adelsmand. Hun bliver senere gift med Holger Gyldenstjerne, senere rigsmarsk - og igennem hele bogen møder man personligheder, som prægede denne del af Danmarkshistorien: Birgitte Gøye, Tycho Brahe, Ellen Marsvin....

Bogen giver desuden et fremragende tidsbillede af levevilkårene på denne tid. De mere praktiske dagligdags detaljer, som jeg også finder meget interessante. Især beskrivelsen af hekseforfølgelserne og de kloge koner er interessante, da Karen Gyldenstjerene også beskyldes - noget helt nyt for en adelig. Hun var bestemt en kvinde, der havde sine meningers mod og levede på anden vis end, hvad der var almindelig kutyme på den tid.

Hun mistede som så mange andre sin mand i en ung alder - men tog sig elskere, som hun levede mere eller mindre åbenlyst med uden at ville gifte sig igen. Dette vendte sig imod hende senere, da kongen skulle vælge side i den komplicerede sag.

Sproget er skrevet på en harmonisk måde, der passer til tiden, den beskriver, og alt i alt var det en dejlig bog at læse.

Sept mers et treize rivières - Monica Ali

• French
• July 11-27
• 573 pages
• Dansk titel: Brick Lane

Denne bog tog tid fordi den blev læst i sommerferien - og der var så mange andre ting, der skulle opleves. Men det var langt fra fordi den kedede mig! Den foregår dog i et meget langsomt udpenslende tempo, som man skal vænne sig til!

Det er historien om den unge muslimske kvinde, Nazneen, som kommer uvidende fra Bangladesh til England i slutningen af 1970'erne for at blive gift med en 20 år ældre mand, Chanu. I starten forsøger han at få hende overbevist om sin overlegenhed i forhold til de andre indvandrere - hans lærdom og mange brevkursusdiplomer overbeviser om ikke andet så ham selv om, at en stor karriere venter ham.

Nazneen føder ham først en søn, der dør som spæd og derefter to døtre. Hun affinder sig med rollen som den underdanige muslimske hustru, der holder sig indenfor hjemmets fire vægge og kun omgås de andre kvinder i den ghetto, hvor de bor.

Men som tiden går opdager hun en anden virkelighed - hendes mand er ikke højt hævet over de andre indvandrere. Han må tage til takke med et job som taxichauffør, og synker længere og længere ned i fornedrelsen og skammen over, at hans døtre vælger den vestlige levevis. Han ser ingen anden udvej end at rejse hjem - men der er bare aldrig penge nok til den triumferende hjemkomst. I mellemtiden har Nazneen gjort det totalt utænkeligt... taget sig en ung elsker - og hun er begyndt selv at tænke over hendes position i livet, i familien... i verden.

Den er ganske givet portrættet af virkeligheden for mange indvandrerkvinder, som bliver bortgift og giver nogle fantastiske portrætter af personerne. Fordi den er så langsom og detaljeret fornemmer man hvert ord og bevægelse fra hovedpersonerne.

----------------------------------------------------------------------

Ce livre a pris du temps - non pas parce qu'il m'ennuyait mais en pleines vacances il y avait peu de temps. D'autant plus qu'il est lent - tout y est détaillé, et ce rythme demande une certaine patience je trouve.

C'est l'histoire de la jeune Nazneeen - femme musulmane de Bangladesh - qui est marié 'de force' à un homme de vingt ans son ainé, et envoyé à Londres où il habite. Il se croit éduqué, il affiche ses diplômes des cours par correspondance sur tous les murs, et lui explique qu'il sera quelqu'un, qu'il aura sa promotion.

Entretemps Nazneen reste enfermée dans l'appartement comme il se doit - et voit juste les autres femmes de la cité. Elle lui donne d'abord un fils, qui meurt jeune et ensuite deux filles. Elle ne se pose pas de question, mais elle observe... elle comprend la ridiculité de son mari, qui le touche aussi.

Il ne devient pas plus que les autres immigrants de la cité. Il doit prendre un travail comme chauffeur de taxi, et la honte l'envahit de plus en plus. Surtout quand ses deux filles ados réfusent sa manière de vivre pour devenir des occidentales. Il ne voit pas d'autre solution que de rentrer chez lui - mais pour le retour en triomphe il faut de l'argent. Entretemps Nazneen commence à se révolter en douceur. Elle prend un amant, elle réfléchit - et elle agit.

Il n'y a pas de violence - cela parle de leur vie, de leur quotidien avec des portraits touchant de toutes ces personnes vu d'abord un peu naivement par Nazneen, puis avec de plus en plus de confiance en elle.

J'aurais préféré vivre - Thierry Cohen

• French
• July 8
• 219 pages

Endnu en let lille bog blev læst - som ikke er oversat til dansk. Den var nu meget underholdende...

En ung mand beslutter sig for at begå selvmord på sin 20-års fødselsdag, da hans store kærlighed bekendtgør, at hun skal giftes... med en anden. Men han vågner igen - samme dag men 1 år efter. Han bor sammen med pigen, de er dybt forelskede - men han kan intet erindre. Hele sit liv igennem vågner han med længere og længere mellemrum, kun for at opdage, at han har udviklet sig til et forfærdeligt menneske. Han har svigtet sin familie, bedraget kvinden, han elsker og er en ikke-eksisterende far for sine to børn.

Hans eneste mulighed for at undgå at øve mere skade på sin familie er ved at bringe sig selv langt fra dem de dage, han har sine klare øjeblikke - og han ender med at gå frivilligt i fængsel. Hans familie tror selvfølgelig ikke på denne selektive opvågnen - og svigter ham. Men han er overbevist om, at han kan komme ud af det... og til sidst er spørgsmålet om det er et koma eller virkelighed!

Letlæst underholdning til en dag!

------------------------------------------------------------------------

Un petit livre facile dans la lignée de Marc Levy et Guillaume Musso mais avec un penchant plus réligieux après tout. Jeremy décide de se suicider le jour de ses 20 ans quand l'amour de sa vie lui déclare qu'elle va se marier - avec un autre. Suicide raté?

L'année suivante il se réveille le même jour à côté de cette femme mais sans aucun souvenir de ce qui s'est passé entretemps. Il vit avec elle - et ils aiment... visiblement! Il avoue sa perte de mémoire - et sa femme lui croit. Mais pas quand il se réveille encore des années plus tard - à chaque fois le jour de son anniversaire - et uniquement pour découvrir qu'il a tout foiré. Sa famille le déteste, il trompe sa femme, il ne s'occupe pas de ses enfants...

Seulement lors de ces réveils agit-il comme la personne qu'il se sent et qu'il aimerait être. Les réveils sont espacés d'annés tout au long de sa vie. Il essaie alors de s'éloigner de sa famille lors de ces quelques heures de lucidité pour leur épargner - en allant volontairement au prison. Il y a un aspect réligieux avec les prières kaddish qu'il entend - il essaie de voir un rabbin pour trouver une explication. Mais la question est si il vit dans une coma ou si c'est sa vraie vie... ou si il a la possibilité de changer le cours de son destin?

Pas de la grande littérature - mais sympa et vite lu!

Le Magasin des Suicides - Jean Teulé

• French
• July 7
• 157 pages

En morsom lille bog, som jeg læste i går. Fuld af ironi - af den rigtig sorte slags... herligt! Det er historien om familien Tuvache, som ejer en forretning specialiseret i selvmordsartikler. De tilbyder alle slags finurlige løsninger til desperate mennesker. Deres to ældste børn er perfekte - depressive, sortseere og drømmer kun om at få lov til at begå selvmord også. Men det yngste barn - Alan - er den evige optimist, som render lalleglad og syngende rundt i forretningen og skræmmer kunderne væk.

Langsomt formår hans optimisme at forplante sig til en del af familien - faderen er ulykkelig over, at have fostret et sådant barn.... og lægger sig med en depression, som familien udnytter til at ændre forretningskonceptet fuldkommen. En dejlig lille bog - og sjældent at franske forfattere mestrer ironien så fuldkomment.

-----------------------------------------------------------------

Un petit livre facile et rapide - mais quelle ironie et humour noir. Il ne fallait pas plus de pages - c'est plutôt comme une longue nouvelle qui aurait pu trainer un peu trop à l'infini facilement. C'est l'histoire de la famille Tuvache qui vit dans un monde futur pas trop bien défini. Ils tiennent un magasin Boulevard Bérégovoy (!!!) qui vend des articles pour se suicider. Ils ont de tout - poisons, animaux dangéreux, cordes etc. ... que des solutions impressionnantes et pour tous les goûts et raisons de suicide.

Tout va à merveille - le monde étant un endroit déprimant, les affaires vont bien! Les deux enfants du couple les aident dans le magasin - des enfants pessimistes, anoréxiques avec une volonté de mourir que leurs parents leur réfusent. Il faut bien quelqu'un pour s'occuper du magasin... où on dit évidemment 'Adieu' et non 'Au revoir' aux clients quand ils partent. Mais le petit dernier est un desastre - joyeux, optimiste, aimant la vie et voyant tout en rose. Sa mission dans la vie est de convertir cette famille de dépressifs... et il y réussit peu à peu...

Rare sont les livres français avec une telle humour noire, je trouve. Il est bien sympa - léger... mais comme de regarder un film sympa - et de la même longueur!

Charles Quint - Philippe Erlanger

• French
• June 25-30
• 381 pages

Der er jo ikke så meget at genfortælle om en biografi - det vil være alt for omfattende. Men Karl V's liv var absolut fascinerende og gav mig den rette indfaldsvinkel til Ommegang-forestillingen. Dog syntes jeg, at den handlede meget om krig - og der manglede en vis indsigt i det generelle liv og folkets syn på hans handlinger. Det er netop det, jeg værdsætter i en biografi - at man kommer ind i hele perioden omkring personen. I denne bog drejede det sig primært om krigene - i meget detaljeret teknisk sprog. Det gav mig dog blod på tanden til at læse andre biografier af andre samtidige personer - det er bøger, som kræver mere, men jeg nyder dem virkeligt.

----------------------------------------------------------------------

Difficile d'écrire sur une biographie - ce serait trop long et trop compliqué j'avoue. Mais j'aime lire des biographies et notamment sur cette période. Le livre parlait quand même beaucoup des guerres sous le règne de Charles Quint, et il manquait un peu d'histoire générale - comme les conditions de vie sous toutes ses guerres, l'opinion publique...

Cela m'a aussi donné l'envie de relire plus souvent des biographies et des livres historiques - chose que je faisais plus souvent dans le passé, et que j'adore. Il reste tellement des choses à découvrir et j'ai déjà quelques livres en tête!