- English
- 17-21 November
- 323 pages
- Dansk titel: En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk
- Titre français: Breve Histoire du Tracteur en Ukraine
Thursday, November 22, 2007
A Short History of Tractors in Ukrainian - Marina Lewycka
Wednesday, November 14, 2007
Fortællinger - H. C. Andersen
- Dansk
- November 11-12
- 156 pages
Ren hyggelæsning... et lille eventyr hist og pist! Denne bog er en samling af de mere ukendte eventyr. Det er ikke dem, som er med i hans Samlede Eventyr og Historier - som jeg jo har i en helt fantastisk smuk udgave fra 1870 (afbildet i min blogoverskrift!).
Mange af eventyrerne er forlæg til senere mere berømte eventyr - blandt andet Dødningen, som var hans allerførste eventyr fra 1830 - og senere blev omskrevet til Rejsekammeraten. Det er tydeligt, at han endnu ikke helt har fundet stilen, som han senere blev så berømt for - men man aner den spire i flere af fortællingerne. Og der er nogle små perler iblandt - og læse hans eventyr kan aldrig gøres for tit! De er universelle, tidsløse - og bare dejlige... det gav mig faktisk lyst til at genlæse den store samling.
--------------------------------------------------------------------------------
Cette collection de contes ne fait pas partie de ses oeuvres complètes - ce sont des contes ou histoires qui n'ont jamais été publiés dans un livre auparavant, mais dans des magazines, journaux etc. Il y a entre autre son tout premier conte - et beaucoup sont des esquisses de contes bien plus célébres et publiés plus tard dans sa vie.
Néanmoins on devine le style qui se dessine - et lire ses contes est toujours un immense plaisir. Les thèmes sont universels - et les histoires ne se démodent pas avec le temps. Et ils sont à relire... ça m'a donné envie de relire ses beaux contes. Et c'est facile de juste en lire un au hasard - rien que pour le plaisir!
Sunday, November 11, 2007
Lucca - Jens Christian Grøndahl
Det bliver meget kort... jeg giver op!!!! Det er meget sjældent - men mine tanker flyver alle andre steder hen, jeg betragter ordene.... jeg er ikke i dem. Jeg vender en side og bliver nærmest opgivende når jeg ser endnu 2 tætskrevne sider à la dette: "For enden af hans gade var der en viadukt af fugtskjoldet cement, og på hjørnet lå der et nedslidt discountsupermarked tilklistret med citrongule tilbudsplakater. Fra vinduet kunne hun se ned i gården foran et autoværksted. Der var fugleklatter i flammeformede plamager på ovenlysvinduerne, og den revnede asfalt var dækket af oliepletter. Der stod et træ i et hjørne af gården, og selv træets rødder var sorte af olie, hvor de borede sig ned i asfalten. Det regnede, dråberne ramte ruden med dumpe slag og spættede hendes udsyn med små perleformede kupler, hvor himmel og jord havde byttet plads." Der er næsten 300 sider tilbage - efter de 120 der er læst uden nogen glæde. Jeg kunne tvinge mig igennem.... men jeg vil ikke spilde min tid, hvis jeg ikke lever mig ind i historien. Så er der så mange andre historier, der kan fange mig. Men jeg havde nu forventet mig mere efter den succes han har haft!
Friday, November 9, 2007
Extremely Loud & Incredibly Close - Jonathan Safran Foer
- English
- November 5-8
- 326 pages
- Dansk titel: Ekstremt højt & utrolig tæt på
- Titre français: Extrêmement fort et incroyablement près
Det er en af de mere specielle romaner - men absolut ikke på en negativ måde!!!! Forfatteren benytter mange udtryksformer i sin roman, og det grafiske er en vigtig del af det. Så kan man som læser vælge at skøjte hurtigt hen over siderne med billeder - eller fordybe sig i dem... da de nemlig er en del af historien. På den måde udfordres man også....
Det er først og fremmest historien om Oskar på 9 år, som har mistet sin far i 11/9-attentaterne. Han bor alene med sin mor i et hus med farmoren lige på den anden side af gaden i et af de mindre fattige NY-kvarterer! En dag finder han en nøgle i en vase - som han er overbevist om er et tegn fra faren, som tit legede gemme-/gættelege med ham.
Han finder dog hurtigt ud af, at der er mange låse i NY den kan åbne - og indkredser sig om de personer, der hedder Black, som der stod på kuverten, hvor han fandt nøglen. Man følger Oskar på sin vej rundt i NY - i kvarterer, hvor han aldrig tidligere har sat benene, men også i hans kamp for at overvinde skrækken for elevatorer og offentlige transportmidler efter attentaterne.
Parallelt følger man farmoren - og farfaren... og deres grumme historie, som nærmest er en roman i romanen.
Nogle kritikere har selvsagt set parallellerne mellem hans roman og History of Love, skrevet af hans kæreste, og det er ikke uden grund. Der er barnet, den gamle, de mange skrevne hengemte ord - og minder fra krigs-Tyskland. Men når det er sagt, så er det en helt anden historie i mine øjne. Men de skriver begge en type romaner, som er oppe i tiden - og det kan man jo ikke fortænke dem i. Ellers ville de heller ikke have den succes de har.
Og som sagt bruger Foer det grafiske element på en ret modig måde - som eksempelvis billederne af en 'jumper' fra WTC den 11/9. Der er mere end 10 sider, som når man bladrer dem hurtigt bliver til den lille film... gammelt trick... men at bruge netop dette billede er vovet. Selvom personen flyver opad....
Den har stået på reolen i næsten 1 år - men som det så tit sker med mine bøger, bliver de så slugt på meget kort tid. Og denne kan varmt anbefales!
---------------------------------------------------------------------------
Cela fait 1 an qu'il m'attend sur l'étagère... je l'ai vu offrir à une autre personne et il m'intriguait. Et pourtant après il est resté fermé. Mais une fois commencée cela n'a pas pris beaucoup de temps. Même si j'ai essayé de l'étirer à la fin...
C'est l'histoire d'Oskar, 9 ans qui vit à New York avec sa mère. Il a perdu son père dans les attentats du 11/9 - son père était dans une des tours, dans le restaurant. Le petit Oskar fait beaucoup pour épargner sa mère - il a caché le téléphone avec les messages du père pendant le drame. Mais un jour il trouve un vase dans la chambre de son père - avec une enveloppe... avec une clé!
Persuadé que c'est un dernier énigme comme les jeux qu'il jouait souvent avec son père au Central Park, il décide de trouver la serrure qu'elle ouvre. Mais en se concentrant sur les personnes nommées Black à NY. Son parcours de la ville est symbolique de sa découverte du monde en dehors de son milieu riche et protégé - mais aussi sa façon d'affronter certaines choses de nouveau - les ascenseurs, les transports en commun, ses propres peurs.
Parallèlement il y a l'histoire de la grand-mère qui habite l'autre côté de la rue - raconté avec ses mots. Et du grand-père - qui n'habite nulle part - écrit avec ses mots à lui. Leurs deux récits font presque un roman dans le roman, qui ne cesse d'étonner.
Foer se sert aussi beaucoup des effets graphiques - il y a des photos, des chiffres, des pages blanches... on peut les sauter - ou on peut se laisser plonger dedans et alors l'histoire prend un sens plus large. Ils y sont pour une raison! Justement l'aspect graphique avec ses effets spéciaux est une partie importante du livre - comme ces nombreuses pages à la fin qu'on laisse tourner vite pour en faire un film.... d'une des personnes qui sautaient du WTC. Seulement que Foer les a placées pour que la personne remonte vers la building.
Des critiques ont fait des remarques sur le fait qu'il y a beaucoup des points en commun avec History of Love écrit par sa compagne. Et certes il y en a - l'enfant, le vieux, les mots et les écritures et les souvenirs terribles de la 2ème guerre mondiale qui influence encore des cours des vies. Je ne trouve pas que cela pose un problème - c'est une façon d'écrire qui est à la mode en ce moment. Et preuve est qu'ils ont tous les deux fait les listes de bestsellers 2007.
Le livre de Foer est au contraire courageux je trouve - parce que c'est un sujet qui est encore sensible.... et il est très très direct. Surtout quand on pense qu'il regarde tout ça avec les yeux d'un enfant...
Monday, November 5, 2007
Sexe et dépendances - Stephen McCauley
- French
- October 29 - November 4
- 344 pages
- Dansk titel: Ikke udgivet
- Original title: Alternatives to Sex
Jeg ved ikke rigtigt, hvordan man skal beskrive denne bog. Den er letlæselig - den er til tider underholdende, men det fortaber sig hurtigt.
William Collins er en 44-årig homoseksuel ejendomsmægler, som tilbringer sin tid med at støve promiskuøse affærer for en aften op på Internettet. Når han da ikke tilbringer sin tid med sin rengøringsmani eller med at inddrive husleje fra sin udlejer, som han så ender med at lade sig ydmyge totalt af - gang på gang.
En dag får han et par som kunder - midaldrende, på overfladen et lykkeligt ægteskab og han beslutter sig for at leve i cølibat og iagttage dem. Desværre er deres liv ikke mere lykkeligt erfarer han. Man følger ham i diverse huskøb, i hansd observation af livet i almindelighed og disse personer i særdeleshed - i hans forsøg på at leve et normalt liv uden store udsving af nogen art.
Den kunne have været god - især fordi den beskriver de tanker en single i 40'erne har - uanset seksuel orientering. Især hans livsstil og eftertænksomhed mindede mig om det jeg har set hos homoseksuelle venner. Men det virker lidt for søgt i humoren - og den ender med at slutte brat og som en anden Barbara Cartland-roman - en omvendt form for chick-lit!
-----------------------------------------------------------------------------
Il aurait pu être amusant - il l'est au début mais alors les blagues se perdent rapidement. Il aurait pu aller plus en profondeur dans les problèmes de gay célibataire de 44 ans qui déprime et cherche à draguer un nouveau mec tous les soirs sur les sites de rencontre. Mais là non plus il ne va pas en profondeur - comme si l'auteur ne sait pas si il écrit un roman à faire rire ou qui doit décrire les tourbillons de la vie de célibataire les 40 ans passés - avec les reflexions que nous nous faisons tous malgré orientation sexuelle.
C'est l'histoire de William, 44 ans, gay et agent immobilier qui fait voeu de chasteté - qu'il a bien du mal à tenir. Qui se bat avec sa locataire qui ne paie jamais et qui lui donne son linge à repasser et part aux séances de yoga en taxi - sous son nez... et s'en moque. William rencontre un couple qui cherche à acheter un appartement - et il décide de les observer, de se lier d'amitié avec eux. Mais il découvre que eux aussi - comme tous les mortels - ont leurs petits problèmes. Le livre se termine brusquement - et comme un vrai roman à l'eau de rose... donc même si quelques situations comiques au début (surtout parce que je connais ce milieu) ce n'est pas inoubliable. Loin de là même... mais facile à lire. Ce qui n'est pas toujours une qualité en soi....Friday, October 26, 2007
The Book Thief - Markus Zusak
- English
- October 21-25
- 554 pages
- Dansk titel: Bogtyven
- Titre français: La voleuse de livres
Det er en atypisk bog. Fortælleren er døden - men døden i en personificeret udgave, som har tanker og følelser. Omend ikke anger - han udfører sit job, selvom det under 2. verdenskrig var et travlt job med at samle sjæle op.
Bogen fortæller historien om den lille Liesel, som bliver anbragt hos en plejefamilie da hendes mor er i fare pga. sine anti-nazistiske synspunkter. På vej til familien dør lillebroderen og Liesel lider af mareridt i mang tid. Liesel kan ikke læse, men til broderens begravelse stjæler hun en bog - en vejledning for kirkegravere. Hendes nye plejefar lærer hende at læse og skrive, og det bliver starten til hendes fascination for ordene - som hun senere også kommer til at hade for deres magt.
Det er også historien om den 10-årige piges spirende forståelse af, hvad der reelt foregår omkring hende. Af krigen, af forskellen på jøder - og de andre. De gemmer i et par år en jøde i kælderrummet, som får en afgørende betydning for historien og samtlige personers handlinger.
Plejefaderen er en fantastisk mand, som trodser nazi-Tyskland - som lærer Liesel tolerance og giver hende en faderskikkelse og kærlighed. Plejemoderen er udadtil en frygtindgydende skikkelse - men som bogen skrider frem ser man hendes sande jeg. Ligesom de andre personer i bogen - Liesel's kammerat Rudy, som kæmper sine kampe i Hitler Jugend - og de 2 børn hjælper hinanden med at komme over deres dæmoner.
Især er det tit krigen og grusomheden beskrevet på en uhyre enkel men stærk måde, som da Liesel for første gang ser de tilfangetagne jøder marchere gennem byen.
'They were going to Dachau, to concentrate.'
Personligt synes jeg, at det er en gribende bog - og døden som fortæller giver den en interessant ny vinkel uden at det bliver morbidt. Den er let at læse - og med nogle interessante effekter som jøden Max's tegninger malet henover Mein Kampf. Det er absolut også en bog, jeg vil kunne læse igen om nogle år.
----------------------------------------------------------------------------
C'est une histoire poignante, forte, inoubliable - et qui deviendra sans doute un classique pour les jeunes pour comprendre la guerre de 40-45. Le narrateur est la Mort - qui est un personnage avec aussi ses sentiments et pensées. Pas de remords - il fait son travail, mais il est fatigué par la surcharge de travail pendant ces années difficiles. Sans aller dans les détails il nous raconte les âmes qu'il recueille dans les tranchées, dans les chambres à gaz.
Mais c'est avant tout l'histoire de la petite Liesel qui a 10 ans. Elle est placée dans une famille d'accueil - sa mère ne pouvant assurer sa securité pendant la guerre. Pendant le voyage son petit-frère meurt dans le train et pendant l'enterrement elle vole son premier livre - un manuel de comment creuser les tomber. Ce sera son premier vol alors qu'elle ne sait pas lire.
Son nouveau papa lui apprend et elle continue de voler - chez la femme du maire de la ville entre autres avec qui elle construit une amitié bizarre basée sur les peines de chacune de ses personnes marquées par cette guerre mais aussi la précédente pas si lointaine.
Son papa est un homme qui défie le système nazi, il aide les juifs et ils en cachent un dans la cave. Un juif qui fait des dessins par-dessus les pages de Mein Kampf. Un juif qui apprend de par sa présence la tolérance et l'amour à la petite Liesel.
C'est surtout un livre qui explique avec des mots si simples et pas très directs les effets de la guerre. Comme quand Liesel voit la marche des juifs dans les rues du village: 'They were going to Dachau, to concentrate.' Elle apprend à aimer les mots, mais elle apprend aussi leur pouvoir et elle en fait le lien avec tout ce qui se passe autour d'elle. Et ainsi elle commence à les détester. Ce n'est pas un livre classique - il y a aussi les petits dessins, des mots et des définitions qui sont les commentaires de la Mort. Un livre pas facile à oublier et sans aucun doute à relire.
Wednesday, October 17, 2007
Denne historie - Alessandro Baricco
- Fransk
- 14. - 16. oktober
- 316 sider
- Originaltitel: Cette histoire-là
Jeg er jo en fan af Alessandro Baricco - og det ærgrer mig, at jeg ikke kan læse hans bøger på italiensk, hvor det må være som at flyde gennem ordene. Jeg opdagede ham først med Silken, som uden tvivl er én af de smukkeste bøger jeg har læst i mit liv - og som jeg kan læse igen og igen. Den er ved at blive filmatiseret, og det ved jeg nu ikke rigtig, hvad jeg synes om... jeg tror poesien vil gå tabt. Men det er jo en anden historie ....
Derfor var der ingen tvivl om hans seneste bog, som lige er udkommet i den franske udgave. Den er anderledes end hans andre bøger - og alligevel ikke, det er hans helt egen skrivestil.
Den handler om den lille dreng, Ultimo, hvis far i starten af det 20. århundrede et grebet af opfindelsen af bilen. Han begynder at køre motorløb sammen med en rig greve, som er fascineret af den lille drengs særlige aura - 'guldskyggen'. Senere følger vi ham under 1. verdenskrig, i 1920'ernes USA hvor han er omrejsende klaversælger, til motorløb i Italien efter 2. verdenskrig og til slut i England i slutningen af 1960'erne.
Men pånær det første afsnit er alle de andre skrevet af mennesker, som har mødt Ultimo - og ofte bliver det ikke direkte sagt, at det er ham, det handler om. Men man forstår det ud fra beskrivelserne. Kronologien er også springende, idet hvert kapitel 'afslutter' denne persons syn på Ultimo - pånær en enkelts...
Ultimo har en drøm - han vil bygge en racerbane. Han er fascineret af linier og kurver, og alt bliver i hans øjne omdannet til linier... en kvindes nakke, en gaffel stjålet under krigen, osv. Hans bane skal være den optimale bane - som indeholder alle disse ingredienser fra hans liv. Bilerne interesserer ham ikke - de har haft for stor indflydelse i hans liv.
På mange måder er der de samme ingredienser som i 'Silken' - et brev, som ændrer et - flere - liv. En passion, som overskygger alt andet. En personificering af naturen, som søen i Silken, som ændrer navn for hver gang den krydses. Men 'Denne historie' er skrevet i flere forskellige stilarter - afhængig af personen, der betragter Ultimo. Og i kraft af dette stilskift får man et tydeligt portræt af disse personer uden, at det er beskrevet fra Ultimo's syn.
Og derfor læses denne bog også præcis som han forestiller sig livet som en racerbane - nogle steder lige ud og hurtigt, andre steder med lidt forhindringer, som kræver tid - for til sidst at bruse i mål.... og være helt forpustet og overvældet lige over målstregen.
Tuesday, October 9, 2007
La double vie de Vermeer - Luigi Guarnieri
- French
- 226 pages
- October 3-8
- Dansk titel: Ikke oversat
Det er en absolut fantastisk fortælling... ikke en roman, men skrevet i fortællende stil på trods af en del 'teknisk' information. Det er den sande historie om den hollandske maler Han Van Meegeren, som aldrig opnår den berømmelse han higer efter. Tværtimod gør kritikerne grin af hans malerier - og han beslutter sig for at hævne sig.
Hans plan går ud på at lave efterligninger af én af de mest berømte hollandske 1600-tals malere - Vermeer (som bl.a. har malet 'Pigen med en perleørenring', som er blevet filmatiseret for nylig). Fordelen var, at der hersker meget tvivl om, hvorfor der findes så få af hans værker samt tidsbestemmelsen. Han døde ganske ung og efterlader sig ikke mange malerier - og han blev først for alvor genopdaget og berømt i midten af det 19. århundrede.
Falskneren bruger flere år på at opkøbe gamle lærreder, udvikle teknikker for at få malingen til at se gammel ud - en fantastisk tålmodighed - og maler så det første maleri. Som samtlige kritikere godtager som et nyopdaget værk, der er 270 år gammelt! Hans tanke var at afsløre sig selv for at få bugt med de kritikere, der ikke troede på ham. At vise dem at han KUNNE male - men da pengene kom glemte han den plan og fortsatte ufortrødent med at male uden at nogen undrede sig over, hvorfor man lige pludselig opdagede 6 ukendte malerier af en relativ uproduktiv kunstner.
For såvidt ville det også være gået godt - hans billeder hang som originaler på bl.a. Rijksmuseum i Amsterdam - hvis ikke han havde solgt et falskneri til Göring, som blev opdaget af den internationale kunstkomité, der skulle restituere kunstværker til deres oprindelsesland efter krigen.
Men under retssagen, hvor han ikke kan dy sig for at fortælle om alle de andre malerier - bliver han nærmest en helt. Alle kritikere har jo udtalt sig offentligt om 'geniet'! Nogle nægter ligefrem at tro på, at de er falske - den ultimative kompliment for en falskner.
Det er fascinerende at læse om den viljestyrke, der driver ham... det er i sidste ende for erkendelsen og ikke pengene, at han gør det! Så næste gang jeg kommer til Amsterdam må jeg se hans billede!
Wednesday, October 3, 2007
Life of Pi - Yann Martel
- English
- October 1-2
- 427 pages
- Dansk titel: Pi's liv
- Titre en français: L'histoire de Pi
Jeg ved ikke, om det er fordi der har været SÅ meget omtale af denne bog - lidt ligesom det var tilfældet med Coelho's Alkymisten, da den udkom. Jeg havde personligt lidt fornemmelsen af Kejserens nye klæder.... det var da en sød historie. Men jeg synes ikke, at al den livsfilosofi med kristendom, hinduisme og islam, som han skal igennem i starten af bogen bruges i situationen, hvor han sidder i sin redningsbåd. Og netop denne vision kunne have været brugt på en fin måde synes jeg.
At man til sidst ikke ved, hvad der virkelig er sket er bogens styrke - det, der gør den til en fabel - men der er (for) mange passager med uddybende beskrivelser af, hvordan han fabrikerer det ene og det andet for at overleve - og meget lidt om den psykiske kamp.
I diverse fora på nettet bliver den udråbt til BOGEN, som tør beskrive økumenisme bl.a. Man kan ganske givet bare se den som en historie - uden at grave dybere. For at se så meget i den, det ville jeg nok få svært ved. Måske ved en genlæsning....?--------------------------------------------------------------------------------
Je ne sais pas si le buzz autour de ce livre a été trop grand - ou est-ce que je suis juste trop stupide pour capter un sens caché? En tout cas cette histoire du petit garçon à la dérive dans un canot de sauvetage avec un tigre royal, m'a paru comme si j'étais devant un tableau d'art moderne dont tout le monde parle - et je ne vois que un carré bleu.
La première partie raconte son enfance en Inde - surtout ses découvertes des réligions mondiales. Mais cette partie n'est pas assez reprise dans la grande partie qui est la traversée après le naufrage, où l'on suit surtout ses idées pour survivre avec et surtout malgré les animaux. Mais cela va très en détail sur les choses pratiques - et je n'y vois pas le livre décrit entre autres comme 'que c'était le premier des livres qui les suivraient toute leur vie' par une lectrice.
Peut-être en le relisant d'ici quelques années - qui sait?
Monday, October 1, 2007
The Good Life - Jay McInerney
- English
- September 24-30
- 370 pages
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
- Titre en français: La belle vie
Fortsættelsen til Lyset falder (se lige nedenfor!) - men efter en pause på 14 år. Bogen starter ligesom den første med optakten til et middagsselskab den 10. september 2001 - lille finurlighed fra forfatterens side ;-) Man kan på den måde hurtigt opdateret med personerne fra før - samt de nye!
Corinne og Russell har fået et par tvillinger - men med hjælp fra Corinne's søster. De bor i TriBeCa i et loft med udsigt til tvillingetårnene. Som bekendt forsvandt de dagen efter - men den dag er ikke med i bogen. Der er nok sagt og skrevet rigeligt om det, og forfatteren har valgt at hoppe videre til den 12. september om morgenen, hvor Corinne møder en mand - Luke - som vandrer ud af ruinerne.
De begynder at arbejde i et offentligt suppekøkken i området omkring Ground Zero - og historien fortæller deres 2 familiers reaktioner på katastrofen, samt den personlige betydning det får for dem, som begge lever i forhold med utro, utilfredshed og snart midaldrende.
Den viser måske netop det, der var essensen af 11/9-fænomenet - at verden gik i stå, vi skulle alle tage alt op til revision og forholde os til og ændre og gøre ved.... kun for at opdage, at livet finder tilbage til sin vante rytme - uanset de chok vi måtte skulle igennem.
Men han har en dejlig skrivestil - og jeg læste lidt hver dag for at nyde det i fulde drag. Det var også en værdig nummer 2- hvilket ikke altid er tilfældet. Han formåede at bibeholde personer fra den første bog og introducere nye uden at det ødelagde historien eller forbindelsen tilbage til 'Lyset falder'.
-----------------------------------------------------------------------------
Dans la suite de 'Trente ans et des poussières' (voir ci-dessous) nous suivons le couple Corinne et Russell 14 ans après - en septembre 2001. Ils sont maintenant parents des jumeaux - mais qui ont aussi été à la source de beaucoup de conflits dans leur couple et surtout dans le personnage de Corinne. Le livre débute le 10 septembre pour introduire les personnages du 1er livre et y ajouter d'autres - mais dans un style qui fait qu'on retrouve vite les charactéristiques de chaque personne. L'auteur a fait le choix judicieux (selon moi) de sauter la journée du 11 septembre - je ne pense pas que le livre aurait bénéficié d'encore un récit épouvantable de tout ce qui a été dit et que de toute manière depasserait la fiction en horreur. On trouve les 2 personnes - Corinne et le riche Luke qui cherche un sens dans sa vie - au matin du 12 septembre. Ensuite ils commencent à travailler ensemble sur Ground Zero. C'est l'histoire de la peur de toute une ville - les reactions qui sont différentes, mais un moment où tout le monde se sentait obligé de se remettre en cause. Surtout ces deux personnes dans un mariage malheureux qui se retrouvent dans le monde irréel des débris des tours. Et finalement c'est peut-être ça la morale de l'histoire - on se sentait presque obligés d'envisager une fin de monde, un nouveau monde ou tout serait différent - mais après tout la vie reprenait et on retrouve sa petite vie - qu'elle soit heureuse ou pas!
Subscribe to:
Posts (Atom)