Sunday, November 11, 2007

Lucca - Jens Christian Grøndahl

Det bliver meget kort... jeg giver op!!!! Det er meget sjældent - men mine tanker flyver alle andre steder hen, jeg betragter ordene.... jeg er ikke i dem. Jeg vender en side og bliver nærmest opgivende når jeg ser endnu 2 tætskrevne sider à la dette:
"For enden af hans gade var der en viadukt af fugtskjoldet cement, og på hjørnet lå der et nedslidt discountsupermarked tilklistret med citrongule tilbudsplakater. Fra vinduet kunne hun se ned i gården foran et autoværksted. Der var fugleklatter i flammeformede plamager på ovenlysvinduerne, og den revnede asfalt var dækket af oliepletter. Der stod et træ i et hjørne af gården, og selv træets rødder var sorte af olie, hvor de borede sig ned i asfalten. Det regnede, dråberne ramte ruden med dumpe slag og spættede hendes udsyn med små perleformede kupler, hvor himmel og jord havde byttet plads."
Der er næsten 300 sider tilbage - efter de 120 der er læst uden nogen glæde. Jeg kunne tvinge mig igennem.... men jeg vil ikke spilde min tid, hvis jeg ikke lever mig ind i historien. Så er der så mange andre historier, der kan fange mig. Men jeg havde nu forventet mig mere efter den succes han har haft!

4 comments:

Mia said...

Jeg kunne godt lide Lucca, og så vidt jeg husker slugte jeg den, da jeg først fik startet på den.

Det er sjovt, som vi er så forskellige :o)

NILLE said...

Ja, her må jeg altså indrømme, at jeg ikke er med ;-) Den fanger mig absolut ikke! Jeg synes, at den minder lidt for meget om en gennemtærskte dansk forfatterstil, som jeg allerede læste en del af for nogle år siden.

Men han må jo v♫ire god - det er af de eneste nutidige danske forfattere, som nærmest konsekvent oversættes til fransk!

Anonymous said...

Tro ikke på Nille. Bogen er åndeløst spændende - som en krimi -
men den handler ikke om mord og vold. Den skildrer kærlighedens evige omskiftelige metamorfoser, livets flygtige tilfældighed.

Skildringerne er både grumme og poetiske, og ærlige helt ind til benet. Men man skal nok have en vis portion empati og have læst og oplevet meget i sit liv for rigtigt at værdsætte JCG's Lucca.

Jeg slugte bogen på under en uge, jeg havde aldrig læst JCG før, men nu er jeg vildt imponeret, så det bliver nok ikke den sidste, jeg læser af ham.

Torben.

Nille said...

Torben,

Jeg forventer ikke at folk skal tro på blindt på mine anmeldelser. Det er min personlige opfattelse - heldigvis er der da plads i verden til at have forskellige synspunkter.

Om jeg mangler empati eller livserfaring vil jeg lade være op til de personer, der kender mig, om at dømme!