Lucca - Jens Christian Grøndahl

Det bliver meget kort... jeg giver op!!!! Det er meget sjældent - men mine tanker flyver alle andre steder hen, jeg betragter ordene.... jeg er ikke i dem. Jeg vender en side og bliver nærmest opgivende når jeg ser endnu 2 tætskrevne sider à la dette:

"For enden af hans gade var der en viadukt af fugtskjoldet cement, og på hjørnet lå der et nedslidt discountsupermarked tilklistret med citrongule tilbudsplakater. Fra vinduet kunne hun se ned i gården foran et autoværksted. Der var fugleklatter i flammeformede plamager på ovenlysvinduerne, og den revnede asfalt var dækket af oliepletter. Der stod et træ i et hjørne af gården, og selv træets rødder var sorte af olie, hvor de borede sig ned i asfalten. Det regnede, dråberne ramte ruden med dumpe slag og spættede hendes udsyn med små perleformede kupler, hvor himmel og jord havde byttet plads."

Der er næsten 300 sider tilbage - efter de 120 der er læst uden nogen glæde. Jeg kunne tvinge mig igennem.... men jeg vil ikke spilde min tid, hvis jeg ikke lever mig ind i historien. Så er der så mange andre historier, der kan fange mig. Men jeg havde nu forventet mig mere efter den succes han har haft!