Friday, October 26, 2007

The Book Thief - Markus Zusak



Det er en atypisk bog. Fortælleren er døden - men døden i en personificeret udgave, som har tanker og følelser. Omend ikke anger - han udfører sit job, selvom det under 2. verdenskrig var et travlt job med at samle sjæle op.

Bogen fortæller historien om den lille Liesel, som bliver anbragt hos en plejefamilie da hendes mor er i fare pga. sine anti-nazistiske synspunkter. På vej til familien dør lillebroderen og Liesel lider af mareridt i mang tid. Liesel kan ikke læse, men til broderens begravelse stjæler hun en bog - en vejledning for kirkegravere. Hendes nye plejefar lærer hende at læse og skrive, og det bliver starten til hendes fascination for ordene - som hun senere også kommer til at hade for deres magt.

Det er også historien om den 10-årige piges spirende forståelse af, hvad der reelt foregår omkring hende. Af krigen, af forskellen på jøder - og de andre. De gemmer i et par år en jøde i kælderrummet, som får en afgørende betydning for historien og samtlige personers handlinger.

Plejefaderen er en fantastisk mand, som trodser nazi-Tyskland - som lærer Liesel tolerance og giver hende en faderskikkelse og kærlighed. Plejemoderen er udadtil en frygtindgydende skikkelse - men som bogen skrider frem ser man hendes sande jeg. Ligesom de andre personer i bogen - Liesel's kammerat Rudy, som kæmper sine kampe i Hitler Jugend - og de 2 børn hjælper hinanden med at komme over deres dæmoner.

Især er det tit krigen og grusomheden beskrevet på en uhyre enkel men stærk måde, som da Liesel for første gang ser de tilfangetagne jøder marchere gennem byen.

'They were going to Dachau, to concentrate.'

Personligt synes jeg, at det er en gribende bog - og døden som fortæller giver den en interessant ny vinkel uden at det bliver morbidt. Den er let at læse - og med nogle interessante effekter som jøden Max's tegninger malet henover Mein Kampf. Det er absolut også en bog, jeg vil kunne læse igen om nogle år.

----------------------------------------------------------------------------

C'est une histoire poignante, forte, inoubliable - et qui deviendra sans doute un classique pour les jeunes pour comprendre la guerre de 40-45. Le narrateur est la Mort - qui est un personnage avec aussi ses sentiments et pensées. Pas de remords - il fait son travail, mais il est fatigué par la surcharge de travail pendant ces années difficiles. Sans aller dans les détails il nous raconte les âmes qu'il recueille dans les tranchées, dans les chambres à gaz.

Mais c'est avant tout l'histoire de la petite Liesel qui a 10 ans. Elle est placée dans une famille d'accueil - sa mère ne pouvant assurer sa securité pendant la guerre. Pendant le voyage son petit-frère meurt dans le train et pendant l'enterrement elle vole son premier livre - un manuel de comment creuser les tomber. Ce sera son premier vol alors qu'elle ne sait pas lire.

Son nouveau papa lui apprend et elle continue de voler - chez la femme du maire de la ville entre autres avec qui elle construit une amitié bizarre basée sur les peines de chacune de ses personnes marquées par cette guerre mais aussi la précédente pas si lointaine.
Son papa est un homme qui défie le système nazi, il aide les juifs et ils en cachent un dans la cave. Un juif qui fait des dessins par-dessus les pages de Mein Kampf. Un juif qui apprend de par sa présence la tolérance et l'amour à la petite Liesel.
C'est surtout un livre qui explique avec des mots si simples et pas très directs les effets de la guerre. Comme quand Liesel voit la marche des juifs dans les rues du village:
'They were going to Dachau, to concentrate.'
Elle apprend à aimer les mots, mais elle apprend aussi leur pouvoir et elle en fait le lien avec tout ce qui se passe autour d'elle. Et ainsi elle commence à les détester. Ce n'est pas un livre classique - il y a aussi les petits dessins, des mots et des définitions qui sont les commentaires de la Mort. Un livre pas facile à oublier et sans aucun doute à relire.

6 comments:

Bogsider said...

Jeg tror, at Bogtyven går sejrsgang her i DK. Eller også er det noget, jeg bilder mig ind. Synes bare, at jeg har set den hid og did de sidste par uger, og nu ser jeg den så her :o) Den lyder i øvrigt spændende, og noget jeg godt kunne finde på at læse. Når jeg altså har fået gjort kål på Extremely Loud and Incredibly Close, History of Love, The Way the Crow Flies samt en ordentlig stak andre 'seriøse' bøger, jeg har liggende. Lige for tiden er jeg dog mest optaget af de lidt lettere genrer a la krimier. Men det svinger meget op og ned.
Igen - jeg er dybt imponeret af dine anmeldelser på fransk, selvom jeg ikke forstår et suk ;o)

NILLE said...

Ja, det er vist en af sæsonens uundgåelige bøger. Og den er absolut også opmærksomheden værd. Jeg læste den nu på engelsk - der er originalsproget og jeg tror, at den er bedre i den version.

Jeg har også Extremely Loud.... liggende. Jeg startede - men var vist for træt den dag, den er vist lidt svær at komme ind i. History of Love har jeg læst - anmeldelse i juli. Men det var da jeg lavede anmeldelser korte på min 'rigtige' blog. Derfor ikke så lange og ikke 2-sprogede.

Det franske - det er jo bare naturligt for mig, nu når jeg bor hernede. Du ville sikkert kunne skrive dem på engelsk.
Glæder mig til at se, hvad du synes om Extremely.....

Ana Petrina said...

Altså.. jeg synes at finde flere og flere bøger på din "unforgettable" liste, som også findes på min, Kærlighed i koleraens tid, Bogtyven, Extremely Loud... jeg tror jeg må se at læse nogle flere af dine anbefalinger, for vi er vist ret enige.

Jeg kan varmt anbefale "Vindens skygge", hvis ikke du allerede har fået fingrene i den - er den bestemt værd at læse.
Den handler om en dreng, der finder en bog på "De glemte bøgers kirkegård", som fanger og fortryller ham, især da det viser sig, at det er forfatterens eneste udgivelse og at selvsamme er forsvundet under mystiske omgstændigheder. Det lyder umiddelbart lidt opstillet, men om ikke andet er bogen værd at læse for stemningen og sproget.
Og den er garanteret endnu bedre på fransk!

Nille said...

Ana Petrina,

Det lyder bestemt som om, at der er mange sammentræf! Bogtyven var helt fantastisk synes jeg!

Jeg læste Carlos Zafon lige da den kom frem - virkelig god bog også, men det var inden jeg startede min bogblog! Jeg opsporede i sporvognen for nylig en spansk pige, der læste hans nyeste bog - El juego del angel - men den er endnu ikke oversat. og på spansk går det altså ikke.

Men den vil jeg helt sikkert også læse!

Ana Petrina said...

Ja det skulle vist være fortsættelsen til Vindens skygge. Jeg har også læst om den, mog glæder mig til den bliver oversat til et sprog, jeg kan forstå.

Nille said...

Ana Petrina,

Så skulle man måske genlæse Vindens Skygge inden - jeg glæder mig i hvert fald til den udkommer på engelsk eller fransk!