Familien Thibault II - Roger Martin du Gard

 

• Fransk
• 26. juni - 2. juli
• 862 sider
• Originaltitel: Les Thibault II

I andet bind af Roger Martin du Gards episke værk om begyndelsen af det 20. århundrede fortsætter vi med det sjette bind af de oprindelige udgivelser og en stor del af syvende bind, som er langt det største af dem alle.

Sjette bind er La mort du Père (1929) - Faderens død, og fylder et par hundrede sider. Vi sluttede, da den ældste bror Antoine rejste til Schweiz for at hente sin revolutionære bror, Jacques, hjem til faderens dødsleje. Faderen forstår endelig, at enden er nær og gribes nu af moralske skrupler som den stærkt troende katolik han er. Jacques konfronteres med følelserne for den far, han har hadet i så mange år. Da Antoine ender faderens lidelser med en overdosis morfin, er Jacques den mest ramte af dem. 

Antoine har behandlet faderen i længere tid, og anskuer sygdommen med sine pragmatiske medicinske øjne hvilket fører til en længere filosofisk diskussion om tro med faderens sjælesørger, abbeden Vécard. Det er passager som disse, der kan være lidt lange at komme igennem - samtidig er de blandt de mest spektakulære fordi vi her får et indblik i tidsånden, og vi her ser den dualitet, som er toneangivende i hele værket. Katolicismen mod protestantismen; tro mod videnskab; borgerskabet mod proletariatet - og krig mod fred.

For syvende bind handler om optakten til og starten på 1. Verdenskrig. Skrevet i 1936 under titlen Été 1914 - Sommeren 1914 - er det en nærmest minutiøs gennemgang af dagene fra slut juni til midt august, hvor den generelle mobilisering finder sted.

Jacques er tilbage i Schweiz efter faderens begravelse, og er aktiv i den socialistiske bevægelse som vokser i Europa som modvægt til det gamle system, hvor overklassen og borgerskabet bestemte og regerede. Sin egen borgerlige baggrund til trods arbejder han for en klasserevolution, men der er vidt forskellige meninger om metoden. Helliger målet midlet? De revolutionære kan ikke blive enige. Er en voldelig overtagelse af magten vejen frem? Nogle argumenterer for, at det blot vil føre til, at den nye styrende magt selv vil blive enevældige - og det er jo rent faktisk, hvad der skete i Rusland efter 1917, og generelt mange steder i verden til alle tider. Stort set samtlige kommunistiske eller afrikanske styreformer opstod på den måde med triste resultater til følge.

Jacques er fra tid til anden tilbage i Paris, nu hvor faderen er død og forholdet til broren forbedret. Da Jenny og Daniels far begår selvmord, møder han den unge pige igen og endelig finder de hinanden. Men hun skal forstå hans revolutionære tanker! At han vil give sin arv til klassekampen og hun skal være hans kammerat i kampen for retfærdighed for verdens arbejderklasse. Et synspunkt Antoine jo ikke deler, som han lever sit komfortable liv som læge og samtidig har an affære med en barndomsvens hustru.

De private hændelser fra de to brødres liv fylder noget; men langt størstedelen er en virkelig grundig gennemgang af de politiske hændelser fra mordet i Sarajevo til starten på 1. Verdenskrig. Mere end 600 sider, hvor vi tages igennem samtlige diskussioner, mæglinger og forhandlinger mellem stormagterne i Europa på tværs af alliancer, der brydes. Det er om noget den mest grundige gennemgang, jeg har læst og er anerkendt som værende faktuelt historisk korrekt. 

Roger Martin du Gard var ikke alene pacifist; han mente også, at socialisterne havde en reel chance for at stoppe krigen ved at gå i generalstrejke. Arbejderbevægelsen var for alvor brudt frem, men den nationalistiske propaganda vinder til sidst til Jacques' store ærgrelse - han forstår ikke, at patriotismen i sidste ende er stærkere end det revolutionære ideal. For da det endelig gælder vil individet forsvare sit land, og selv de mest indædte revolutionære vil nu gå i krig for Frankrig.

Da dette bind blev skrevet i 1936 stod vi foran en ny potentiel katastrofe. Du Gard kunne ikke dengang vide, hvor nazismen ville føre hen, men han så alle faresignalerne i horisonten og bruger analogien fra 1914 som advarsel. Det hjalp som bekendt ikke, men historien om sommeren 1914 er et skræmmebillede på, hvordan national stolthed, politisk spil og demagogi kan føre til en situation hvorfra der ingen vej tilbage er.

Det er bestemt ikke nem læsning, men perspektivet fra en næsten samtidig kilde er eminent og samtidig tankevækkende fordi man indser, hvor lidt har ændret sig.

Syvende bind i den oprindelig udgivelse er brudt i to dele i den moderne version, så tredje og sidste bind indeholder slutningen af Sommeren 1914 og ottende bind. Det skal læses direkte i forlængelse af denne selvfølgelig!