Maigret finder en morder (Maigret XI) - Georges Simenon

• Fransk
• 10. januar
• 187 sider
• Originaltitel: La Guinguette à Deux Sous

Den ellevte krimi i Maigret-serien er den sidste han skrev i 1931; de første er ikke altid rigtigt daterede - mens man i nogle kan se, hvor han skrev dem og i hvilken måned. Det var en yderst produktiv herre i de yngre år. 

Simenon fik bygget sig en båd - som man kan se i hans krimier, var han jo umådelig glad for livet på kanalerne, som såvel Belgien som Frankrig har så rigeligt af. Her skrev han mange romaner - i hvert fald XIII-XI er skrevet i sommeren og efteråret 1931. En roman om måneden!

Som sagt influerer livet på kanalerne jo også hans krimier, og her er vi retur ved vandet omend i et helt anderledes miljø; hans tråd videre fra nummer X må uden tvivl være barmiljøet. Men det er også de riges legeplads - pariserne, der i weekenden tager på landet for at kunne lufte de hvide tynde jakkesæt, som jo ikke egner sig til bybrug i en tid, hvor former betyder så meget.

Maigret møder først den dødsdømte Lenoir i et parisisk fængsel aftenen inden hans henrettelser - dengang var det jo stadig med guillotine-metoden. Lenoir har behov for at lette sit hjerte, og fortæller om et mord, han så seks år tidligere - men morderen kan han ikke afsløre. Blot at det fandt sted ved en lille bar langs en kanal.

Maigret kommer på mystisk vis i nærheden af en mand, der omtaler en bar af samme navn - to-ørers-baren ville være det bedste danske navn, og det refererer til de småpenge, man smed i det elektriske klaver for at få musik. Datidens jukebox!

Han følger efter, og befinder sig pludselig i dette selskab af ubekymrede parisere, der klæder sig ud og morer sig hver weekend. Nogle er velhavende, andre er det mindre - men så længe man er et underholdende indslag i gruppen, er man mere end velkommen. Der er et anstrøg af The Great Gatsby - som jo udkom i 1925 - over det hele. Ikke mindst i placeringen af baren, som ligger på den modsatte kanalbred af rigmanden Marcel Bassos landejendom - det mindede mig om lysene mellem Nick og Jays huse i Gatsby-romanen.

Der finder et mord sted, og Maigret må rulle trådene op tilbage til det seks år gamle mord. Det hele handler om penge, elskerinder og et luksusliv, som man ikke kan finansiere .... men man vil gerne være en del af kliken. Ret interessant er introduktionen af den jødiske marskandiser, som skal se fotos af implicerede personer, og direkte udtaler, at de ikke er af 'hans race'. Den slags udtalelser vil man jo ikke se i en nutidig roman; men vi er endnu nogle år inden antisemitisme og nazisme, og det jødiske kvarter i Paris var berygtet for sine pengeudlånere - som altså blev ruinen for nogle af de unge mennesker i festgruppen.

Det er ikke Maigrets miljø; alligevel trives han på mystisk vis i deres sorgløshed, og fortryder næsten at de daglige drinks i en bar i Paris med morderen må stoppe, da det viser sig, at det er ham. Og fru Maigret sidder som sædvanlig i kulisserne og venter på sin travle mand. Hun optræder perifært - men nok til, at man får et indtryk af privatpersonen bag. Glimrende plot med lidt 1930'er-glamour oven i!