Maigret og de tre kvinder (Maigret XII) - Georges Simenon

• Fransk
• 21. januar
• 191 sider
• Originaltitel: L'ombre chinoise

Simenon snød mig lidt denne gang ved at skrive 191 sider - men stadig i de elleve kapitler.

Historien starter en mørk aften, da Maigret bliver kaldt til Place des Vosges - den absolut smukkeste af Paris' pladser, så jeg levende kunne visualisere det. Udover, at han skriver om biler, der kører på pladsen. Det er da heldigvis ikke længere tilladt.

Uden for porten står en nervøs portnerkone, som har opdaget en død mand - hr. Couchet - på et kontor i en industribygning inde i gården. Samtidig er en af beboerne ved at føde, og må endelig ikke forstyrres af politi og udrykning - for fødende kvinder er jo skrøbelige.

Kort efter ankommer en yngre kvinde til stedet - det er Couchets elskerinde. For at gøre forvirringen total bor Couchets første kone, Mme Martin, i ejendommen. Deraf den danske titel - for der er ekskonen, konen og elskerinden. Den franske titel - den kinesiske skygge, refererer til skyggerne bag ejendommens vinduer. Skyggen af den døde mand, men også skyggen af Mme Martin, der skælder ud på sin mand.

Couchets første kone blev skilt fra ham, da han endnu var fattig - men nu er han meget rig; og dermed har han giftet sig til det eneste, han ikke havde - status! Hans kone keder ham selvfølgelig, og hun er afklaret med elskerinden. Denne er nok den eneste, der oprigtigt har elsket ham - og hun må holde sig helt i baggrunden nu.

Maigret tøffer stille rundt i ejendommen, og snakker med beboerne. Han får skabt røre i det lille mikrokosmos sådan en ejendom var, dengang Paris' portnerkoner fungerede som ejendommens ordensmagt. Han møder Couchets søn af første ægteskab, og opdager hurtigt, at der er meget bitterhed i den del af familien.

Ekskonen føler sig snydt efter alle de år, hun holdt hus for manden, da han var fattig, Da hun giftede sig med Mr. Martin, som var funktionær, regnede hun jo med en bedre position - og en tjenestemandspension. Men Martin er ikke ambitiøs nok - og nu er der en ny kone, der høster frugterne af Couchets formue.

Plottet var måske ikke dybt overraskende - men det er beskrivelsen af ejendommen og dens beboere, der hensætter en til Paris - og ikke mindst Paris i en anden periode.