Orientalisten - Tom Reiss

• Engelsk
• 6.-8. januar
• 461 sider
• Originaltitel: The Orientalist

Efter de to små krimier - og stadig bundet til sengen - måtte jeg have fat i noget lidt tungere; ikke mindst fordi det egner sig bedre til fordybelse end metrolæsning. Var jeg startet på denne til og fra arbejde, var jeg måske ikke kommet til vejs ende?

Tom Reiss' biografi af Lev Nussimbaum/Essad Bey/Kurban Said fik fine anmeldelser i den danske presse, da den udkom i 2015. Men oprindelig udkom den i 2005 - hvad der gjorde, at den udkom på dansk ti år senere, skal jeg ikke kunne sige. Det var muligvis filmatiseringen af Ali and Nino, der var undervejs, der gjorde udslaget. Den roman er nemlig en af nøglerne til mysteriet om manden bag Orientalisten!

Tom Reiss var i Aserabajdsjan af helt andre årsager, da hans lokale guide anbefalede ham at læse romanen Ali and Nino, som er den nationale stolthed. Han begyndte at interessere sig for den underlige historie bag - da ingen med sikkerhed vidste, hvem der havde skrevet den.

Det bragte ham på sporet af Lev Nussimbaum - en jødisk dreng født i Baku i 1905; dengang Aserbajdsjan var en del af det store russiske imperium, og zaren dets overhoved, Nussimbaums far var en rigmand, der levede af de mange oliefelter i området, som spyede olie ud, så man ikke vidste, - hvor man skulle gøre af det. Hans moder var lidt mere kontroversiel - en rebelsk kommunist, som endte med at begå selvmodt ved at sluge gift. En mor, som hurtigt forsvandt ud af hans bevidsthed, og som man ikke talte om.

Livet går i og for sig stille og roligt indtil 1. Verdenskrig bryder ud, og derigennem den russiske revolution. Fader og søn må flygte fra Baku, og rejste rundt i Mellemøsten på flugt fra bolsjevikkerne - de blev med det samme symbolet på alt ondt for teenagedrengen, der resten af sit liv fordømte al revolution og uorden, og foretrak monarkier og en form for enevælde, der i hans øjne var den eneste måde at styre masserne på. Næppe en urealistisk tankegang for en overklassesøn i datidens Europa.

Da bolskevikkerne igen kommer nærmere, flygter de igen - Paris, et skoleophold i Nordtyskland og endelig Berlin som så mange andre russere efter revolutionen. Der er ikke længere så mange penge - og Nussimbaum begynder at skrive romaner. Det er også på denne tid, at han begynder at gå under navnet Essad Bey, og hævder at have konverteret til islam - hvilket der dog ikke findes reelle beviser for. Ikke desto mindre omgikkedes han muslimer og interesserede sig meget for Mellemøsten, som jo så noget anderledes ud for 90 år siden. 

Det var ikke en speciel interesse - tværtimod var der en voldsom interesse for den orientalske kunst, levevis, litteratur - men bestemt også politik, som modvægt til den europæiske uro med krige, revolutioner og spirende nazisme.

Nussimbaum/Bey giftede sig med en jødisk kvinde, og de tilbragte nogle år i USA lige inden krigen; men han blev skilt og flyttede hjem; dog til Wien. Dette skulle jo vise sig ikke at være det optimale skjulested for nazister; selvom Göbbels havde godskrevet hans bøger var og blev han jo jøde. Så han flygtede til Italien, og tilbragte sine sidste år i stor armod i en bitte landsby ved Amalfi-kysten.

Her skulle han have brugt pseudonymet Kurban Said mest til at modtage penge, og føre korrespondance med folk i de besatte områder - men det er samtidig forfatternavnet bag Ali and Nino, som udkom i 1937.

Reiss' bog fører os igennem hele denne periode i europæisk historie - med lange tråde endnu længere bagud og nylige optegnelser af hans møder med overlevende fra tiden. Der skal ikke herske tvivl om, at manden har brugt enorme mængder tid og penge på sin research. Det gør ikke bogen nem, da der til tider springes langt rundt, og man mister Nussimbaum af syne. Det er derfor lige så meget en politisk skildring af en brydningstid, som mellemkrigstiden var og ikke mindst set fra det russiske perspektiv, hvor det samtidig var afslutningen på en æra.

Nussimbaum tog det sig tungt, at Habsburgerne og Romanoverne skulle forsvinde, og forblev trofast royalist hele sit liv. Han dyrkede det eksotiske og nød at klæde sig ud med turban og fjer; han ledte uden tvivl efter en identitet efter, at hans kendte verden brød sammen som teenager.

Det er en yderst kompleks og interessant historie; i sidste ende fylder Nussimbaum måske kun en tredjedel af bogen - resten er politisk analyse og historie, men som kulisse til hans liv og dermed uomgåelig. Hård intens læsning med lærdom i! Fantastisk benarbejde fra Reiss' side.