- Fransk
- 4. januar
- 189 sider
- Originaltitel: Au Rendez-vous des Terre-Neuvas
Jeg fortsætter fortrøstningsfuldt med Maigret i 2017 - måske bliver det i år, at jeg får fuldført serien? Jeg forhaster det ikke, men tager en enkelt indimellem andre læseoplevelser for ikke at blande tingene for meget sammen, Men det er perfekt sygelæsning, da de er små og lette både i hånd og hoved,
I det ottende bind af serien var der en allusion til sømænd i mysteriet ved kanalen hos den protestantiske familie, og Simenon har det jo med at tage en enkelt lille tråd og bruge den som grundlag for næste historie. Det giver måske endnu mere mening, når man ser i slutningen af bøgerne, at de alle er skrevet nærmest i samme måned ombord på et skib. Han fortsætter også ufortrødent derudaf.
Denne gang er det en kaptajn, der findes død i vandet lige efter, at et skib er vendt retur efter måneder til havs for at fiske. Den oplagte morder er telegrafisten - en ung mand, der var væk hjemmefra for første gang og hver dag skrev lange breve til den forlovede derhjemme. Men Maigret ser hurtigt, at det ikke er ham.
Til gengæld ser det ud til, at der har været et kvindemenneske ombord. Strengt forbudt selvfølgelig - ligesom alkohol var det; og han forsøger nu, at få de drukne sømænd i snak på den lokale bar. Men han skal have fat i kvinden - som viser sig at være en letlevende dame, Adèle, som i kaptajnen så en mulighed for at komme væk fra det liv og blive respektabel. Og samtidig forlade hendes småkriminelle ven, som hun ikke elsker - ikke mere end kaptajnen i øvrigt.
Det er en underholdende historie om ludere og lommetyve - og livet til søs. Et rent trekantsdrama, da det viser sig, at den unge telegrafist har haft en hed nat med Adèle ombord - og nu står den bly forlovede for at forsvare hans uskyld.
Det var absolut bedre end nummer otte - Maigret er bedst, når han er på hjemmebane!
No comments:
Post a Comment