Monday, December 26, 2022

Mrs. Harris ta'r til New York - Paul Gallico

 

  • Engelsk
  • 25.-26. december
  • 177 sider
  • Originaltitel: Mars Harris Goes to New York

I sidste uge læste jeg den lille roman om rengøringskonen, Mrs Harris, der rejser til Paris for at få sin Dior-kjole. Nyudgivelsen af bogen i forbindelse med den nye version af filmen, indeholder ligeledes hans opfølger til historien fra 1958, som faktisk er lidt længere end den første historie.

Mrs Harris' tur til New York beskrives i bogen, der udkom i 1960, hvor vi genfinder den lidt geskæftige Mrs Harris tilbage i sin lejlighed i London efter det store eventyr i Paris. Naboerne har en lille plejesøn, Henry, som de har accepteret for at få pengene fra moderen. Hun er engelsk, men drengens far var en amerikansk soldat, som ville have dem med til Amerika, da hans tid i England var ovre. Det ville moderen ikke; de blev skilt - og hun sendte drengen væk, da hun skulle giftes igen. Nu er pengene stoppet med ar komme, og drengen bliver slået og mistrives.

Mrs Harris beslutter derfor at tage til Amerika; og da en af hendes kunder som rengøringskone samtidig får en stor stilling i New York, er det chancen for at finde barnets far. Hun får veninden med på turen - og så kidnapper de lige drengen, og får ham ombord på skibet uden at nogen opdager det. 

Det resulterer selvfølgelig i en masse forviklinger og vi genfinder hendes ven greven, som skal være ambassadør i Washington. Han bliver også viklet ind i historien om den lille dreng, som tager det hele i stiv arm.

Jeg var ikke nær så begejstret som for den første; måske fordi en opfølger bare ikke har charmen fra den første - og tingene bliver trukket lidt i langdrag med en gentagelse af mange tanker og sætninger. Mrs Harris er skam en charmerende kvinde, men så skal der bygges mere på personen end tilfældet er.
Men den kom jo som en lille bonus til den anden roman, og var glimrende juleunderholdning.

No comments: