- Engelsk
- 20.-23. december
- 496 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Da den amerikanske kok, Anthony Bourdain, begik selvmord i sommeren 2018, gik der chokbølger igennem restaurationsverdenen; men også blandt mange andre, som kendte ham fra de mange tv-shows som No Reservations, Parts Unknown osv. Jeg var selv ret chokeret over, at en mand, der tilsyneladende lever et så spændende liv kan blive tvunget derud. Jeg genlæste ikke længe efter hans første bog fra 2000.
Deri fortæller han jo selv om begyndelsen på karrieren, men lægger heller ikke skjul på det massive stofmisbrug, der herskede i branchen dengang.
Efter hans død har hans personlige assistent - forfatteren - interviewet en lang række mennesker, der arbejdede sammen med ham. Der er både tidligere kokkekolleger, men også hans to ekskoner, hans bror og datter - og de uendeligt mange mennesker, der arbejdede på hans tv-shows. De så ham måske mere end familien; han rejste omkring 250 dage om året!
Bogens kapitler er til dels kronologiske, og skrevet som citater fra de forskellige interviews, der tilsammen giver en flydende fortælling. Hvert indslag indledes med navnet på personen; og mange af dem er ganske korte, så det til tider tager form af en dialog. Vi ser ikke forfatterens spørgsmål; det er nok snarere interviews, der efterfølgende er destrukturerede for at passe ind kronologien.
Når man læser ordene fra dem, der var tættest på ham, får man også et indblik i de dæmoner han bar på. Han var ude af stofmisbruget, men i stedet begyndte han at forfølge andre interesser, der kunne erstatte den afhængighed. Det blev berømmelsen og anerkendelsen igennem de tv-shows, der tog ham verden rundt. Det var lidt interimistisk i begyndelsen; små hold, der arbejdede med små budgetter, og hvor alle tog del i arbejdet. De blev voldsomt populære, og da han nåede til at arbejde for CNN, var han en superstjerne, som ankom, når alt andet var klart. Han sov på andre luksuriøse hoteller end holdet, og blev pludseligt isoleret i sin berømthed.
Samtidig rejste han konstant, og det blev sværere og sværere hele tiden at finde nye interessante historier og uopdagede kulinariske perler. Han blev et offer for sin egen passion og berømmelse.
Et par år inden sin død, gik han fra sin italienske kone uden dog at blive skilt; og han mødte en ny kvinde, som ikke er en del af bogen. Hun bliver af stort set hele hans omganskreds udpeget som den dråbe, der fik det hele til at flyde over. Var det en panikhandling fra en mand, der fyldte 60 og stadig kæmpede med narkoens dæmoner?
Blot et par dage inden selvmordet udgav pressen billeder af hende med en anden mand; og det anses som det sidste ydmygende strå; han vidste godt selv, at det forhold ikke ville vare evigt - men nu var det udbasuneret på alverdens forsider. Det var næppe den hændelse alene; det ville være for nemt!
Men det var en kombination af at løbe hurtigere og hurtigere for at fylde et tomrum, som kun stofferne havde kunnet fylde tidligere. Der var en livskrise forbundet med alder, berømmelse og en yngre kvinde måske? Uanset hvad er bogen et fantastisk indblik i ham som person; i måden tv-optagelserne foregik på og hans relationer. Men også uendelig trist; for alle tænker jo nu, at de kunne have gjort noget. Alle dem, der så hans træthed, depression, opfarenhed hen mod enden - og som ikke gjorde noget - fordi han nu var blevet for berømt og for utilnærmelig; men nok mest i folks egen opfattelse. Han havde sat sig selv i en Catch-22.
No comments:
Post a Comment