- Engelsk
- 27.-31. december
- 464 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg var meget begejstret for - men også berørt af - Woolevers "biografi" af Anthony Bourdain; og om nogle dage kommer der en portrætudsendelse af ham på Netflix, som jeg bestemt også skal se. Så inden da, og et tiltjent afbræk i tempelriddernes historie læste jeg hans uofficielle rejseguide.
Det er ikke en rejseguide i traditionel forstand; det er et stort format, og med mange lande får man kun ganske få informationer per land.
Bourdain arbejdede på bogen sammen med Woolever, da han besluttede at ende sit liv i 2018. De havde haft nogle møder; der var noter og optagelser, og de havde besluttet sig for formatet og hvilke lande, der skulle indgå i bogen. Da Bourdain døde, var projektet principielt dødt - men måske relateret til pandemien, satte Woolever sig for at færdiggøre den. Hendes input er adskilt fra Bourdains i skriften; hans står med blå fed skrift - men blot ved at læse den, fornemmer man hans ord - og hører hans ikoniske stemme.
Mange citater stammer fra tidligere tv-programmer, og der er en udførlig liste over dem til sidst.
Princippet er simpelt - for hvert land er der en kort intro; dernæst lidt om, hvordan man bedst kommer dertil uden at det bliver en oversigt over lufthavne og togtider. Dernæst følger beskrivelser af maden, stedet og de hoteller, som Bourdain især husker og var imponeret af.
Uden på nogen måde at have de samme økonomiske midler som Bourdain; så er jeg absolut fan af hans tilgang til rejser. Han kunne godt lide luksusindkvartering - ikke nødvendigvis femstjernede internationale hoteller; men også de mere lokale specielle steder man kan finde. Og så elskede han at komme ud blandt de lokale - på markeder, i restauranter - alle steder, hvor han fik den upolerede version af landet og maden.
Præcis samme måde er den jeg har rejst på i mange lande - især udenfor Europa (hvor det jo er en selvfølge). Men i Senegal, Jamaica, Cuba, Sri Lanka... etc. - kom ud af hotellet, væk fra turisterne og spis sammen med de lokale fra gadeboder og markeder. Vær forsigtig - men ikke hysterisk! Jeg har aldrig taget malariapiller eller mælkesyretabletter - jeg har en enkelt gang fået et vanvittigt maveonde, da jeg drak vand i Banjul uden at tjekke, at flasken havde været åbnet. Det var ikke en sjov tur hjem i flyveren - men jeg lærte altid at tjekke lige netop dette.
Bogen dækker utroligt mange lande; også mange, jeg aldrig kommer til at besøge sikkert. Men jeg kan støde på for eksempel en nepalsk restaurant andre steder - og nu har jeg en idé om deres specialiteter. Andre steder er nogle jeg ved jeg kommer til i 2023, og så blev der taget noter! Derfor er det mere en inspirationsbog end en reel rejseguide man ville pakke i kufferten; og det er først og fremmest et genhør med hans utroligt skønne verdenssyn, åbenhed og nysgerrighed.
No comments:
Post a Comment