Mrs. Harris ta'r til Paris - Paul Gallico

 

• Engelsk
• 19. december
• 143 sider
• Originaltitel: Mrs. Harris Goes to Paris

Ada Harris er enke, og arbejder som rengøringskone for de rige i London, og så har hun en tyk dialekt på engelsk, så hun faktisk selv udtaler sit navn som Arris. Og så rimer det jo på Paris på engelsk!

En dag ser hun en Dior-kjole i klædeskabet hos en af sine arbejdsgivere, og selvom hun ved hun aldrig kommer til at bruge den, er det eneste hun nu kan tænke på, at eje en Dior-kjole. Hun spinker og sparer, og efter næsten tre år tager hun flyet til Paris. Hun tror jo, at hun tager hen til Dior, køber kjolen og kan komme hjem med aftenflyet. 

Det er et kulturchok, da hun træder ind i Dior-forretningen, hvor der ikke hænger en eneste kjole fremme. Bogen udkom i 1958, da de udelukkende lavede haute couture og ikke prêt à porter. Chokket er mindst lige så stort for de ansatte; og da hun ender med at sidde på forreste række til dagens fremvisning, er det for meget for nogle - mens andre finder det befriende nyt og morsomt; som den ældre greve Chassagne.

Hun kan jo ikke få sin kjole samme dag, og ender med at tilbringe en uge i Paris, hvor hun vender op og ned på alles liv og forestillinger om den perfekte sociale orden. Det er den uslebne diamant, der møder eliten og ublu siger alt, hvad hun mener og føler.

Som sagt udkom bogen i 1958 - en ganske anden tid; Dior var fornemt og uopnåeligt for de fleste; men romanen her giver os et indblik i, hvor vigtigt det er at forfølge sine drømme uanset hvad. Det er skrevet med humor, og man kan ikke andet end at holde af den lille kvinde, som bliver så skidt behandlet af de rige hun gør rent for.

Det ender lidt bittersødt - men Mrs Harris konkluderer, at hun jo fik sin drøm opfyldt - og ikke mindst fik hun en masse nye venner. 

Bogen er blevet filmatiseret flere gange - senest i år, hvor dele af historien er ændret i forhold til bogen kan jeg se. Men det forklarer selvfølgelig hvorfor den er genudgivet, og det er en fin lille roman - og en film, jeg gerne ville se. Der er lidt old school-magi  over det, som er tabt i det 21. århundrede.